 | Denne artikel eller dette afsnit er forældet. Teksten er helt eller delvist kopieret fra et gammelt opslagsværk (Salmonsens Konversationsleksikon), og det er rimeligt at formode, at der findes nyere viden om emnet. Hvis teksten er opdateret, kan denne skabelon fjernes. Se artiklensdiskussionsside ellerhistorik (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked) |  |
 | Ikke at forveksle med adelsslægtenJuul |
Juel ellerIuel er en nulevende dansk, oprindelig iNørrejylland hjemmehørendeuradelsslægt. Der findes også borgerlige personer, som bærer navnet.
Slægten fører en seks-, undertiden syvoddet guldstjerne over tre sølvstrømme i blåt felt, på hjelmen to blå-, hvid- ell. jernklædte arme, holdende stjernen. Samme skjoldmærke førtes i1300-tallet af nogle tilRibe knyttede personer med andre tilnavne.
Bevisligt begynder stamtavlen medlensmand påSkanderborg Slot Jens Juel tilUgelstrup iUlvborg Herred (først omtalt1410), der var fader til Palle Juel (levede 1454) og til lensmand påØkloster Iver Juel til Ugelstrup ogAstrup (død 1468). Palle Juels efterslægt, der for længst er uddød ejedeÅbjerg gennem mange generationer; en af hans ætlinge gavJuellingsholm dets navn. Mest kendt af hans linje blevrigsrådJens Juel tilKjeldgård (1580-1634), der1618-29 beklædte stillingen somstatholder iNorge, hvor hans navn især knyttedes til omordningen af det norske hærvæsen og bjergværkerne. Blandt Iver Juels sønner skal her nævnesRibe-bispenHartvig Juel (død 1500) og Palle Juel tilUdstrup og Ugelstrup, fra hvem hele den nulevende slægt nedstammer. Sidstnævnte var farfader til de to brødre, landsdommer Palle Juel tilPallesbjerg, Udstrup ogStrandet, hvis sønnesøn varviceadmiralenBørge Juel tilLungegård (død 1653), og lensmand påÅrhusgårdJens Juel til Alsted (død 1563), der tjente som skibschef underPeder Skram. Med hans sønnesønner, landsdommer iJylland, senererigsrådErik Juel tilHundsbæk (1591-1657), der underKalmars belejring fik en hest skudt under sig, og lensmand påBergenhusJens Juel tilLindbjerggård (1594-1636), som var brødre, delte slægten sig i de to endnu blomstrende hovedlinjer.
Erik Juels ældste søn,oberstløjtnant Claus Juel tilVosborg (1621-1673), var fader til guvernør iTrankebarAxel Juel (1655-1720), hvis sønner døde unge, og til den ugifte kommandant iGlückstadt,generalløjtnantErik Juel (død 1742), der1710 førte regiment islaget ved Helsingborg. Den næstældste søn,Peder Juel til Hundsbæk (1623-1656), der kun efterlod en datter, var1647-55 dansk resident iStockholm, hvor han havde det særlige hverv at holde øje medCorfitz Ulfeldts intriger; hans indberetninger og private korrespondancer herfra var overordentlig omfangsrige.
Det blev hans to yngre brødre, søheltenNiels Juel (1629-1697) og statsmandenJens Juel (1631-1700), som kom til at kaste glans over den gamle slægt. Sidstnævnte blev vedpatent af10. december1672 ophøjet ifriherrestanden, samtidig med, at han oprettedebaroniet Juellinge. Hans eneste søn døde ung, en datter, baronesse Sophie Cathrine (1666-1706), bragte baroniet til sin mand,etatsrådFrederik Vinds slægt. Søhelten Niels Juel ægtede Margrethe Ulfeldt, der1690 var medstifter afRoskilde Adelige Jomfrukloster, hvis enepatron stedse har været et medlem af slægten Juel. Deres eneste søn,amtmand overKøbenhavns Amt, etatsrådKnud Juel tilTåsinge (1665-1709), bestemte i sittestamente, at Tåsinge skulle oprettes til etstamhus (fundats1. maj1711, nyt stamhusbrev18. februar1767). Blandt hans mange børn skal nævnes den barnløse, ældste søn, stamhusets første besidder,oberst, kammerherreNiels Juel (1696-1766), der var en dygtig og sjælden fremsynet jorddrot og dertil stor ynder af videnskab og kunst, som i hans tid dyrkedes påValdemar Slot af en kreds af sangere, musikere og skuespillere, kammerherreJens Juel (1707-1774), der15. januar1768 oprettedestamhuset Lundsgård, som overgik til hans eneste barns,Elisabeth Juels, ægtefælle, grevChristian Ahlefeldt-Laurvigens slægt, og endelig den af sønnerne, der fortsatte linjen,gehejmekonferensråd oghvid ridderCarl Juel (1706-1767). Denne kom til at beklæde en række fremtrædende stillinger, han var således allerede fra1735assessor (dommer) iHøjesteret,overhofmester hos dronningerneLouise ogJuliane Marie1746-54, derefter overhofmester forSorø ridderlige Akademi, indtil han1760 udnævntes tilstiftamtmand påFyn. Stamhuset Tåsinge tiltrådte han efter sin nævnte, ældste broders død. Han rostes stærkt af denpreussiskegesandt, Haseler, der omtalte ham som et af de bedste hoveder i landet. Hans tredje hustru, Amalie Christiane von Raben (1736-1803), der som enke ægtede nedennævntegehejmeråd Gregers Christian Juel, oprettede20. februar1797stamhuset