| John Louis Emil Dreyer | |
|---|---|
 | |
| Personlig information | |
| Født | 13. februar1852 København,Danmark |
| Død | 14. september1926 (74 år) Oxford,Storbritannien |
| Nationalitet |  Dansk |
| Far | Frederik Dreyer |
| Ægtefælle | Katherine Hannah Tuthill (fra 1875) |
| Børn | Frederic Charles Dreyer, Maj.-Gen. John Tuthill Dreyer |
| Uddannelse og virke | |
| Medlem af | Videnskabernes Selskab |
| Beskæftigelse | Astronom, biografiforfatter |
| Fagområde | Astronomi |
| Arbejdsgiver | Armagh Observatory & Planetarium |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Æresdoktor ved Queen's University Belfast (1922), Royal Astronomical Societys guldmedalje (1916) |
Information med symbolet hentes fraWikidata.Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
John Louis Emil Dreyer (ved dåbenJohan Ludvig Emil Dreyer) (født13. februar1852 iKøbenhavn, død14. september1926 iOxford) var endansk-irskastronom.
Han var søn af krigsministerFrederik Dreyer og bror tilstiftamtmandVilhelm Dreyer. I1874, som 22årig, tog han til Irland for at arbejde som assistent forLawrence Parsons (søn og efterfølger afWilliam Parsons som havde byggetParsonstown Leviathan-teleskopet). I år1878 tog John Dreyer arbejde vedDunsink Observatorium og i1882 vedArmagh Observatorium, hvor han var leder indtil1916.
John Dreyers største bidrag til astronomien var den kolossaleNew General Catalogue of Nebulae and Clusters of Stars (Nyt generelt katalog over stjernetåger og stjernehobe) – hvis katalognumre stadig er i udbredt brug i dag – så vel som hans to supplerendeIndex Catalogues (Indeks kataloger).
John Dreyer var også en astronomihistoriker. I1890 udgav han en biografi overTycho Brahe, og senere samlede og udgav han Tycho Brahes publikationer og ikke-publiceret breve. I1905 udgav han bogenHistory of the Planetary Systems from Thales to Kepler (Planetsystemernes historie fra Thales til Kepler), som stadig trods den er en smule forældet fungerer som en udmærket introduktion til emnet. Den udgives fortiden under titlenA History of Astronomy from Thales to Kepler.
Han vandt hædersbevisningenGold Medal of the Royal Astronomical Society i1916. Etmånekrater er opkaldt efter ham.
