Juletiden i folkelig forstand omfatter i Danmark tiden fralillejuleaften (23. december) til2. juledag (26. december). Forud for julen liggeradvent, som er en stille forberedelsestid, der starter 4.søndag før juledag. Liturgisk set ligger juletiden fra den 24. december om aftenen til og medhelligtrekongersdag den 6. januar.
Katolikker fejrer Jesu fødsel den 25. december.[3] Liturgisk set begynder dagen den 24. om aftenen med 1. vesper (aftenbøn). Ved midnat er der midnatsmesse.[4] Den 25. december - juledag - er der højmesse.[5]
I de tidligste skriftlige vidnesbyrd beskrives julefejringen med udtrykket "at drikke jul", der stammer fra førkristen tid.Vikingetidens jul indbefattede fejringer med store mængder mad ogmjød. Som et led i indførslen afkristendommen iNorden lod kirkenhedningene beholde deres æde- og drikkegilde, men overtalte dem til at drikke forJesusbarnet og ikke forOdin ogThor.[6][7][8]
Selve ordet "jul" stammer fra den førkristne tid i Norden. Ordet brugtes som en betegnelse for nogle fester, der blev afholdt om vinteren.[9] Den nøjagtige datering af de førkristne julefester er uklar og omdiskuteret blandt forskere. Nogle forskere mener, at de foregik i januar, hvor dagene igen begyndte at blive længere, mens andre forskere mener, at de foregik omkringsolhverv i december.[10]
Snorre beskriver iHákonar saga góða, hvordan den tre dage lange fest begyndte på "Midvinternat" i januar. Den svenske religionshistoriker Andreas Nordberg foreslår, at julen blev fejret på fuldmånen i den anden julemåned i den tidlige germanske kalender (den måned, der startede ved den første nymåne efter vintersolhverv). Julens fejring kunne således variere fra 5. januar til 2. februar. Nordberg placerer midvinternætterne fra den 19. januar til den 21. januar.[11]
Ordetjul stammer fra det hedenskejól ellerjólablót (da det drejede sig om etblot). Det kan dreje sig om etproto-germansk ord,jehwlą (= fejring).[12] I det førkristneSkandinavien fejredesmidvinteren med store mængder sul,øl ogmjød.[13] Festerne hedjól (oldnordisk),Yule (engelsk),juovla (samisk) ogjoulu (finsk). Det er til tider blevet foreslået, at ordet er beslægtet med "hjul", på baggrund af magen lyd. Sproghistorisk forskning indikerer dog, at ordene ikke er beslægtede, og at "jul" stammer fra enindoeuropæisk rod, betydende "vittighed" og/eller "leg".[14] IHaraldskvadet fra omkring år900 taler hirdskjaldenTorbjørn Hornkløve istrofe seks da også om, at "ude (på havet)vil han (kong Harald)drikke jul...og tageFrejs leg op".[12]
Juhla er måske afledt af detlatinskejoculus, der betyder "fest". Det er blevet diskuteret, om det engelske ordjolly (= glad, munter) oprindeligt er afledt af oldnordiskjól,[15] og ligeså franskjoli (= kønt, rart); men det latinske ordgaudere (= at glæde sig) regnes som et mere sandsynligt ophav til begge.[16]
Det er usikkert, hvornår Jesus blev født.Clemens af Alexandria skrev iStromata 1:21, at fra Jesu fødsel og frem til kejserCommodus' død31. december i år192 gik der 194 år, 1 måned og 13 dage. Ved brug afden romerske kalender lander man på18. november år3 f.Kr. Clemens' oplysning bekræftes ikke af nogen anden kilde. Hvis han har benyttet den egyptiske kalender, der ikke medtogskudår, og man tæller baglæns fra Commodus' død med 365 dage hvert år, en måned på 30 dage og dertil 13 dage, får man datoen6. januar i år2 f.Kr.[17] Etanonymt dokument, der menes at være skrevet iNordafrika omkring år243, fastsatte Jesu fødselsdag til28. marts.[18]
