| Jan Steen | |
|---|---|
 Selvportræt (1670) | |
| Personlig information | |
| Født | Jan Havickszoon Steen circa1626 Leiden,Forenede Nederlande (nuværendeHolland) |
| Død | 1679 Leiden,Forenede Nederlande |
| Gravsted | Pieterskerk |
| Nationalitet | Hollandsk |
| Ægtefælle | Grietje Van Goyen |
| Uddannelse og virke | |
| Felt | Maler |
| Uddannelsessted | Nikolaus Knüpfer,Jan van Goyen |
| Elev af | Nicolaes Knüpfer |
| Medlem af | Haarlems Sankt Lukasgildet |
| Beskæftigelse | Kunstmaler, bygningstegner,billedkunstner |
| Periode | Den nederlandske guldalder,barok |
| Arbejdssted | Warmond,Haag,Leiden,Delft,Haarlem |
| Kendte værker | Morgentoilette |
| Genre | Portræt,landskabsmaleri,selvportræt,genremaleri,historiemaleri |
| Bevægelse | Nederlandske guldalder i maleri |
| Inspireret af | Dirk Hals,Frans Hals,Adriaen van Ostade |
Information med symbolet hentes fraWikidata.Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Jan Havickszoon Steen [’ste.n] (født ca.1626 iLeiden, begravet3. januar1679 sammesteds) var enhollandskgenremaler og en af de centrale kunstnere iden hollandske guldalder.
Han var som tyveårig indskrevet som student ved sin fødebysuniversitet, men findes allerede to år efter (1648) som medlem afSankt Lukasgildet; han var elev afNikolaus Knüpfer og afJan van Goyen (hvis datter Margrethe han ægtede1649), og hans første arbejder viser påvirkning fraDirk Hals, senere gør denFrans Hals'ske og denAdriaen van Ostade'ske indflydelse sig gældende. Hans virksomhed falder i hans fødeby til 1649, derefter1654-61 og atter fra1669 til hans død; de mellemliggende år er han bosat iHaag (1649-54) og iHaarlem (1661-69), 1654 m.v. en tid iDelft (sombrygger). Han er begravet iPieterskerk i Leiden.
Steen er den hollandskegenrekunsts første mester, dens ubestridelig mest glimrende åndfulde og vittige fortæller. Blandt de talrige talentfulde "selskabsstykker" lyser hans billeder frem ved deres mesters friske, sprudlende humør, kåde satiriske indfald, ved en egen smittende overstadighed. De kan ganske vist, disse billeder, ofte udmærke sig ved deres rent maleriske egenskaber; når Steen var oplagt, gav sig tid — eller gad —, behøvede han sikkert ikke at vige for nogen i udførelsens maleriske finhed eller i farvens fylde og skønhed (som bevis kan tjene det indtagende billedeMorgentoilette (ɔ: den unge Kone,der trækker sine strømper på, iBuckingham Palace,London). Men ikke sjældent gik Steen noget let hen over sine maleriers gennemførelse; hans stræben gik først og fremmest ud på at bevare iagttagelsen af det fysiognomiske i hele dens friskhed, og i karaktertegningens fylde og præcision, i evnen til livfuldt at gribe og fastholde det flygtigste sjælelige udtryk overgår han alle sine samtidige kunstfæller,Rembrandt undtagen.
_-_The_Drawing_Lesson_-_Google_Art_Project.jpg)
Steen har blandt de circa 500 billeder, der kendes af ham, malet adskillige med religiøse emner:Brylluppet i Kana (iDresden),David hyldes som sejrherre efter at have fældetGoliat (Statens Museum for Kunst) ogDen fortabte søns genkomst (Kulla Gunnarstorp,Sverige) kan tjene som eksempler på hans snurrige genreagtige opfattelse af den slags emner. Endvidere enkelte bondestykker à la Ostade og enkelte musikscener efter gængs recept, men hans kæreste motiver, hvor han slipper hele sit lystige humør løs, er scenerne fra hans eget hjem på festdage, fra værtshuse i almindelighed og fra hans eget værtshus i særdeleshed (thi fra1672 holdt Steen, der tidligere også havde været ølbrygger, kro i Leiden), endelig, sidste akt af svireriet, fra syndens huse. Steen skildrer ikke disse udskejelserinBaccho etVenere uden ofte at forsyne sine billeder med en lille moralsk sentens, der dog i reglen mere er en skælmsk advarsel mod efterfølgelse end nogen forarget straffeprædiken.
Her kun et lille udvalg af de mest fremragende:Prinjesdag (festen i anledning afVilhelm III's fødselsdag), den muntre fest i Steens eget hjem,Nikolasfesten med de indtagende skildringer af børnelivet,Familiescene,Efter gildelaget (Hvad hjælper lys og briller til, når uglen ej dem bruge vil),Munter hjemfart,Papegøjeburet, endelig et af de kostelige doktorbilleder (Her hjælper ikke medicinen, thi elskovs ve forvolder pinen), alle disse iAmsterdam, i Haag to doktorscener, Steens familie og hans værtshus samt menageriet; derefter er Steen bedst repræsenteret i engelske samlinger, i Buckingham Palace: det alt nævnteMorgentoilette,Helligtrekongersfest,Kortspillerne ogViolinspilleren, endvidere iNational Gallery, iLouvre (Familiemåltidet,Liderligt selskab), iBruxelles, iBerlin (bl.a.Værtshushaven), iKassel (Bønnefesten), iBraunschweig (Ægteskabskontrakten), iMünchen, Dresden,Wien (Bondebrylluppet,Liderligt selskab),Prag (Serenaden),Uffizierne,Firenze (Måltid i det fri) ogSankt Petersborg (Doktorbillede). I Danmark findes ud over Statens Museum for KunstsDavid hyldes som sejrherre efter at have fældetGoliat,Det glade par (kunstneren og hans hustru) ogDen gerrige tre værker iNivaagaards Malerisamling, hvoraf særligtBørnenes måltid bør fremhæves; børnene er kunstnerens egne. Flere billeder iNationalmuseum iStockholm. På den hollandske udstilling i København1922 sås foruden to hollandske billeder det storeAntonius ogKleopatra.
| Denne artikel stammer hovedsagelig fraSalmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930). Du kan hjælpe Wikipedia ved atajourføre sproget og indholdet af denne artikel. Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med etdybt link tilSalmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen. |
