Movatterモバイル変換


[0]ホーム

URL:


Spring til indhold
WikipediaDen frie encyklopædi
Søg

Josei

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Josei skrevet medkanji.

Josei (女性漫画,Josei manga), bogst.kvindetegneserie, også kaldetLadies' Comic (レディースコミック,rediisukomikku) er en betegnelse formanga (japansketegneserier), der er målrettet voksne kvinder.

Afgrænsning

[redigér |rediger kildetekst]

Mensshoujo-mangaer er rettet mod piger, der er eller er på vej til at komme ipuberteten, så er josei-mangaer rettet mod voksne kvinder, der allerede har et kærligheds- og/eller arbejdsliv. Josei er ofte realistisk og omhandler ting fra arbejdslivet, familien, forhold mellem mennesker eller historier om husdyr.[1]

De bliver oftest tegnet af kvindeligemangaka.

Historie

[redigér |rediger kildetekst]

I slutningen af 1960'erne hvor de førsteseinen-mangaer for voksne mænd, så somGolgo 13, vandt stor tilslutning, var der i enkelte tidsskrifter for kvinder et par sider med tegneserier. De fik dog knap nok opmærksomhed og blev skabt af stort set ukendte tegnere.

Mangamagasiner der udelukkende beskæftigede sig med tegneserier for voksne kvinder dukkede første gang op i 1969 i form afFunny (ファニー,fanii), somOsamu Tezuka grundlagde som søstermagasin til sitavantgarde-magasinCOM. I 1974 kom desudenJosei Comic Papillon, som forlagetFutabasha startede som en pendant til seinen-magasinetManga Action. Magasinerne, der var tænkt som eksperimenter, var fiaskoer og blev indstillet efter kort tid, selvom de kunne byde på kendte shoujo-mangakaer somMizuno Hideko ogMaki Miyako.

Den første succes for josei kom i begyndelsen af 1980'erne. Mangamagasiner somYou undBe Love blev grundlagt, og populære shoujo-mangaka somRiyoko Ikeda tegnede de første succesfulde josei-mangaer. I 1990 startede mangamagasinetComic Amour, der for første gang ikke bød på emotionelle josei-mangaer men derimod pornografiske mangaer for kvinder, hvilket de fik stor succes med.

Kun i enkelte tilfælde bliver serier somHoney and Clover, der også er omsat tilanimeserie, ogNodame Cantabile, en manga om musik, til bestsellere. Andre nyere eksempler på kendte josei-mangaer tællerTramps Like Us,Helter Skelter,Happy Mania og værker afErica Sakurazawa ogKiriko Nananan.

Litteratur

[redigér |rediger kildetekst]
  • Kinko Ito:A Sociology of Japanese Ladies' Comics. Images of the Life, Loves, and Sexual Fantasies of Adult Japanese Women. The Edwin Mellen Press, New York 2010.ISBN 978-0-7734-1420-4.
  • Jaqueline Berndt:Phänomen Manga : Comic-Kultur in Japan. edition q, Berlin 1995.ISBN 978-3-86124-289-5, S. 126–137.

Noter

[redigér |rediger kildetekst]
  1. ^Jason Thompson:Manga. The Complete Guide. S. 172.
Anime
Manga
Genrer
Demografi
Fans
Generelt
Danmark
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Josei&oldid=11318457"
Kategori:

[8]ページ先頭

©2009-2025 Movatter.jp