Avicenna (født980, død18. juni1037) var en persisklæge,filosof ogpolitiker.[3] "Avicenna" er en latinisering afPor sinaibn Sina og er længe blevet brugt i vestlig omtale af ham. Hans fulde navn varAbu Ali al-Husain ibn Abdallah ibn Sina.
Ibn Sina blev født iKharmaithen (i det nuværendeUsbekistan), og han døde iHamadan, (i dag:Iran). Han var af fornem æt og blev allerede i en ung alder bekendt som læge og kom i gunst hos en af de samanidiske fyrster iBukhara. Senere blev han vezir hos en fyrste iHamadan, blev afsat på grund af et oprør og derfor fængslet af efterfølgeren. Det lykkedes ham at flygte, og han blev livlæge iIspahan. Under hele sit bevægede liv arbejdede han rastløst og hengav sig samtidig til alle livsnydelser, og for dette dobbelte kraftforbrug bukkede hans legeme til sidst under.
Mellem 1200 og 1550 fik hans skriftlige arbejder også stor betydning i den kristne verden. Han skrev mere end 400 bøger, heriblandtHelbredelsens bog ogel-qanun fi’ttibbMedicinsk regelsæt, også kendt somQanun. Denne medicinske encyklopædi blev oversat tillatin under navnetCanon medicinae og blev brugt som lærebog i Vesteuropa op til det 17. århundrede. Ibn Sina kan sammenlignes med en lægelig kapacitet somAbu Bakr Mohammad Ibn Zakariya al-Razi.
I sine filosofiske skrifter er Ibn Sina tydeligt påvirket afPlaton ogAristoteles, som han fortolker medal-Farabi som mellemled. Han søgte at forene og bringe overensstemmelse mellem Aristoteles lære og muslimske rettroenheds sætninger, dog uden at dette altid lykkedes. Han betragtes som én af de fire store,mutazilitiske lærde, hvor de andre tre eral-Kindi (800-873), al-Farabi (870-950) og Ibn Rushd (seAverröes 1126-1198). Disse er dog ikke hans samtidige.
.png)
