Movatterモバイル変換


[0]ホーム

URL:


Spring til indhold
WikipediaDen frie encyklopædi
Søg

Internet

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Sprog som de fleste benytter internettet på

Etinternet er betegnelsen for et netværk afcomputernetværk, som er koblet sammen.[kilde mangler] Ofte taler man ominternettet, der så betegner et globalt netværk afdatanet-værter (computere). Internettet er en af de vigtigste opfindelser fra det20. århundrede.[ifølge hvem?][kilde mangler] Ikke fordi det i sig selv er noget teknisk vidunder,[ifølge hvem?] men på grund af de store konsekvenser det allerede har for vores måde at leve vores liv på, selv om det kun har nået større udbredelse inden for de seneste 16 år.[siden hvornår?][kilde mangler]

Internettet har stor samfundsmæssig betydning, blandt andet på områder som international vidensdeling, kommunikation, handel, mediebranchen og sociale netværk.[a]

Hjemmesider har gjort det muligt at hente information fra hele verden.E-mail, Voice over IP (VoIP) og chat har allerede delvist erstattet breve og den traditionelletelefon.Internetmedier har trukket læsere og annoncer væk fra aviser og magasiner, ogVideo on demand er begyndt at være et alternativ tilfjernsynet. Brancher som banker, rejsebranchen, forlag og boghandlere samt pladebranchen har fået vendt op og ned på den måde kunderne betjener sig selv på eller måden de køber varer. Samtidigt benytter millioner sociale netværk til at holde forbindelse og kommunikere med familie, venner og kollegaer.

Historie

[redigér |rediger kildetekst]

Grundstenene til internettet blev lagt i1960'erne afdet amerikanske forsvar, først og fremmest med etablering afArpanettet og senere af de civile netværksstrukturerCSNET,BITNET ogNSFNET. Internettet måtte ikke have en centralcomputer, hvor alle informationer var lagret på enharddisk. Primært for at undgå at store mængder data kunne fjernes med et slag. Internettet udviklede sig derfor som et decentraltcomputernetværk. Efterhånden blev en række forskningsinstitutioner koblet på nettet; først forskningsinstitutioner inden for militærindustrien ogefterretningsvæsnet og senere almindeligeuniversiteter.

I1981 var 213 computere fra forskellige universiteter bundet sammen –10 år efter var tallet mere end 300.000. I1996 brugte 12 procent af danskerne internet i gennemsnit to timer om ugen. 88 procent brugte ikke internet. I juli 2007 havde 83 procent afden danske befolkning ifølgeDanmarks Statistik adgang til internettet fra hjemmet.I 2010 viste en undersøgelse af ovenstående firma, at hele 91 procent af den danske befolkning, havde adgang til internet i deres husstand.

Webbaseret teknologi

[redigér |rediger kildetekst]

I det øjeblik en teknologi bliver web-baseret, opnår den en potentiel brugermasse, som er lig med antallet af brugere på nettet. Derfor er det flere gange i de forløbne år[hvornår?] set, at en ny teknologi eller et begreb er blevet verdensberømt i løbet af ganske kort tid.[kilde mangler] Dette fænomen medførte blandt andet enIT-boble i slutningen af1990'erne, hvor mange firmaer og koncepter blev overvurderet og gik konkurs, netop fordi det er så svært at vurdere en idés potentiale på internettet.[kilde mangler]

Nedenfor er listet en række af de ting, som internettet blandt andet har ført med sig:

Teknisk definition

[redigér |rediger kildetekst]
OSI-modellen med kendteprotokoller.
De anvendes bl.a. pådatanettene:
Fastnet og trådløst:WAN (f.eks.internettet),MAN,LAN,PAN.
Kuntrådløst:IPN,WMAN,WLAN,WPAN (f.eks.Bluetooth).
LagLagnavnIP bårne/relaterede (harRFC)
7ProgramHTTP,SMTP,POP3,IMAP,FTP,DNS,DHCP...
6PræsentationAFP...
5SessionRPC,NetBIOS...
4TransportTCP,UDP,RTP...
3NetværkIP: (IPv4,IPv6),ICMP,IGMP,ARP...
2DatalinkEthernet,HDLC,V.42bis,V.42(LAPM),V.44...
1FysiskV.34,V.90,ADSL,802.11 Wi-Fi,WiMAX...

Internettet er etWAN-datanet, der forbinder andre mindre datanet. Ordet internet er sammensat afinter, som betydermellem, ognet, som refererer til etdatanet.Dataterminaludstyr (f.eks.computere) på internettet kommunikerer med hinanden viaprotokoller.

Det største offentligt tilgængelige datanet i verden kaldes i daglig tale også simpeltheninternettet.[b] Nettet er organiseret idomæner.World Wide Web er den del af internettet, som kan nås viaHTTP-protokollen.

Internettet benytter IP (OSI lag 3) som bæreprotokol og for eksempelTCP,UDP,ICMP ogIGMPOSI lag 4. Eksempler på TCP-baserede protokoller påOSI lag 5:POP3,IMAP,SMTP,FTP,HTTP,HTTPS,Telnet,NNTP. Alle disse protokoller er dokumenteret i såkaldteRFC'er.

Eksempler på andre meget brugte protokoller og andet:PPP,SLIP,LDAP,SSL,VRML ogP2P.

Nogle af de mest kendte ting, der gør brug af disse protokoller ere-mail,nyhedsgrupper,FTP,World Wide Web,Gopher,SSH,finger ogIRC. Ud af disse er World Wide Web og e-mail de mest brugte, og en masse andre ting er bygget oven på disse.

Privatpersoner og private virksomheder opnår forbindelser til internettet ved at abonnere på eninternetforbindelse fra eninternetudbyder.Forsknings- ogundervisningsinstitutioner er ofte forbundet til etforskningsnet.

Man kan tilslutte en computer til internettet på forskellige måder:

  • Som privat bruger var den mest udbredte metode via etmodem, der var tilsluttet entelefon. Forbindelser via modem er stadig meget udbredt.
  • I de senere år det blevet mere almindeligt med en såkaldtbredbåndsforbindelse, f.eks. enADSL-forbindelse,mobilt bredbånd, eller viaantenneforeningens kabel, der deles medradio- ogtv-signaler.
  • De fleste virksomheder og institutioner har etnetkort i hver computer, der er forbundet til etLAN, og det er normalt forbundet til internet via enrouter og ADSL eller en hurtigere forbindelse. Imellem router og lokalnet kan evt. anvendes enfirewall.

Se også

[redigér |rediger kildetekst]


Noter

[redigér |rediger kildetekst]
  1. ^Citat: "...In a series of studies, Lee and colleagues found that greater usage of Facebook predicted lower satisfaction in romantic relationships but not in friendships...Jonah Berger of the Wharton School at the University of Pennsylvania and colleagues analyzed more than 21,000 everyday conversations on- and offline. They found that online posts and texts provide people the opportunity to take pauses in conversations, and thus more carefully craft what they say. As a result, those conversations tend to be more interesting than conversations face-to-face or over the phone..."[1]
  2. ^Det har tidligere været udbredt at skrive internettet med stort "I", men det regnes nu for korrekt at bruge lille begyndelsesbogstav[2][3]

Referencer

[redigér |rediger kildetekst]
  1. ^Society for Personality and Social Psychology (2013, January 19). From bullying to relationships: Mapping our online communications. ScienceDaily
  2. ^Dansk Sprognævn (side 13)
  3. ^Retskrivningsordbogen.
Autoritetsdata
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Internet&oldid=11960213"
Kategorier:
Skjulte kategorier:

[8]ページ先頭

©2009-2025 Movatter.jp