Ahmad ibn Fadlān ibn al-Abbās ibn Rāšid ibn Hammād (arabisk أحمد بن فضلان بن العباس بن راشد بن حماد) var enarabisk forfatter og rejsende der levede i begyndelsen af 10. århundrede e.Kr. Han er især kendt for den rejseberetning, han nedskrev efter at have deltaget i en diplomatisk mission forkaliffen iBagdad tilvolga-protobulgarernes konge.
Ibn Fadlan blev udsendt fraBagdad i921 som sekretær forkaliffenal-Muqtadirs ambassadør tililtäbär,Volga-protobulgarernes konge (en afKhazarer]nesvasaller).
Målet for missionen var at få protobulgarkongen til at anerkende kaliffens overhøjhed og derefter give kongen penge, der skulle finansiere byggeriet af et fort. Selv om ambassaden nåede frem til protobulgarerne, slog deres mission fejl, da det ikke var lykkedes dem at indsamle de nødvendige midler til byggeriet. Kongen nægtede at skifte framalikitraditionen til Bagdadshanifitradition, da han ikke modtog de lovede penge.
Ambassademissionen havde forladt Bagdad den21. juni 921 (11.Safar 309) og nåede protobulgarerne efter en lang og strabadserende rejse12. maj922 (12.Muharram 310), der er officiel helligdag iTatarstan. Rejsen førte Ibn Fadlan og hans rejsefæller fra Bagdad tilBukhara ogKhwarizm syd forAralsøen. Selv om de var lovet fri gennemrejse afOghuztyrkerneskrigsherre (Kudarkin), blev de overfaldet af Oghuzbanditter. Det lykkedes dem at bestikke angriberne. De tilbragte vinteren iJurjaniya, før de fortsatte mod nord overUralfloden, hvorfra de nåede frem til protobulgarernes by ved de tre søer på Volgafloden nord forSamara.
Efter ankomsten foretog ibn Fadlan made en rejse tilWisu, hvor han gjorde en række iagttagelser over handelen mellem volga-protobulgarerne og lokale finskekomistammer.
Hovedartikel:Rus (folk).En betydelig del af Ibn Fadlans beretning er helliget en beskrivelse af en grupperus (i teksten روس ellerrūsiyyah.). De bliver i reglen identificeret som nordiske handelsrejsende. Legendarisk er hans beskrivelse af deres hygiejne:
Rus var handelsfolk, der opstiller en midlertidig handelsplads ved flodbredden i nærheden af bulgarernes lejr. Deres kroppe beskrives som høje som palmetræer, deres hår som blond og huden som rødmosset. De vartatoverede fra fingerneglene til halsen med mørkeblå eller grønne mønstre, der lignede træer eller andre figurer. Alle mændene var bevæbnede med en økse eller en lang kniv.
Ibn Fadlan beskriver også enhøvdingebegravelse. Det er en af de meget få øjenvidneberetninger vi kender tilfør-kristne nordiske ritualer. Det er foreslået, at begivenheden fandt sted iBalymer komplekset i det moderne Tatarstan.[2]
Skildringen var længe kun kendt som et ufuldstændigt referat iYāqūts geografiske værk under beskrivelsen afVolgafloden. I 1923 blev en mere komplet udgave imidlertid fundet af en tyrkiskantikvar i et museum iMashhad iIran. Selve manuskriptet (MS 5229) stammer fra 13. århundrede og består af 420 sider (210folio). Det indeholder en række geografiske tekster, herunder et stort brudstykke af Fadlans beretning. Desuden findes nogle fragmenter, som ikke er medtaget I MS 5229, denpersiske geografAmin Razis værkHaft Iqlīm fra 16. århundrede.
 | Artiklen om Ahmad ibn Fadlan kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede Du kan hjælpe ved at afsøgeWikimedia Commons for et passende billede eller uploade et godt billede til Wikimedia Commons iht.de tilladte licenser og indsætte det i artiklen. |
