Eninkunabel er en tryksag fra bogtrykkunstens barndom til og med år1501 iEuropa. I Danmark til 1550. Det kan være enbog, et enkeltark eller enside. Ordet stammer fra detlatinskeincunabula, der betyder "svøb" eller "vugge" (tysk:Wiegendruck) og hentyder til bogtrykkunstens barndom.
Kunsten at trykke bøger er en epokegørende opfindelse. Den betød, at langt flere fik adgang til bøger. Opfindelsen af bogtrykkunsten skal ses på baggrund af, at skrift spillede en større og større rolle i handel og administration.
Bogtrykkunsten blev opfundet ca. 1450 afJohannes Gutenberg. Det revolutionerende ved Gutenbergs opfindelse var de løse typer. Gutenberg opfandt et støbeinstrument til fremstilling af løse, ”bevægelige” typer, der kunne sammenstilles i stadig nye kombinationer. I 1000-tallet var de løse typer blevet opfundet i Kina. Men de mange kinesiske tegn var en grund til, at bogtrykkerkunsten ikke vandt stor udbredelse der.
De ældste trykte bøger i Europa var i form og udstyr direkte kopieret efter håndskrifter (manuskripter). De blev fremstillet med stor dygtighed. Håndskrifternes kunstfærdigt kaligraferede skriftformer blev kopieret af bogtrykkerne i de løse, støbte typer. Inkunabler kan være tilføjetillumineret medinitialer,miniaturer og ranker lige som håndskrifterne. En del af de gamle bøger udmærker sig ved en typografisk skønhed, som eftertiden trods alle tekniske fremskridt ikke har kunne overgå.[1]
I denne ældste periode af bogtrykkets historie fik de enkelte tryk deres individuelle præg gennem forskellige former for udsmykninger. Det var almindeligt at en bogejer selv sørgede for, at begyndelsesbogstaverne i de enkelte kapitler,initialerne, blev tilføjet i hånden.[2]
Det varede ikke længe før bogtrykkunsten blev udbredt til Italien, siden til Frankrig og resten af Europa. Bogtrykkunsten betød, at en tekst blev mangfoldiggjort i ens eksemplarer. Et oplag i det sene 1400-tal har været på 2-300 eksemplarer, i særlige tilfælde omkring 1.000.
Den første brug af ordet stammer fra en pamflet afBernard von Mallinckrodt:De ortu et progressu artis typographicae ("Oprindelse og udviklingen af den typografiske kunst"),Köln 1639:prima typographicae incunabula ("typografiens barndom"). I ældre tid var betegnelsenPalæotyper, 'gamle tryk', udbredt, men nu er betegnelsen inkunabel almindelig.
Inkunabler anvendes nu mest som objekter for studiet af bogtrykkunstens oprindelse og kan også have deres selvstændige litterære og kulturhistoriske betydning. De er sjældne, og deres oprindelse og ægthed kan kun dokumenteres af eksperter.
I Danmark blev den første bog trykt i1482 afJohan Snell iOdense; det var Guillaume Caoursins beretning om belejringen af RhodosDe obsidione et bello Rhodiano. De første bogtrykkere i Danmark var tyske. De blev kaldt til landet for at trykke kirkelige værker på latin til brug ved messen. Et tidligt højdepunkt i dansk bogkunst er det storeMissale Slesvicense – trykt1482 afSteffen Arndes iSlesvig by. Ved siden af disse kirkelige bestillingsopgaver udkom mere folkelige bøger på dansk. Den første bogtrykker, der slog sig ned i København, var hollænderenGotfred af Ghemen. Han har bl.a. trykt den ældste kendte trykte bog på dansk,Den danske Rimkrønike – trykt1495 iKøbenhavn.
Det Kongelige Biblioteks samlede bestand af ældredanica, dvs. bøger trykt indtil år 1600 er blevet digitaliseret til forlagskoncernenProQuests base''Early European Books'' . Alle bøger i Det Kongelige Biblioteks samlinger som indgår iLauritz Nielsen:Dansk bibliografi 1482-1600 (1919-35/1996) er medtaget. Dertil kommer omtrent 450 bøger fra bibliotekets samlinger, som ikke indgår i Lauritz Nielsens bibliografi og unika fraKaren Brahes Bibliotek.Link til mailadressen for Early European Books
Inden for den grafiske kunst bruges undertiden betegnelsen "inkunabel" om epokegørende træsnit, raderinger eller litografier. Men de kan ikke henregnes til inkunabler i ordets antikvariske betydning.
