Jane Eyre er enroman fra1847 af den engelske forfatterCharlotte Brontë. Af frygt for anmeldernes diskriminering udgav hun den først under det mandligepseudonymCurrer Bell. Den blev en succes og blev anset for at være "dristig"[1] og udkom i flere oplag. Darygterne om forfatterensidentitet blev mere og mere fantasifulde, dristede Brontë sig til at stå frem.
Romanen skildrer en forældreløs kvindes opvækst og voksenliv.Jane Eyre ansættes som huslærer hos den bryskeEdward Rochester, som hun forelsker sig i, men forlader, da hun opdager, at han stadig er gift, men holder sin sindssyge kone indespærret påherregården Thornfield. Efter at ekshustruen brænder godset ned, blinder Edward og tager sit eget liv, vender Jane tilbage og gifter sig med ham.[2] På engelsk udtales Janesefternavn ligesomheir (= arving). Og Jane bliver da også arving til en formue, og er udstyret med disse penge, da hun vender tilbage til Thornfield og finder det forvandlet til en brandruin, mens Rochester sidder forarmet og blind i en hytte.
Jane Eyres egenskaber passer godt tilvictoriatidens kvindesyn - bortset fra, at hun ikke er køn. Som barn hører hun adoptivfamiliens tjenere sige, at familien nok havde behandlet det forældreløse barn bedre, hvis hun havde haft et kønnere udseende. For Jane Eyre falder det naturligt, at omgivelserne overser en uskøn pige. For moderne mennesker er det sværere at leve sig ind i hendes syn påsamliv ogmoral. Jane flygter fra Rochester, da hun indser, at hun enten må leve sammen med den mand, hun elsker, isynd - eller slet ikke. En kvindes valgfrihed var langt snævrere end nu, og hvert valg derfor af langt større vigtighed.Sigrid Undset skrev, at Jane Eyre "stirrer klarøjet og rolig ned i drifternes brændende helvede",[3] og at victoriatidens opdragere anså menneskesjælenshovmod som uhelbredeligt. "Hver eneste lille ubetydelige pige fik fred i sin forestilling om, at hendes hviskende "ja" eller "nej" blev hørt iuniversets centrum, og hendesdyder og udyder, hendessejre og nederlag var af betydning hinsides stjernerne."
St. John Rivers finder Jane og tager hende til sig iMoor House (Hedehuset), tegnet af F. H. Townsend.
Et hovedtema i romanen er Janes evne til at tåle og tie. Ingen af de flinke mennesker, hun møder efter bruddet med Rochester, slipper til i hendes hjertes inderste. Hendes evne til at lukke sit hjerte har et islæt af barnligpatos. Og den voksne Jane Eyre, som Rochester forelsker sig i, har enerotisk udstråling bestående af viljestyrke og sandfærdighed, kombineret med en rørende, pigeagtig generthed. Romanen bærer tydeligt præg afgotisk roman iAnn Radcliffes stil, men er også et første skridt i retning afrealismen ogvictoriatidens litteratur.
I en samtale med sine søstre om, hvad der udgør en heltindeskikkelse, skal Charlotte Brontë have sagt: "Jeg skal vise jer en heltinde ligeså ordinær og lille som mig selv, men lige så interessant som nogen af jeres."[4]Jane Eyre er ingenselvbiografi, men Brontë drager utvivlsomt nytte af egne erfaringer. John Reed er baseret på blandt andre sønnerne i Sidgwick-familien, hvor hun var guvernante. Janes forfærdelige år i Lowood Institution er bygget over Brontës ophold ved Cowan Bridge-skolen, dog mindre "udpræget skrækkelig". Denstoiske Helen Burns er etportræt af Brontës søster Maria, som døde 11 år gammel; de andre søstre - Emily og Anne - er også med i bogen, som Diana og Mary Rivers. Skildringen af fru Rochesters sindssygdom kan være inspireret af Charlotte Brontës besøg på North Lees Hall,[5] hvor husets frue skal være gået fra forstanden og blev holdt på et polstret værelse, hvor hun omkom i en brand. Man behøver dog ikke at gå længere end til Brontës bror Branwell, der holdt familien vågen om natten med sin højlydte fortvivlelse over tabet af en tidligere kæreste, og skal have sat ild til sin egen seng.[6]
I1839 besøgte Charlotte Brontë landsbyen Norton Conyers og hørtesagnet om den sindssyge kvinde, der blev holdt indespærret på loftet en gang i 1700-tallet. Det er foreslået, at historien satte hende på historien om fru Rochester iJane Eyre, mens husets interiør gengives i hendes beskrivelse af romanens Thornfield Hall. I2004 genfandt ejerne, ægteparret Graham, en aflukket trappe, der forbinder første sal med loftet, sådan som det beskrives i bogen.[7]
Da Grahams bankede på træpanelet i området, hvor trappetrinnene befinder sig i romanen, hørte de en hul lyd. De løftede så gulvplankerne i loftet over, og opdagede den øverste del af en smal trappe med 13 trin. Lady Graham sagde, at de havde håbet at finde Norton Conyers-skatten afguld ogjuveler, som ifølge et familiesagn blev skjult underborgerkrigen. Nederst i trappen var en dør med en mekanisme, der sikrede, at den altid lukkede sig efter brug. Sir James sagde, at trappen er så smal, at man ikke udefra kan gætte, at der er noget bag væggen. Døren nederst var oprindelig synlig, bestemt også på den tid, da Charlotte Bronte kom på besøg; men den blev skjult, da væggen blev klædt med panel en gang i 1880'erne. Grahams har ikke kunnet finde ud af, hvem den indespærrede kvinde kan have været. Lady Graham har gættet på, at kvinden måske slet ikke var sindssyg, men enepileptiker, eller måske bare havde fået et barn udenfor ægteskab.[8]
Jean Rhys udgav i1966 romanenWide Sargasso Sea om den første fru Rochester, hvor hun kommer fraKaribien, savner sit hjemland, mister alt det, hun holder af - også sin mands kærlihed - om omkommer i den brand, hun selv har antændt.[9]
Som barn spærres Jane Eyre som straf inde i et rødt værelse, hvor der angiveligt huserer etspøgelse. Det mystiske REDRUM (dvs.murder stavet baglængs) igyserenThe Shining er muligvisStanley Kubricks nik til Janes røde rum.[10]
