Japansk (日本語,Nihongo,[nihõŋgo], [nihõŋŋo]) er etøstasiatisksprog af denjaponisk (japansk-ryukyuisk) gruppe, der tales af ca. 125 mio mennesker, primært iJapan, hvor det er nationalsproget. Japansk er etagglutinerende sprog.
Klassisk japansk, eller sen-klassisk japansk er betegnelsen for det japanske sprog, som kendetegnerHeian-perioden fra794 til1185, og forløberen for det klassiske japanske sprog (dvs. sproget før år 794 betegnes detgammel-klassiske japanske sprog.
Japansk skrives med en kombination af 3 forskellige typer tegn:
- Kanji (漢字kanji) som der findes i tusindvis af. De stammer oprindelig frakinesiske tegn, men i takt med tiden har brug og læsemåder ført til betydelige forskelle imellem de to sprog. Mange kanji kan læses på flere måder eller på samme måde, og i tekster for børn og udlændinge, ved navne samt ved sjældne tegn og uvante læsemåder suppleres de derfor ofte affurigana, små hiragana eller katakana, der angiver den relevante læsemåde.
- Hiragana (ひらがな, 平仮名,hiragana) som er et simpeltfonetisk alfabet, hvor hvert tegn repræsenterer en stavelse. Det bruges især til tekster for børn og udlændige, til ord hvor der ikke findes kanji, sompartikler i sætninger og til angivelse af læsemåder.
- Katakana (カタカナ, 片仮名,katakana), som er et tilsvarende fonetisk alfabet med samme grundlæggende struktur som hiragana. Det har imidlertid en del flere kombinationsmuligheder, da det især bruges til fremmedord og udenlandske navne.
Hiragana og katakana kaldes under et for kana.
Derudover bruges også latinske bogstaver (ローマ字Roomaji).
 | Wikipedia på japansk
|
 | Spire
|
