Jakob Scharf | |
---|---|
Født | 24. august1966 (58 år)![]() København,Danmark ![]() |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Københavns Universitet (til 1990)![]() |
Tilknyttet | Politiets Efterretningstjeneste (fra 2007)![]() |
Beskæftigelse | Politibetjent![]() |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Ridder af Den Nationale Fortjensteorden, Ridder af 1. grad af Dannebrog ![]() |
Information med symbolet![]() |
Jakob Scharf (født24. august1966 iKøbenhavn) er endanskpolitimester, der mellem2007 og2013 var chef forPolitiets Efterretningstjeneste.[1] Derefter var han medstifter og chef for det private sikkerheds- og analysefirma Certa Intelligence & Security. I 2019-20 var han midtpunkt i en meget omtalt retssag, hvor han var anklaget for at have overtrådt sin tavshedspligt i interviewbogenSyv år for PET. Efter først at være blevet idømt fire måneders fængsel ved byretten blev han afØstre Landsret frifundet i de fleste anklagepunkter og endte med at betale en bøde på 10.000 kr.
Jakob Scharf er søn af Ole Scharf, der har en lang karriere bag sig inden for etaten sompolitimester i Nakskov,vicerigspolitichef og til sidstpolitimester iHelsingør.[2]Jakob Scharf voksede op iEspergærde ogNakskov og blev i1990cand. jur. fraKøbenhavns Universitet.[3]
Scharf begyndte sin karriere somfuldmægtig iJustitsministeriet i1990.Han fortsatte i1991 somministersekretær for justitsministerHans Engell frem til1993.Under perioden i Justitsministeriet var han central i beslutningen om, at den tjetjenske oprørslederAkmed Zakajev ikke skulle udleveres tilRusland– en beslutning, der ikke var populær i Rusland. Zakajev opholdt sig i Danmark, og russerne ønskede ham udleveret forterrorisme. Scharf stod bag den juridiske vurdering for det danske nej.[2]
I 2007 blev Scharf politimester iPolitiets Efterretningstjeneste (PET). Han afløsteLars Findsen. Derefter var han medstifter af og direktør for den private efterretnings- og analysevirksomhed CERTA Intelligence & Security A/S.[4]
Scharf blev i 2002Ridder af Dannebrog og i 2011 Ridder af 1. grad. Han er også ridder afOrdre national du Mérite.
Scharf var i front omkring beslutningen om at fåTvind-lederenMogens Amdi Petersen udleveret til retsforfølgning i Danmark. Desuden stod han bag godkendelsen af en række omstridte arrestationer af hooligans og autonome.[2]
I 2016 udkom bogenSyv år for PET, der var skrevet afMorten Skjoldager efter interview med bl.a. Jakob Scharf.PET forsøgte med et fogedforbud at standse udgivelsen, hvilket førte til, atPolitiken valgte at trykke hele bogen. Bogudgivelsen førte til, at der blev rejst en sag mod Jakob Scharf for at have brudt sin tavshedspligt. Ifølge Scharf handlede retssagen om offentlighedens mulighed for at få besked om efterretningstjenestens arbejde.[5] VedKøbenhavns Byret blev han i 2019 kendt skyldig i at have overtrådt sin tavshedspligt i 24 af 28 anklagepunkter og idømt fire måneders betinget fængselsstraf samt konfiskation af indtægten ved bogen, ca. 40.000 kr. Da sagen blev anket til landsretten, blev han dog frifundet i de 27 anklagepunkter. Han blev idømt 10 dagbøder a 1.000 kr. for det sidste anklagepunkt, hans beskrivelse af en kvinde, der hjalp efterretningstjenesten, hvor anklagen lød, at kvinden måske kunne blive genkendt på baggrund af bogens beskrivelse.[6][7][8]
IP1-programmetSommergæsten den 19. juli 2012 omtalte Scharf dencubanske revolution: "...det man kan sige, at hvor den cubanske revolution startede som en helt åbenbar vigtig kamp for frihed, lighed og retfærdighed, det udviklede sig jo altså til at være en meget blodig kamp, udviklede sig blot til en fornyet form for undertrykkelse og ufrihed. Men de idealer som den cubanske revolution, eller en revolutionshelt som Che Guevara stod for – er nogle fundamentalt vigtige og rigtige idealer. Det er måden man forsøger at nå de idealer, som kan være problemet."[9]