| Jørgen Hansen Koch | ||
|---|---|---|
.jpg) | ||
| Personlig information | ||
| Født | 4. september1787 København | |
| Død | 30. januar1860 (72 år) København | |
| Hvilested | Vestre Kirkegård | |
| Land | Kongeriget Danmark | |
| Uddannelsessted | Det Kongelige Danske Kunstakademi | |
| Arbejde | ||
| Bevægelse | Nyklassicisme | |
Information med symbolet hentes fraWikidata. | ||
Jørgen Hansen Koch (født4. september1787 påChristianshavn, død30. januar1860 iKøbenhavn) var endanskarkitekt,hofbygmester ogkongelig bygningsinspektør. Han var en af flere talentfulde elever afklassicistenC.F. Hansen. Hans søster Christiana Amalia var gift med C.F. Hansens brorsønIsaak Hansen.SøofficerenHans Henrik (Henni) Koch var Kochs søn, og arkitektenHans Koch var hans barnebarn.
Koch var søn afskibsbygmester Jørgen Hansen Koch (1745-1801) og Anne Cathrine f. Volkersen (1758-1809). Han lærte tømrerhåndværket hosAndreas Hallander, blev sombygmester elev af C.F. Hansen og gik samtidig påKunstakademiet, hvissølvmedaljer han begge vandt i året1809. Han konkurrerede straks samme år til den lille guldmedalje, som han først opnåede ved den følgendekonkurs1811 for opgavenEt Kunstakademi. Efter ligeledes at have konkurreret en gang forgæves til den store guldmedalje, blev denne tilkendt ham i januar1816 for opgavenEt Militærsygehus. Efter ansøgning fik han allerede i november samme år løfte på Akademiets store stipendium, dog først fra1. januar1818 at regne. Imidlertid fik han tillige den30. juni1817 bevilget en understøttelse på 200Rbd. redesølv årligt i tre år fraFonden ad usus publicos og afrejste i november 1817, kom i maj det følgende år tilRom og foretog derfra en rejse tilGrækenland, der varede næsten et år. Ved tilbagekomsten til Rom traf han Akademietspræses, prinsChristian Frederik, som tog sig varmt af ham. Han fulgte med prinsen tilNeapel, tegnede 14 dage iPæstum og fik ved prinsens omsorg tilskud til stipendiet fra fonden (800 Rbd. for et år), for at han kunne forlænge sin rejse. De studier, kunstneren havde gjort i Grækenland, havde vakt de største forventninger hos Akademiet, og man gjorde alt for at lette hans fremtid. Heller ikke fattedes det på æresbevisninger i udlandet. Medens han var i Italien, blev han medlem af akademierne i Neapel ogAccademia di San Luca i Rom og på hjemrejsen optog akademiet iFlorens ham til medlem. Hjemrejsen gik overFrankrig, hvorfra prinsen tog ham med tilLondon, og først i december1822 var han igen i København.
Endnu medens han var iItalien, havde han søgt om embedet somkongelig bygningsinspektør efterChristian Meyn, men synes dog først at være blevet udnævnt dertil i maj1823, da han samtidig blevhofbygmester. På to indsendte projekter, til et universitet og et kunstmuseum, blev han den30. december 1822 enstemmigagreeret ved Akademiet; men praktiske arbejder optog imidlertid hans kræfter således, at han først den27. marts1831 kunne blive medlem med 22 stemmer mod 1. Hans medlemsarbejdeEt Landslot med Hofkapel og Theater, synes ikke ganske at have tilfredsstillet, og navnlig udtalte en enkelt stemme sig dadlende om det. Få år efter, den23. marts1835, blev han ved C.F. Hansens afgang valgt tilprofessor i bygningskunsten, og i årene1844 og1847 valgtes han til Akademiets direktør.
