Ildfast ler er betegnelsen forlerarter, der kan tåle opvarmning til høj temperatur, normalt omkring 1.650 °C, uden at smelte.[1]Sten af ildfast ler anvendes især som foring i ovne, samt til beklædninger og belægninger, der skal være slidstærke og kunne modstå frost. I modsætning til sædvanlig ler har ildfast ler et højt indhold afsilicium- ogaluminiumoxid, og et lavt indhold afjernoxider ogalkalimetaller, foruden at den erkalkfri.[2]
Ildfaste lere klassificeres normalt efter den temperatur, hvorved de begynder at smelte, som den fx kan måles medsegerkegler. De lødigste ildfaste lere smelter først ved temperaturer over 1.775 °C , men betegnelsen ildfast ler dækker også mindre lødige lere med et smeltepunkt over 1.515 °C.[3]
I mineralogisk henseende indeholder ildfaste lere en så stor andelkaolinit, at indholdet af aluminiumoxid er 30-45%, og det samlede indhold af silicium- og aluminiumoxid er mindst 93%.[4]
I Danmark kendes ildfast ler fra forekomster på det sydvestligeBornholm. Dels forekommer der ved Bagå nord for Rønne lerlag fraJura-perioden, som tidligere blev udvundet og påHasle Klinker- og Chamottestensfabrik forarbejdet til ildfaste sten og klinker, dels findes der ved Nygård øst for Rønne kaolin, også kaldetpibeler,[5][6] som blev udvundet og påDen kongelige Porcelainsfabrik forarbejdet til porcelæn og ildfaste sten.[2]
På øerne Mors og Fur i Limfjorden forekommer lag afmoler fraEocæn-etagen, som egentlig ikke i mineralogisk forstand er en ler, da den ikke er domineret af lermineraler, men derimod af siliciumoxid, i form afkiselalger. Moler er siden begyndelsen af 1900-tallet udvundet til fremstilling af ildfaste sten, men også til en række andre anvendelser, fx kattegrus, absorberende granulat og fortykningsmiddel.[2]
 | Spire Denne artikel omgeologi er enspire som bør udbygges. Du er velkommen til athjælpe Wikipedia ved atudvide den. |