Juelsberg, som først tilfaldt hendes og Carl Juels barnløse søn, generalløjtnant, kammerherreKnud Frederik Juel (1766-1847), Danmarks gesandt iParis1822-36. I sit andet ægteskab med Anna Margrethe Juel, søster til samme Gregers Christian Juel, var Carl Juel fader til generalløjtnant, kammerherreFrederik Juel til stamhuset Tåsinge (1761-1827). Han indlagde sig stor fortjeneste som fremmelig og human godsejer; under rustningerne1801 udnævntes han til chef for Fynske Landeværnsregiment, førte1807 kommandoen over et kombineret troppekorps på Fyns østkyst og havde1812-13 overkommandoen på øen. Hans ældste søn, kammerherre Carl Juel til stamhuset Taasinge (1780-1859), ægtede baronesse Sophie Frederikke StieglitzBrockdorff, der bragte hambaroniet Scheelenborg, hvorpå han ved patent af25. februar1812 ophøjedes i friherrestanden med navnetIuel-Brockdorff; deres efterslægt har senere besiddet såvel Tåsinge somScheelenborg, der følger samme mand. Generalløjtnant Frederik Juel var endvidere fader til den kyndige og ansete rytterofficer,generalmajorHans Adolph Juel (1789-1874), der1848 fremsatte forslag til reorganisation af rytteriet, og som deltog i hele den første krig. 1836 havde han købt den da stærkt forfaldnehovedgårdVillestrup, som han med stor bekostning og ved omhyggelig drift bragte i overraskende opkomst. Hans efterslægt er uddød. Hans yngste broder, forpagter afNielstrup, Carl Johan Juel (1800-1881), født efter forældrenes separation 1795, blev opdraget på Tåsinge under navnet Engelbrecht, idet hans herkomst hemmeligholdtes. Hans søn, generalinspektør for rytteriet, generalmajorCarl Christian Emil Engelbrecht (1833-1913), blev fader til oberst, kammerherreFrederik Carl Johannes Engelbrecht Juel (1860-1928),1907-20 chef forGardehusarregimentet og forfatter til en bog om dettes historie, og tilkaptajn, kammerherreCarl Julius Engelbrecht Juel (1862-1941),ceremonimester hoskongen fra 1908, tillige 2.hofmarskal1912. Efter fremlagte bevisligheder blev disse to brødre1915 anerkendt af slægten Juel som fødte og bårne medlemmer af samme, hvorpå de antog det dem rettelig tilkommende slægtsnavn.
Ovennævnte Jens Juel til Lindbjerggård (død 1636) var fader tilhofjunker Henrik Juel til samme gård (1627-1707) – hvis sønneløse sønner var viceadmiralJust Juel (1664-1715) og den1712 vedGadebusch faldneoberstløjtnant Henrik Juel tilElvedgård – og til patron for Sorø Akademi, oberst Peder Juel tilVrejlev Kloster (1634-1676). Dennes yngre søn, generalmajor af rytterietChristian Juel til Strandet (1668-1717), udmærkede sig vedWismar og Gadebusch; hans søn døde ugift. Oberst Peder Juels ældre søn, skoleherre forHerlufsholm, generalløjtnant og hvid ridderGregers Juel tilTrudsholm,Åstrup ogKongsdal (1667-1731), ægtede søhelten Niels Juels datter Vibeke, da enke efter admiralChristian Bielke tilBasnæs. Deres søn, ceremonimester,gehejmeråd, kammerherre og hvid ridderPeder Juel tilÅstrup,Eriksholm ogHverringe (1707-1779), oprettede10. juni1768stamhuset Hverringe. Hans ældste søn, dansk gesandt i Stockholm, senere 1.deputeret iRentekammeret, gehejmeråd, kammerherre og hvid ridderGregers Christian Juel tilSparresholm ogRaskenberg (1738-1776), en myndig og meget dygtig, men reaktionær embedsmand, var, som allerede omtalt, gift med ovennævnte overhofmester Carl Juels enke, f. Raben, stifterinden af stamhuset Juelsberg. Hendes ældste søn i ægteskabet med G.C. Juel, oberst, kammerherreHans Rudolph Juel (1773-1857), arvede stamhuset Hverringe efter sin farfader og Juelsberg efter sin moders og Carl Juels ovennævnte søn, der altså var hans halvbroder. Begge disse stamhuse blev senere overtaget af Hans Rudolph Juels sønnesøns søn, kammerherre,hofjægermester,cand.polit.Hans Rudolf Juel (1859-1923), hvis broder, kammerherre, hofjægermester,cand.jur.Niels Joachim Christian Gregers Juel (1861-1938), ejedeMejlgård ogØstergård. Ceremonimester Peter Juels yngre søn, kaptajn iSøetaten, kammerherre Niels Krabbe Juel tilBilleshave (1740-1793), har også efterladt afkom. Hans sønnesøns datter,Anna Sophie Frederikke Augusta Vibeke Juel (1863-1945), enke efter kammerherre, baron Jørgen Rosenkrantz tilSophiendal, varpriorinde forOdense Adelige Jomfrukloster.
Foruden de allerede nævnte gårde har slægtens medlemmer skrevet sig tilDonslund,Totterupholm,Vormstrup,Lykkesholm,Hesselmed,Gjorslev,Gjesingholm (nuLøvenholm),Buderupholm,Vårgård,Vadbygård,Rønnebæksholm,Hindemae,Holbæk Slots Ladegård,Nordruplund,Ødemark,Broløkke,Bramstrup osv.
Navnet Juel førtes i middelalderen af flere lidet kendte og lidet udbredte adelsslægter med andre våbner. Se i øvrigt slægtenJuul.
Nogle kendte medlemmer af disse slægter er: