Io erJupiters tredje størstemåne, og sammen med de tre andre såkaldtegalileiske månerEuropa,Ganymedes ogCallisto, en af de første Jupiter-måner, der blev opdaget. Den har navn efterIo fra dengræske mytologi; et navn der blev foreslået afSimon Marius kort efter dens opdagelse. månen blev opdaget afGalileo Galilei i 1610. navnet vandt først udbredelse i midten af det20. århundrede — indtil da refererede faglitteraturen til Io som "Jupiter-I" (I somromertallet 1) fordi Io er Jupiters inderste måne ud af de fire. dens bane er dikteret af to andre måner, Europa og Ganymedes, de er med til at sørge for at tyngdekraften fra Jupiter hele tiden påvirker månen forskelligt, ved at holde Io i en aflang bane.
VulkanenTvashtar på Io sprøjter vulkansk materiale 330 km op over overfladen
Ios overflade er den yngste isolsystemet, da den hele tiden fornys af udbrud afsvovl ogsvovldioxid, der udspyes fra de nogen hundredevulkaner, der er spredt rundt på hele kloden.[kilde mangler]
Opdagelsen af den vulkanske aktivitet forbløffede en hel verden, men det kunne også forudsiges på grund af den stærke tidevandspåvirkning Jupiter har på Io.
På de blot fire måneder der gik mellemrumsonderneVoyager 1 ogVoyager 2's passage af Jupiter og dens måner, havde vulkanaktiviteten forårsaget synlige ændringer i klodens udseende, og de samme sonder tog billeder af vulkanudbrud, hvorunder udbrudsmaterialet blev slynget op til 300kilometers højde over Io-landskabet. I februar2001 indtraf det hidtil største, kendte vulkanudbrud iSolsystemet på Io.[kilde mangler]
Tvashtar-catenaen; en kæde af vulkankratre på IoDe tre inderste galileiske måners omdrejning i en 4:2:1 resonans.
Den almindeligt accepterede forklaring på denne intense vulkanaktivitet hænger sammen med den såkaldteLaplace-resonans ellerbaneresonans der består mellem Ios, Europas og Ganymedes' omløbstider: På den tid hvor Io fuldfører 4 omløb om Jupiter, gennemfører Europa 2 og Ganymedes 1 omløb, så for hvert fjerde omløb ligger Io mellem Jupiter på den ene side, og Europa og Ganymedes på den anden side. De andre kloders tyngdefelter trækker så meget i Io, at denne "strækkes" med mere end 100 meter, men når Io igen kommer på afstand af Europa og Ganymedes, "falder" den tilbage til sin naturlige facon. Man kan sige at Ios indre masseres af de kraftigetidevandskræfter. Denne proces skaber den varme i Io, der driver dens intense vulkanaktivitet. derfor er Io også den mest vulkansk aktive legemet i solsystemet.
Io bevæger sig rundt i Jupiters stærkemagnetfelt, på tværs af feltlinierne, hvilketskaber enelektrisk strøm. Godt nok bidrager det mindre til Ios varme end Jupiters, Europas og Ganymedes'tidevandskræfter, men tilfører alligevel måske mere end en terawatt, ved enspænding på 400 kilovolt. Denne spænding river ogsåioniserede atomer væk fra Io, og på grund af Jupiters og dens magnetfelts højere omdrejningshastighed, "slæbes" disse løsrevne, elektrisk ladede partikler fremad "foran" Io langs dens bane, hvor de danner en ringformet zone af intens stråling langs Ios omløbsbane: Denne ring ses tydeligt påultraviolette billeder af Jupiter. Når Io passerer gennem Jupiters magnetfelt fungerer Io som en generator, hvilket skaberlyn i den øverste del Jupiters atmosfære.[1]
Den intense stråling skaber desuden et lysfænomen i gasserne fra Ios vulkaner, der svarer tilpolarlys (nordlys) iJordens atmosfære. Og ligesom aurora polaris på Jorden kan forstyrreradiokommunikation, skaber dette fænomen også kraftig radiostøj: Fra Jorden kan man måle, hvordan radiostøjen fra Jupiter stiger, når Io er synlig, og falder når Io set fra Jorden er skjult bag Jupiter.
Man mener, at Io i modsætning til de fleste andre måner i det ydre Solsystem i sin opbygning minder om de Jord-lignende planeter,Merkur,Venus, Jorden ogMars, dvs. med en kerne af smeltedesilikater. Nye data frarumsondenGalileo tyder på, at Io har en kerne afjern, muligvis blandet medjernsulfid, og brune silikater, med enradius på mindst 900 kilometer og en diameter på 3630 km. Hvis det passer, kan man også forestille sig, at Io kan have sit eget magnetfelt. Ios refleksionsevne er også høj, den har enalbedo på 0,63%.
Io ændre hele tiden form, på grund af den ekstreme varme indefra, som skabes af gnidningsmodstanden fra månens indre. Der er også forskning der viser, at varmen især afsættes i et lag lige under måneskorpen. her bliver klippen flydende, og trykket stiger. den mindste sprække får derfor lava til at flyde ud fra undergrunden.
Io domineres af dens mange vulkaner, men der findes også "almindelige", ikke-vulkanskebjerge, talrige søer af smeltetsvovl, flere kilometer dybe gamle indsunkne vulkaner, lange lavastrømme af smeltet svovl og silikater. Det er svovl og forskellige svovlforbindelser, der giver Io dens spraglede mønstre af sort, rødt, gult og hvidt, og svovlet fra vulkanerne er også med til at give Io en omend ganske tynd atmosfære afsvovldioxid.
