Juan Carlos er sønnesøn afAlfonso 13., der forlod Spanien ved udråbelsen af denanden spanske republik i1931. Han blev født iRom, hvor den spanske kongefamilie levede ieksil. EfterFrancisco Francos sejr i denspanske borgerkrig (1936–1939) blev Spanien etfascistiskdiktatur, og selv om Alfonso 13. havde støttet fascisterne fra starten i håbet om at kunne få sin krone tilbage, forblev kongefamilien i eksil. Efter aftale medFrancisco Franco kom Juan Carlos i1948 til Spanien, hvor han fra1955 gennemgik en militæruddannelse og studeredefilosofi,politik ogøkonomi. Franco havde i1947 proklameret, at Spanien var etmonarki, men at landet var uden en monark. I1969 blev Juan Carlos blandt flere emner udnævnt til Francos arvtager, og efter Francos død blev han i 1975 udråbt til konge.
Det blev forventet, at han ville fortsætte i samme stil somFrancisco Franco, men kort efter han satte sig på tronen igangsatte han reformer, der skulle demontere Francos regime og begyndteSpaniens overgang til demokrati. Dette ledte til godkendelsen afSpaniens grundlov ved en folkeafstemning i 1978, der genetablerede detkonstitutionelle monarki. I 1981 spillede Juan Carlos en stor rolle i at forhindreet kup der forsøgte at få Spanien tilbage til den Francistiske regering i kongens navn. Han er blevet hyldet for sin rolle i Spaniens overgang til demokrati, og i 2008 blev han betragtet som den mest populære leder iIberoamerika.[2]
Kongen og monarkiets omdømme begyndte at blive dårligt efter kontroverser om hans familie begyndte at komme frem, og det blev yderligere forværret i forbindelse med enelefantjagt, som han havde deltaget i på et tidspunkt, hvor landet var i økonomisk krise.[3] I2014 meddelte Juan Carlos, at han havde besluttet atabdicere og overlod tronen til sin sønFelipe, der blev indsat som KongFelipe 6.[4] Han angav personlige årsager som årsagen. Siden august 2020 har Juan Carlos levet i selvvalgteksil fra Spanien, som følge af beskyldninger om hans upassende forbindelse til handelsaftaler medSaudi Arabien.[5][6]
EfterFrancisco Francos sejr i denspanske borgerkrig blev Spanien etfascistiskdiktatur. Selv om Alfonso 13. havde støttet fascisterne fra starten i håbet om at kunne få sin krone tilbage, forblev kongefamilien i eksil. I 1942 flyttede familien til denschweiziske byLausanne, hvor den forblev indtil 1946, og hvor Juan Carlos gik på den prestigefyldte Le Rosey-skole. I1946 flyttede familien til byenEstoril i nærheden afLissabon iPortugal.[7]
På et møde afholdt den25. august1948 ombord påyachtenAzor iBiscayabugten blev det aftalt mellemFrancisco Franco og greven af Barcelona, at Juan Carlos skulle opdrages i Spanien. I1948 rejste den 10 år gamle Juan Carlos derfor til Spanien, hvor han ankom den9. november. Det var første gang, han satte sine fødder på spansk jord. Fra1955 gennemgik han en militæruddannelse og studeredefilosofi,politik ogøkonomi.
Franco havde i1947 proklameret, at Spanien var etmonarki, men landet var uden en udpeget monark indtil1969, da Juan Carlos blandt flere emner blev udnævnt til prins. Under Francos sygdom i1974 og1975 var han statschef, og efter Francos død blev han i 1975 udråbt til konge.
Selv om Juan Carlos i 1969 havde sværget på Francobevægelsens principper, brød han i praksis ret hurtigt med den autoritære stat og var sammen med statsministerAdolfo Suárez fra 1976 den drivende kraft i omformningen af Spanien til et modernedemokrati. Ved forfatningen af1978 blev Spanien igen etkonstitutionelt monarki. Hans holdning under det mislykkede kupforsøg i1981 viste, at han forsvarede det nye demokrati, og det gav ham en autoritet langt ud over forfatningens ordlyd. Udenrigspolitisk har han med mange statsbesøg støttet Spaniens voksende samarbejde med isærEuropa ogLatinamerika. Juan Carlos har ved sin stabiliserende virkning på demokratiet vist kongedømmets berettigelse i et land, hvor monarkiet i nyere tid har givet anledning til megen strid.
Den10. november2007 udtalte kong Juan Carlus ordene"¿Por qué no te callas?" ("Hvorfor holder du ikke kæft?!") tilVenezuelas præsidentHugo Chávez ved detiberisk-amerikanske topmøde iSantiago,Chile. Ordene faldt efter Chávez havde afbrudt Spaniens premierministerJosé Luis Rodríguez Zapatero, der forsvarede sin forgænger og politiske modstander,José María Aznar, som Chávez havde kaldt for en "fascist" og "mindre menneskelig end en slange".[8] Chávez havde også beskyldt Aznar for at have støttet et mislykket forsøg på at vælte Chávez ved etstatskup i2002; som reaktion på kong Juan Carlos' bemærkning udvidede Chávez beskyldningen til også at gælde kongen.
Efter i mange år at være blevet hyldet for sin rolle iSpaniens overgang til demokrati begyndte kongens og monarkiets omdømme at blive dårligere, særligt efter kontroverser om hans familie begyndte at komme frem, og det blev yderligere forværret i forbindelse med enelefantjagt iAfrika i2012, som han havde deltaget i på et tidspunkt, hvor landet var i økonomisk krise.[3] Enmeningsmåling ijanuar2014 viste, at 62% af den spanske befolkning mente, at kongen burde træde tilbage.[3]
Den2. juni2014 meddelte Juan Carlos, at han havde besluttet atabdicere til fordel for sin søn Felipe.[9] Han angav personlige årsager som årsagen. Abdikationen forudsatte dog godkendelse af både den spanske regering og parlament, hvilket blev givet med et stort politisk flertal den 11 juni.[10] Den18. juni abdicerede Juan Carlos officielt efter en regeringstid på over 38 år.[4] Dagen efter den19. juni blev kronprins Felipe indsat som KongFelipe 6.[11] Siden august 2020 har Juan Carlos levet i selvvalgteksil fra Spanien, som følge af beskyldninger om hans upassende forbindelse til handelsaftaler medSaudi Arabien.[5][6]
Juan Carlos I havde andre titler end konge af Spanien. Titler arvet fra andre lande og gamle spanske territorier. Han arvede titlen som konge afJerusalem fra sin italienske familie. Titlen stammer frakorstogenes tid.
.svg)
_-_Fondo_Mar%25C3%25ADn-Kutxa_Fototeka.jpg)
_-_Fondo_Car-Kutxa_Fototeka.jpg)
_w%2c_Bestanddeelnr_922-4913_(cropped).jpg)
.svg)
.svg)
.svg)
.svg)
.svg)
