| Johann David Heinichen | |
|---|---|
| Født | 17. april1683 Teuchern,Sachsen-Anhalt,Tyskland |
| Død | 16. juli1729 (46 år) Dresden,Sachsen,Tyskland |
| Dødsårsag | Tuberkulose |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Leipzig Universitet, Thomasschule zu Leipzig |
| Elev af | Johann Kuhnau |
| Beskæftigelse | Musikolog, musikteoretiker,komponist, advokat,organist |
| Fagområde | Musik |
| Bevægelse | Barokmusik |
| Information med symbolet hentes fraWikidata.Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Der er for få eller ingenkildehenvisninger i denne artikel,hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angivetroværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.Johann David Heinichen (17. april1683 –16. juli1729) var en tyskbarokkomponist ogmusikteoretiker, som bragte den venetianske stil med sig tilFrederik August 1. af Sachsens hof iDresden. Efter sin død gled hans musik imidlertid ud i glemsel i mange år, men der er nu en voksende opmærksomhed på hans bidrag til barokmusikken, bl.a. gennem indspilninger af hans musik og opsætninger af hans operaer.
Johann David Heinichen blev født i landsbyen Crössuln, nær Weissenfels. Hans far, Michael Heinichen, havde været elev vedThomasschule Leipzig, hvor han studerede musik, og fungerede somkantor i Pegau, og var siden pastor i landsbykirken i Crössuln. Johann David studerede også musik ved Thomasschule Leipzig. Han blev blandt andet undervist afJohann Schelle, og modtog senere undervisning i orgel- og cembalospil underJohann Kuhnau instruktion. KomponistenChristoph Graupner var ligeledes elev af Kuhnau på denne tid.
Heinichen blev i 1702 indskrevet ved jurastudiet påuniversitetet i Leipzig, og i 1705-1706 blev han jurist (tidligt i 17-tallet var jura et normalt uddannelsesvalg for komponister; Kuhnau, Graupner ogGeorg Philipp Telemann var alle uddannede jurister). Heinichen praktiserede dette fag i Weissenfels indtil 1709.
Samtidig med arbejdet som jurist bevarede Heinichen sin interesse i musik, og skrev operaer i sin fritid. 1710 udgav han første bind af sine teoretiske overvejelser ombasso continuo. Han rejste til Italien og tilbragt der syv meget formative år. Mest opholdt han sig iVenedig, hvor han opnåede stor succes med to operaer,Mario ogLe passioni per troppo amore (1713).Mario blev også opsat iHamburg i 1716, men nu med tysk titel og tekst,Calpurnia, oder die romische Grossmut.
I 1712 blev han musiklærer for Prins Leopold af Anhalt-Köthen, som også ansatte ham som komponist. Det var den samme prins som i 1717 gjordeJohann Sebastian Bach til hoffetskapelmester. I 1716 blev Heinichen udnævnt til kapelmester ved hoffet i Dresden. Her havde han også elever, og blandt de mere kendte varJohann Georg Pisendel. I 1721 giftede Heinichen sig i Weissenfels, og her blev også hans eneste barn født. Johann David Heinichens sidste år var præget af dårligt helbred, og han blev begravet den 16. juli 1729 på Johannes Kirkegården i Dresden. Dødsårsagen vartuberkulose.
Siden 1992, da ensembletMusica Antiqua Köln, under ledelse afReinhard Goebel, indspillede et udvalg af koncerter fra hoffet i Dresden (Seibel 204, 208, 211, 213-215, 217, 226, 231-235, 240), og efterfulgt af en indspilning af Heinichens Lamentationen og Passionsmusik (1996), har musikken af Johann David Heinichen opnået en renæssance i koncertsale, og hans opera, den eneste han skrev, mens han var i Dresden, Flavio Crispo (1720), blevuropført og indspillet i 2018.