De store nybygninger, som København trængte til efterbranden ogbombardementet, var dels færdige, dels i andre hænder ved Kochs hjemkomst, så at det kun var i enkelte spredte træk, han fik brug for den kunstfølelse, han med så megen iver havde stræbt at udvikle på rejsen; i sin lange virketid i hjemmet vandt han mest fortjeneste som den praktiske, nidkære embedsmand. Kochs hovedvirksomhed falder derfor dels administrativt som medlem af bygningsadministrationen, hvori han som hofbygmester virkede sammen medChristian Bernhard Hornbech indtil kontorets ophævelse i1849, derefter fra1850 som bygningsdirektør, dels i almindelig praktisk retning ved opførelsen af ikke få skoler, rådhuse, et cellefængsel m.m. samt af private bygninger fxetatsrådA.N. Hansens (senere etatsråd August Gaméls) hus,Hansens Palæ (1835), på hjørnet afBredgade ogFredericiagade. Blandt hans større ombygninger kan nævnes udvidelsen afDet Kongelige Bibliotek iC.F. Harsdorffs stil, ombygningen afDet Holsteinske Palæ iStormgade,restaureringen afDet Kongelige Teater (1827, nedrevet1874) og af flere af de kgl. palæer. Tillige var han medlem af komitéen forThorvaldsens Museums opførelse og indsendte selv flere projekter, som han tog tilbage inden afgørelsen. Tronfølgerens, siden kongens (Christian VIII)'s yndest svigtede ham ikke. Han blevjustitsråd1829, etatsråd1832, Kommandør afDannebrogordenen1841 ogkonferensråd1848. I december1855 tog han afsked fra sine embeder og blev dernæst14. januar1856 optaget som æresmedlem af Akademiet. Tillige blev han i1845 udenlandsk medlem afakademiet iStockholm og Kommandør afVasaordenen (1846).
Jørgen Hansen Koch står som C.F. Hansens trofaste assistent og arvtager i 1800-tallets danske arkitektur.N.L. Høyens opposition mod C.F. Hansen for ikke at skabe en national kunst blev også rettet mod Kock, men klassicisternes stilling forblev stærkest. Han kom således ligesom C.F. Hansen i sin tid til at indtage stillingen som landets førende officielle arkitekt. Hans studier havde ført ham som den første danske kunstner i mands minde – til Grækenland, og han holdt siden fast ved den klassicerende stil.Nygotikken gør sig gældende i hans kirker, men mærkes i øvrigt kun svagt i enkelte udkast til lysthuse m.m. Koch vovede sig ikke ud i store eksperimenter, hans senempire følger den samtidige europæiske udvikling, fxKarl Friedrich Schinkel, og bliver lettere, profilerne bliver spinkle. Hans kunst er fin og mådeholden, men rummer ikke overraskelser. Koch har sikkert følt det som et alvorligt nederlag, daGottlieb Bindesbølls forslag til Thorvaldsens Museum blev foretrukket for hans, for herved mistede han samtidig sin eneste mulighed for at komme til at skabe en monumentalbygning i hovedstaden.
Kochs store samling af egne og andre arkitekters tegninger er grundstammen i Kunstakademiets Samling af Arkitekturtegninger (Den kochske Samling,Danmarks Kunstbibliotek). Hans egne tegninger er også i Nationalmuseet og i det kgl. bygningsinspektorat påChristiansborg.
Koch udstillede på Charlottenborg Forårsudstilling i årene 1810-31 (6 gange med 11 værker), og hans tegninger blev vist på Raadhusudstillingen 1901.
Han blev gift13. august1828 i København med Ida Wulff (11. oktober 1806 i København – 19. november 1876 sst.), datter afpremierløjtnant, senerekontreadmiralPeter Frederik Wulff og Hanne Henriette Weinholdt.
Koch er begravet påAssistens Kirkegård.
Der findes portrætmalerier afJ.L. Lund 1832,C.A. Jensen 1846 (brændt påFrederiksborg Slot 1859), afDavid Monies (1848, påCharlottenborg) og afElisabeth Jerichau Baumann (Frederiksborgmuseet). Tegning afJ. Kayser (sst.) og afJ.V. Gertner 1857. Litografi efter Monies afI.W. Tegner og fraC.M. Tegners institut. Portrætteret påJørgen Sonnes frise på Thorvaldsens Museum 1847-48.
