Japansk have (日本庭園,nihon teien) er et have- eller parkanlæg, der er anlagt i traditionel japansk stil.
Sammen medbuddhismen der blev indført iJapan i552 strømmede en massiv bølge af kinesisk kultur over landet. En påvirkning der satte gang i japansk nytænkning inden forkunst,religion,filosofi oghåndværk, etc. I denne forbindelse sendte dejapanske kejsere adskillige delegationer tilKina med henblik på, at hente viden om kunst,skikke og sæder fra Kina.
Litteraturen ogbilledruller vidner om, at der foran de japanske kejserpaladser fra800-tallet blev anlagt livige og farvestrålende haver, hvor blåregn, japanske kirsebærtræer, hængepil og letløvet japansk ahorn hang ud over søbredden. Søer fyldt med hvide lotusblomster, der inden for buddhismen er tegn på renhed, var det dominerende element i haven. Der fandtes ingen gangstier,adelen sejlede rundt i søen for at nyde haven.
Japanerne benyttedefeng-shui-mestre (vind- og vandmestre), som havde indgående kendskab til landskabet, hvorfor de kunne finde gunstige steder i terrænet til at bygge huse og anlægge haver på. Feng-shui er en form forvidenskab om landskab og universets opbygning (filosofisk lære), hvor kvadratet opfattes som jorden og cirkle som himlen. Ved at forene de to komplementære kræfter –yin og yang – opstår den storeharmoni. Det kvindelige aspekt,yin, står for jorden, frugtbarhed, vand, måne og det negative. Mensyang står for det mandlige, himlen, solen, bjergene og det positive.
Op gennem tiden har Japan haft forskellige religioner, der har haft indflydelse på japansk havearkitektur. Japans oprindelige religion,shinto, er en form for gudetilbedelse af naturfænomener og ærbødighed for forfædre, hvor det centrale er en guddommelig forbindelse mellem natur og mennesker. Shinto betyder 'gudernes vej' og er karakteriseret ved trosformer der kommer til udtryk i enæstetisk holdning til naturen, livet og døden. Shintoisternes syn skaber grobund for gartnere, der dyrker detaljen og enkelheden i den japanske have.
Landets anden store religion, buddhismen, bygger også på tro om samhørighed med naturen, og religionen har ligeledes haft stor indflydelse på mange tempelhaver og kejserlige haver. Tehaven er udsprunget afzenbuddhisternes religiøse og filosofiske lære om et enkelt livssyn og berettigelse for naturens tilstedeværelse.
For begge religioner errituel renselse af sjæl og krop af stor betydning, og uden for alle helligdomme og templer er der opstillet høje, aflange granittrug, hvorfra de troende eller gæster øser vand for at skylle mund og svælg inden de betræder de indviede steder, som også haven er en del af.
Det er vanskeligt at inddele de japanske haver i rene stilarter, fordi havetyperne lapper over hinanden som et udtryk for flydende overgang i forbindelse med samfundets udvikling. I det følgende opstilles en række havetyper, hvor den nærmere beskrivelse findes ved at følge henvisningen til den pågældende artikel omhandlende den specifikke japanske havetype:
Afhængig af den japanske havetype kan nedenstående vegetation ses i den japanske have:
 | Wikimedia Commons har medier relateret til: |
