Jordskok (Helianthus tuberosus) er en op til to meter højurt, der dyrkes på grund af sine næringsrigerodknolde, jordskokker. Den er i familie medsolsikke og stammer oprindelig fraNordamerika.
Jordskok er en flerårig,urteagtig plante med en stiv, opret vækst.Stænglerne er ru og furede, marvfyldte og forgrenede på den øverste del.Bladene erspredtstillede, stilkede og hele. De er ægformede med ru overflade. Oversiden er græsgrøn, mens undersiden er lysegrøn.Blomstringen foregår iaugust-oktober afhængigt afvoksestedet og sorten.Blomsterne er samlet i sidestillede kurve fra de øverste bladhjørner. Både de lange randkroner og de rørformede skivekroner er varmt gule. De er stærkt uregelmæssige, men tvekønnede.Frugterne ernødder udenfnok.
Rodsystemet består af de pære-, æble- eller tenformede knolde og et stort antaltrævlerødder. Jordskokker breder sig meget let og er svære at komme af med, når først de har etableret sig i et bed. Det tilrådes derfor af nogle, at de dyrkes i beholdere, eller på anden vis inddæmmet.[1] Knoldene oplagrer store mængder afstivelse og sukkerstoffer,inulin.
Højde x bredde og årlig tilvækst: 2,00 x 0,40 m (200 x 40 cm/år), heri dog ikke medtaget skud fra aflæggerknolde.
Arten formodes at stamme fra denmexikanske højslette, men da den blev dyrket af de oprindelige folk i det meste af det østligeNordamerika, er dennaturaliseret dér. Den er knyttet til lysåbne eller let skyggede voksesteder medveldrænet, men ikke for tør jord og et højthumusindhold.
Planten har været dyrket i Nordamerika, længe før europæerne ankom, og den franske opdagelsesrejsendeSamuel de Champlain fandt dem dyrket vedCape Cod i1605. Nogle franskenybyggere, der havde overlevet en sultvinter ved at spise knoldene, sendte dem i1610 hjem til moderlandet, og på den måde nåede de frem tilParis i1612. Derefter blev de dyrket hist og her iCentraleuropa, indtil de blev almindeligt kendte i den sidste del af 1900-tallet.
Rodknoldene er knudrede, og smagen er meget speciel. Som rå smager den nærmest nøddeagtig, og som tilberedt er smagen sødlig og lidt bitter. Jordskokken har et højt indhold afC-vitamin ogK-vitamin samtsukkerstoffetinulin. Hvorkartofler gemmer næringsenergi i stivelse, oplagrer jordskokker næringsenergi i inulin. Jordskokker har desuden meget høje koncentrationer afraffinose i forhold til andre grøntsager, hvilket er årsagen til, at man prutter meget efter at have spist jordskokker.[3]
Jordskokken kan spises revet rå isalat, eller kogt som alternativ tilkartofler, eksempelvis igratiner. Næringsværdien minder meget om kartofler.
Tip: Ved kogning kan tilføjes en smule citronsaft, som hindrer, at jordskokkerne misfarves.
