Emnet kan imidlertid opfattes på tre væsensforskellige måder:
En måde, hvor alle former (og mulige udfald af noget tilfældigt) opfattes som mere eller mindre komplekse mængder af information. Begrebetentropi er et nøglebegreb i denne betydning. informationsteori i denne betydning handler altså i første række om nogetnaturvidenskabeligt ogstatistisk.
En måde, hvor det interessante er de menneskelige aspekter i forholdet mellemafsender ogmodtager af information, samt tilgængelighed af information og dermed formidling af viden. Det er informationsteori i denne betydning, der har interesse i forbindelse medforskning ogundervisning samt i forbindelse medinformationssystemer og ibibliotekssammenhæng.
I den tredje betydning har begrebet speciel interesse i forbindelse med udbredelsen og udviklingen af internettet.
Hvordan kan man finde vej iinformationsjunglen?
Hvordan kan man trænge igennem med et budskab?
Hvordan kan man præsentere en meget stor stofmængde på en overskuelig måde?
Hvordan udgår manredundans, altså en stor mængde overflødige gentagelser af det samme, der bare fylder op?
Informationsteori blev et populært emne i flere forskellige videnskabelige discipliner i1950'erne, — og det i sådan en grad at Shannon i1956 advarede mod dårlige studier.[2]
