Mazarins fader varsicilianer og knyttet til den rige italienske slægtColonna. Han lod sønnen studere først hosjesuitterne iRom, siden ved spanske universiteter; Mazarin delte sin tid mellem studierne oghasardspil, og da han havde endt det juridiske studium, blev han soldat.
UnderValtelin-krigen førte han en lille hærafdeling forpaven; han fik her lejlighed til at vise så megen diplomatisk evne, at han knyttedes til det pavelige diplomati fra1630, og i de følgende år viste han den største dygtighed under vanskelige forhandlinger.1632 gik han over i gejstligheden, og1634 blev han pavelig udsending i Frankrig.
Han vandt herRichelieus opmærksomhed, og1640 bevægede denne ham til at gå i fransk tjeneste og skaffede hamkardinaltitel. Hans diplomatiske uddannelse fuldførtes nu under Richelieu, og ved hans død1642 blev Mazarin ledende minister. Han benyttede den tid,Ludvig 13. endnu levede, til at sætte sig i forbindelse medAnna af Østrig og satte efter kongens død igennem, at hun blev regentinde med udstrakt myndighed.
Dronning Anna blev inden længe hans elskerinde, og hans magt over hende blev for bestandig urokket. I de følgende år førte MazarinTrediveårskrigen videre med held, og1648 kunne han slutte den med store diplomatiske triumfer. Derimod blev hans stilling indadtil bestandig værre. Den smidige diplomat var ukyndig og ligegyldig i finanssager, og mens statens pengeforhold blev stedse uheldigere, samlede han sig selv på lidet redelig vis en stor formue.
Desuden var der i de højere klasser en dyb uvilje mod ethvert favoritstyre, her endda skærpet ved, at det var en fremmed, en italiener, der udøvede det. Mazarins beregnende imødekommenhed kunne ikke få bugt med den. Adelen og den højere embedsstand vendte sig mod ham, og de fik hurtigt støtte hos den parisiske almue, hvis harme var stor mod den fremmede pengeøder. I 1648 søgte Mazarin at standse denne bevægelse, men han nåede blot at bringe den til udbrud; de følgende årsFrondebevægelse truede Mazarins magt alvorligt. Flere gange måtte han flygte fra landet, men urokkelig udholdende og sikker på dronningens støtte fik han dog til sidst bugt med de indbyrdes stærkt uenige modstandere.
Februar1653 kom han tilbage, og han var fra nu af ubestridt leder af Frankrigs politik. Over for de besejrede modstandere viste han stor mildhed, og der kom nu ro. Parlamentet måtte betale sin deltagelse i bevægelsen med betydelige indskrænkninger i dets magt. I mellemtiden var krigen fortsat modSpanien og med held trods al uro i Frankrig.1659 sluttede den medPyrenæerfreden, en ny triumf for Mazarins diplomatiske overlegenhed.
I de følgende år stod han som leder af heleEuropas politik. Under Frankrigs beskyttelse vendteKarl 2. tilbage tilEngland, og det var ved den indflydelse,Sverige slap heldigt ud af kampen medDanmark,Brandenburg,Polen ogRusland iAnden Karl Gustav-krig. Den indre styrelse vedblev derimod at være tarvelig og finansstyrelsen elendig.
Selv vandt han stedse større rigdomme: han efterlod 50 millioner francs. Han brugte dels sine rigdomme til store fester, dels til at samle såvel kunstværker som bøger. I Paris lod han bygge et imponerende palads, der siden er blevet det storeNationalbiblioteks bygning. Sin arv efterlod han sin familie, som han i høj grad havde begunstiget.
Denne artikel stammer hovedsagelig fraSalmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930). Du kan hjælpe Wikipedia ved atajourføre sproget og indholdet af denne artikel. Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst– eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret– fjern da venligst skabelonen og erstat den med etdybt link tilSalmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.
