Morter af agat.Agatstifter til poleringsformål. Der findes stifter i flere faconer.
Agat er enhalvædelsten. Agat er typebetegnelse for mikrokrystallinsk, båndstribetkvarts. De enkelte bånd kan af og til have forskellige farver. I nogle agater er de enkelte bånd så tynde, at lyset kan brydes som spektralfarver, stenen kaldes så (f.eks,)regnbueagat. Af varietetsnavne brugessardonyx om rød-hvide,onyx om sort-hvide ogjaspis om grønne varianter. Kombinationer som sort-rød (karneol-onyx) og sort-brun (sarder-onyx) kendes også. Agater anvendes somsmykkesten, til udskæring afgemmer ogkaméer (her udnyttes lagdeling i forskellige farver til udskæring af figurer på en kontrasterende baggrund), til større pyntegenstande og til at fremstillemortere af. Stifter slebet af agat benyttes til polering, f.eks. af bladguld på illuminerede håndskrifter ellerguldsnit på finerebogbind.
Allerede fra de tidligste tider nød agaten stor anseelse. I det gamleEgypten blev fra omkring år 1000 fvt. fremstilletcylindersigneter,ringe,gemmer og beholdere af agat. IBiblen, i2. Mosebog 28, 17-20 beskrives udførligtypperstepræstens brystplade. Dette var en en plade besat med smykkestene, hvor i blandt agat nævnes. Som amulet angaves agat at beskytte modlyn,storm ogtørst (at bære en sten i munden kan faktisk dæmpe tørst og sult).[1]
I begyndelsen af det 17. århundrede var agatindustrien allerede vokset til en industri af stor betydning, et yderligere opsving skete i den 2. halvdel af det 18. århundrede, hvor man begyndte at indfatte agatvarer isølv eller forgyldttombak. Disse billige smykker blev især fremstillet iIdar-Oberstein, hvor agatslibning blev en stor industri. Der fandtes mange smukke agater i området (lejerne angives i dag at være udtømte) og de mange bække gav kraft til vandmøller, der drev slibestenene.
Agater dannes i hulrum i sten, der efterhånden fyldes op med kisel. Hulrummene findes særlig i størknetlava, hvor de kan være dannet af indesluttede gasser. Den nøjagtige mekanisme for dannelsen af agater er ikke afklaret, men det antages, at vand med et indhold af opløst kisel afsætter lag på lag af kisel som kvarts på hulrummets vægge. Man taler om enmandel, er der stadig et hulrum i midten, hvilket er almindeligt, bruges betegnelsen endruse eller engeode også. Dette centrale hulrum kan være bevokset med større kvartskrystaller. Agater kendes også som årer i klipper, hvor mineralet har udfyldt større sprækker; disse agater udnyttes sjældent. I nogle agater danner andre indvoksede mineraler såkaldte dendritter, der kan danne interessante figurer. Agater kan gives mange navne alt efter deres udseende, f.eks.øjenagat,fæstningsagat (lignerbastionerne om enfæstning),ruinagat, ,breccie-agat,landskabsagat eller f.eks.mosagat.
Agat-mandler kan nogle steder findes frit i forvitrede klipper.
Agat er ofte lidt porøs, hvor porøsiteten varierer meget mellem de enkelte bånd. Dette gør det muligt at farve visse agater kunstigt, f.eks. kanberlinerblåt udfældes i stenen eller stenen kan gennemtrækkes med ensukkeropløsning, der kan omdannes tilkulstof medsvovlsyre.Krom- ellernikkelforbindelser danner grønne farver og saltsyre kan farve visse agater gule. Endelig kan kraftig opvarmning forbedre farverne på nogle agater. Farvning af agat blev almindelig, da man begyndte at udnytte sydamerikanske sten i stedet for sten fra de tyske lejer.