Allerede i300-tallet optræder ordet "jul" i detgotiske sprog i navnet på en måned,fruma jiuleis.[21] Også angelsakserne fejrede jul, kaldetgeola (senereyule), hvilket ligesom hos goterne også var navnet på en måned.[21] Julen var en midvinterfest, hvor folk bad om solens genkomst og om frugtbarhed i det nye år.[22] Mange traditioner fra den nutidige jul har deres rødder i den førkristne fest, såsom julegildet,[19] alkoholindtagelsen,[23] julegaver,[19] samt muligvis nytårsforsætter. Sidstnævnte viser sig i form afSonargölteren, etvildsvin, der blev ofret hver jul.[24] Folk lagde hånden på vildsvindets børste og aflagdeed.[25]
Den romerske kejserAurelian genindførte fejringen af guddommenSol Invictus i år 274, således at fejringen kom til foregå hvert år den 25. december.[26] Fejringen af guddommenSol Invictus blev inspiration for de kristne, hvor de i 300-tallet e.Kr. begyndte at fejre deres guddoms fødselsdag, Jesu fødselsdag, den 25. december.[27]
Dakristendommen blev udbredt til det nordlige Europa, lå festen nogenlunde, hvor vinterens kulmination i forvejen blev fejret.[10] Den nye kristne elite ønskede i begyndelsen at ændre festens navn til Kristmesse (jævnfør engelsk Christmas), men i størstedelen af Europa lykkedes det aldrig for det nye navn at trænge igennem blandt befolkningen.[28][29]
I Danmark fejrer den evangelisk-lutherske kirkejuleaften, den24. december (udover juledag og anden juledag), mens den katolske kirke i Danmark kun fejrer Jesu fødsel den 25. december. Internationalt fejres Jesu fødselsdag den 25. december.[2][3]
Juletræet stammer fraTyskland i 1500-tallet, men blev først almindeligt i Danmark i 1800-tallet. Stjernen i toppensymbolisererBetlehemsstjernen. I Danmark og Norge kan juletræet pyntes med landetsflag.Kræmmerhuse og flettede hjerter viser julens overflod.
Juletræet har sin oprindelse iTyskland, hvor de første lokale historier om juletræer dukker op i løbet af 1500-tallet fra byer somBern,Freiburg ogStrasbourg.[30] Juletræets oprindelse er af nogle forskere blevet knyttet til hellige træer i den førkristne periode, heriblandtVerdenstræet, men dette er usikkert.[31] Det moderne juletræ har som sagt sin oprindelse i Tyskland, hvor dets forgængere blev brugt som rekvisitter i skuespil for at repræsentere et "paradistræ".[32] Fra det vestlige Tyskland spredte juletræet sig på kort tid rundt i den vestlige verden, og i 1808 blev det først dokumenterede juletræ sat op påHolsteinborg Gods påSjælland.[33]
Først i 1900-tallet blev det almindeligt at fæste enjuletræsstjerne i toppen; den symbolisererBetlehemsstjernen. Øverst i træet benyttede man i stedet en engel, et lys eller et spir, mens stjerner blev hængt på grenene.[34] I Danmark og Norgepyntes træet også med landetsflag. Desuden kan juletræet pyntes med kræmmerhuse og julehjerter, der symboliserer, at julen er hjerternes fest.[35]
Julemanden er en mystisk figur i julemytologien, skabt på baggrund af mange indflydelser. En af de primære og mest ofte nævnte er den kristnehelgenSankt Nicolaus.[35] Han levede i byenMyra iAnatolien (det nuværende Tyrkiet) mellem 200-tallet og 300-tallet. Sankt Nicolaus var kendt som en gavmild mand og en gavegiver, der bl.a. gav tre poser guld til en forgældet far, således at han kunne betale sine døtres medgift og de ikke behøvede at blive prostituerede.[36] I middelalderen begyndte mange lande at fejre en helligdag i hans navn den 6. december, hvor man blandt andet uddelte gaver.[36]
