Bureau des longitudes (fra 1806), Den franske hæren under Napoleonskrigene[1] (1792-1793),Collège de France (1800-1862), faculté des sciences de Paris (1809-1862)
Elever
Charles-Eugène Delaunay, Alfred Des Cloizeaux,Félix Savart
Kommandør af Æreslegionen (1849), Ridder af Æreslegionen (1814), Foreign Member of the Royal Society (1815), Pour le Mérite for videnskab og kunst (1850), Rumfordmedaljen (1840) med flere
Signatur
Information med symbolet hentes fraWikidata.Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Biot gik 1792 frivillig med nordarmeensartilleri, besøgte derefter den nylig oprettedepolytekniske skole i Paris og kom senere tilBeauvais som lærer ved Centralskolen. Løsningen af en matematisk opgave bragte ham i berøring medLaplace, som herefter ydede ham sin værdifulde bistand. I 1800 blev Biotprofessor vedCollège de France, 1804 ved Observatoriet i Paris, blev tidlig medlem afVidenskabsakademiet og af længdebureauet, i hvis tjeneste han gik på gradmåling tilSpanien sammen medArago. Han foretog senere flere videnskabelige rejser, var en flittigforfatter, men deltog nødig i det offentlige liv. Et embede sommaire, han en kort tid beklædte, havde han næppe megen glæde af.
Biot har måltlydens hastighed i fastelegemer, sammen med Aragoluftarterslysbrydning, og han harmed held studeretelektricitet ogmagnetisme. Hans vigtigste fysikalske arbejder angår dog lyset, dets brydning ogpolarisation, og ved at undersøge polarisationsplanens drejning isukkeropløsninger blev han grundlæggeren af denoptiske sukkerbestemmelse. Hans videnskabelige arbejder findes især i Akademiets skrifter og iAnnales de chimie et de physique. Biots udstrakte kundskaber på fysikkens, matematikkens ogkemiens områder gjorde ham særlig skikket til at samle videnskabens resultater, og hans storelærebog,Traité de physique experimentale et mathématique (1816, 4 bind), er et meget betydeligt arbejde. Af hans mange andre skrifter må nævnes:Traité elementaire d'astronomie physique (1805, 2 bind, 3. oplag 1841—57, 5 bind).
