Ahmad ibn Fadlān ibn al-Abbās ibn Rāšid ibn Hammād (arabisk أحمد بن فضلان بن العباس بن راشد بن حماد) var enarabisk forfatter og rejsende der levede i begyndelsen af 10. århundrede e.Kr. Han er især kendt for den rejseberetning, han nedskrev efter at have deltaget i en diplomatisk mission forkaliffen iBagdad tilvolga-protobulgarernes konge.
Målet for missionen var at få protobulgarkongen til at anerkende kaliffens overhøjhed og derefter give kongen penge, der skulle finansiere byggeriet af et fort. Selv om ambassaden nåede frem til protobulgarerne, slog deres mission fejl, da det ikke var lykkedes dem at indsamle de nødvendige midler til byggeriet. Kongen nægtede at skifte framalikitraditionen til Bagdadshanifitradition, da han ikke modtog de lovede penge.
Ambassademissionen havde forladt Bagdad den21. juni 921 (11.Safar 309) og nåede protobulgarerne efter en lang og strabadserende rejse12. maj922 (12.Muharram 310), der er officiel helligdag iTatarstan. Rejsen førte Ibn Fadlan og hans rejsefæller fra Bagdad tilBukhara ogKhwarizm syd forAralsøen. Selv om de var lovet fri gennemrejse afOghuztyrkerneskrigsherre (Kudarkin), blev de overfaldet af Oghuzbanditter. Det lykkedes dem at bestikke angriberne. De tilbragte vinteren iJurjaniya, før de fortsatte mod nord overUralfloden, hvorfra de nåede frem til protobulgarernes by ved de tre søer på Volgafloden nord forSamara.
Efter ankomsten foretog ibn Fadlan made en rejse tilWisu, hvor han gjorde en række iagttagelser over handelen mellem volga-protobulgarerne og lokale finskekomistammer.
En betydelig del af Ibn Fadlans beretning er helliget en beskrivelse af en grupperus (i teksten روس ellerrūsiyyah.). De bliver i reglen identificeret som nordiske handelsrejsende. Legendarisk er hans beskrivelse af deres hygiejne:
"Hver dag vasker de ansigtet og hovedet i den mest beskidte og æklest tænkelige vand. Det går således til, at hver morgen kommer en kvindelig slave med et fad med vand. Hun giver det til sin herre, og han vasker sine hænder, ansigt og hår og væder en kam med det i vaskeskålen. Da snyder sig selv og spytter i vandet, ja der er ikke noget ækelt, som han ikke gør i det samme vand. Da han var færdig bærer slavekvinden fadet videre til den næste, og han gør det samme som din ven. Og således bærer hun det på fra den ene til den anden, indtil den har gået rundt til alle i huset. Og hver og en snyder sig selv og spytter i vaskeskålen og vasker dit ansigt og hår i det."[1]
Rus var handelsfolk, der opstiller en midlertidig handelsplads ved flodbredden i nærheden af bulgarernes lejr. Deres kroppe beskrives som høje som palmetræer, deres hår som blond og huden som rødmosset. De vartatoverede fra fingerneglene til halsen med mørkeblå eller grønne mønstre, der lignede træer eller andre figurer. Alle mændene var bevæbnede med en økse eller en lang kniv.
Skildringen var længe kun kendt som et ufuldstændigt referat iYāqūts geografiske værk under beskrivelsen afVolgafloden. I 1923 blev en mere komplet udgave imidlertid fundet af en tyrkiskantikvar i et museum iMashhad iIran. Selve manuskriptet (MS 5229) stammer fra 13. århundrede og består af 420 sider (210folio). Det indeholder en række geografiske tekster, herunder et stort brudstykke af Fadlans beretning. Desuden findes nogle fragmenter, som ikke er medtaget I MS 5229, denpersiske geografAmin Razis værkHaft Iqlīm fra 16. århundrede.
Ch. M. Fraehn.Die ältesten arabischen Nachrichten über die Wolga-Bulgaren aus Ibn-Foszlan's Reiseberichte. – «Memoires de L'Academie Imper. des Sciences.», VI serie, 1823.
Ibn Fadlan,Voyage chez les Bulgares de la Volga, trad. Marius Canard, Paris 1988.
Collection of Geographical Works by Ibn al-Faqih, Ibn Fadlan, Abu Dulaf Al-Khazraji, ed. Fuat Sezgin, Frankfurt am Main, 1987.
Gordon, Stewart.When Asia was the World: Traveling Merchants, Scholars, Warriors, and Monks who created the "Riches of the East" Da Capo Press, Perseus Books, 2008.ISBN0-306-81556-7.
Artiklen om Ahmad ibn Fadlan kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede
Du kan hjælpe ved at afsøgeWikimedia Commons for et passende billede eller uploade et godt billede til Wikimedia Commons iht.de tilladte licenser og indsætte det i artiklen.