Sankt Nicolaus var dog overvejende en Syd- og Centraleuropæisk tradition, og blev aldrig kendt som gavegiver i Norden. I stedet blev han blandet med flere skikkelser fra den lokalefolketro, der derefter dannede grundlaget for de nordiske juletraditioner.[37]Julenissen er et eksempel på dette, et andet erJulebukken.[38]
Det formodes ofte, atjulegavetraditionen udelukkende stammer fra Sankt Nicolaus, men dette er tvivlsomt, da norrønne kilder nævner konceptet af julegaver ('jólagjafir') helt tilbage til Vikingetidens slutning.[19] Flere af julemandens træk kan angiveligvis spores tilbage til gudenOdin, der var særligt forbundet med midvinter og julen.[39] Dette inkluderer julemandens kappe, det lange hvide skæg og hætten, der alle er karakteristiske træk for den gamle Julemand.[40]
Også julemandens natrytteri (på en hest i den oprindelige tradition, senere rensdyr (importeret fra Amerika[41])) svarer til Odins hestSleipner, som han red på gennem luften.[39] At Odin er forbundet med julen fremgår også af, at han var kendt somJólnir[21] ogJauloherra[42], begge betydende noget i retningen af "Julens Herre". Et andet af Odins julerelaterede navne varJólfaðr[43], der muligvis er videreført i et af julemandens ældre navne, Julefader.[44]
Den kristne jul er fejringen af Jesu fødsel. Begivenhederne omkring Jesu fødsel bliver beskrevet i juleevangeliet, som står iLukasevangeliet kapitel 2 (Luk 2) vers 1-14, nogle gange vers 1-20.[46] Her berettes der om Josefs og Marias rejse fraNazaret tilBetlehem,Jesu fødsel i stalden, englenes budskab til hyrderne og deres besøg hos barnet i stalden.
I Bibelen beskrives formålet med, at Gud lod Jesus føde på jorden: "Derved er Guds kærlighed blevet åbenbaret iblandt os, at Gud har sendt sin Søn, den Enbårne, til verden, for at vi skal leve ved ham".[47]
Udvalgte traditioner er f.eks.krybbespil,mistelten,juletræ, udveksling af gaver, fortælling omjulemanden, ophæng af kravlenisser, og julekort til venner og familie med ønsker om "glædelig jul og godt nytår".
Michael Ancher: Familien Brøndum samlet om bordet juledag1900.Skagens Museum.[49]Lande, hvor juledag IKKE er en officiel helligdag, er markeret med brun farve.
Juledag er en af verdens mest udbredte helligdage.
Inorrøn tid hed28. december "børnedagen" eller "de uskyldige børns dag", til minde ombarnemordet i Betlehem.[50] Den dag skulle børnene få noget godt at spise, gå på besøg til hinanden og lave grin med de voksne.
Juletræsfester afholdes i dagene op til jul eller i ugen mellem jul og nytår på mange arbejdspladser, iforsamlingshuse, i lokal- ogidrætsforeninger mv. Faste indslag er besøg afjulemanden, uddeling af godteposer, dans omjuletræet samt diversesanglege.
I Frankrig er julemiddagen meget egnsbestemt. De fleste fårlaks ogøsters, mens pariserne er gået tilbage til marineret andebryst. Mange sværger til paté med gåselever,foie gras. Under navnetle Reveillon indtages julemiddagen ofte efter midnatsmessen.[51]
^catholic365.com: Pope St Telesphorus Citat: "...Telesphorus is said to have begun the tradition of midnight Mass at Christmas, which is not likely because the first celebration is not mentioned until Clement of Alexandria in about 200..."
^aquinasandmore.com: The Tradition of Midnight MassArkiveret 1. december 2017 hosWayback Machine Citat: "...The celebration of Epiphany on January 6 had previously been the major Christmas-like celebration, but once December 25 became the widely agreed-upon date of Christmas the celebrations moved to that date as well..."
