| Jean Paul | |
|---|---|
 | |
| Personlig information | |
| Pseudonym | Jean Paul, J. P. F. Hasus, Jean-Paul Richter  |
| Født | Johann Paul Friedrich Richter 21. marts1763 Wunsiedel,Bayern,Tyskland |
| Død | 14. november1825 (62 år) Bayreuth,Bayern,Tyskland |
| Dødsårsag | Ødem |
| Gravsted | Stadtfriedhof Bayreuth |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Leipzig Universitet |
| Medlem af | Bayerische Akademie der Wissenschaften |
| Beskæftigelse | Forfatter,digter, romanforfatter, librettist |
| Fagområde | Kreativ og professionel skrivning,Libretto,poesi,prosa |
| Arbejdssted | Leipzig,Berlin |
| Signatur | |
 | |
Information med symbolet hentes fraWikidata.Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Jean Paul, egentligJohann Paul Friedrich Richter, (21. marts1763 iWunsiedel –14. november1825 iBayreuth) var en tysk forfatter. Litterært står han mellem den såkaldteWeimar-klassik ogromantikken. Navneændringen skyldes hans store beundring forJean-Jacques Rousseau.
I sit andet år kom han med sine forældre til en landlig præstegård inærheden afHof og vænnedes her fra barndommen aftil det stille indendørs liv,som altid senere var ejendommeligt for ham.
Han fik sinførste undervisning i hjemmetog var allerede som dreng en udpræget læsehest, deruophørlig optegnede alt, hvad der havde vakthans interesse, i sirlige bøger – til sidstet helt lille håndskrevetbibliotek. Dafaderen døde, måtte hans moder og hanselv leve af den understøttelse,bedsteforældrene kunne yde dem, men efter at også dissevar døde, arvede slægten hele formuen, ogmoder og søn fik meget ublide kår.
1781—83 studerede den unge Richterteologi iLeipzig, var også optaget afæstetiske ogfilosofiskestudier og blev især grebet af Rousseau og af18. århundredesengelske romanforfattere, dersenere fik en så afgørende indflydelse påhans egen digtning.
1784—86, da han levede hos sin moder i Hof, fortsatte han sineoptegnelser og forberedte sig til denforfattervirksomhed, han higede efter. Han fuldendteher sin første bog,satirerneGrönländische Prozesse (1783—84),der allerede med sin brede fremstilling, sine episodiske indskud ogparenteser bebuder den senere Jean Paul.
Han blev foreløbig huslærer på godset Torpen vedLeipzig og udgav1789 sin anden bogAuswahl aus des Teufels Papieren,der ligesom den første fik en krank skæbne. Han forsøgte nu atgrunde enelementarskole iSchwarzenbach, oghan ledede den til 1794, da han forpint af gældmåtte vende tilbage til sin moder. Hos hendeboede han nu til hendes død 1797. Lysten tilforfatterskab var vågnet allerede på ny iSchwarzenbach, og han skrev bl.a.Das Leben des vergnügten Schulmeisterleins Wuz,der blev indlemmet i den ufuldendte romanDie unsichtbare Loge (1793).
I Hof skrev hanHesperus oder 45 Hundeposttage, eine Lebensbeschreibung (1795) ogDas Leben des Quintus Fixlein (1796), hvormed han endelig grundede sitforfatterry, der yderligere blev fastslået medBlumen-, Frucht- und Dornenstücke, oder Ehestand, Tod und Hochzeit des Armenadvokaten F. St. Siebenkäs im Reichsmarktflechen Kuhschnappel (1796—97),der indeholder flere selvbiografiske træk.
Richter levede nu eftermoderens død nogen tid i Leipzig oghavde allerede vundet anerkendelse hoslæseverdenen, der fandt behag i Siebenkäs' snartsentimentale, snart burleske skildringer. FraCharlotte von Kalb, hans "titanide", modtoghan på dette tidspunkt en indbydelse tilWeimar, hvor isærHerder viste hambevågenhed, medensGoethe ogSchiller indtog enmere forbeholden stilling til ham og hansdigtning.
I Weimar fik især Emilie von Berlepschindflydelse på ham. Han arbejdede her påsin "anti-meister-roman"Titan (1800—03), derfastslog hans ry som en af tidens mest læsteog beundrede skribenter, hvad der for så vidtvar mærkeligt, som han er en af de mestujævne og mest formløse forfattere, den tyskelitteratur opviser. Han skolede dog sit talent, ogleverede den betydningsfulde opdragelsesromanDie Flegeljahre (1804), humoreskenDr. Katzenbergers Badreise (1809),Des Feldpredigers Schmelzle Reise nach Flätz (1809) ogLeben Fibels (H811). OgsåLevana, oder Erziehungslehre (1807)hører til digterens betydelige værker og er betegnende for hansinteresse for sociale og pædagogiske spørgsmål.HansVorschule der Ästhetik (2. udg. 1913)vidner yderligere om hans studium af vigtigeæstetiske problemer.
Han levede fraårhundredeskiftet vekselvis i Berlin, hvor han ægtedeKaroline Meyer (Caroline Mayer ?), iMeiningen, hvor hertug Georginteresserede sig for ham, desuden iCoburg og Bayreuth.Fyrsteprimas von Dalberg[1] skænkede ham enårlig understøttelse på 1000 gylden, som denbayerske regering senere udbetalte. I Bayreuthhvor hans statue rejstes 1841, boede han til sindød.
For eftertiden står Jean Paul som en digter, ihvem højst uensartede elementer kæmper omovermagten, hos hvem stærke følelsesudbrudog snærtende vid, fantastiske indfald ogburlesk satire mødes. Han har beundrere, menogså modstandere, få læsere, men mangekritikere. Han har påvirket Freytag, Keller,Vischer og Fr. Reuter.[2] Han skrev mod slutningen af sit liv en autobiografi:Wahrheit aus Jean PaulsLeben (1826).
Jean Pauls værk afspejler sin tids samlede verdensanskuelsesmæssige spektrum. SkøntE.T.A. Hoffmanns værk i sin grotestke komik står nær, så har han i egentlig forstand ingen efterfølger. Dog er Adalbert Stifter (1805-68) påvirket, og hos Wilhelm Raabes (1831-1910) findes talrige lån. Under alle omstændigheder kan også forfattere fra 1900-tallet som Georg Heym, Hermann Burger, Albert Vigoleis Thelen eller Arno Schmidt på grund af deres sprogartisteri (ty. Sprachartistik) og digressionskunst anses som arvtagere af den Jean Paulske prosa. Jean Paul nød i denne sene digtergeneration stadig den højeste anseelse.[3]
 | Wikimedia Commons har medier relateret til: |
