Den Internationale Valutafond (engelsk:The International Monetary Fund (IMF)) er eninternational organisation, der er ansvarlig for at styre det globale finanssystem og for at lånepenge til sine medlemslande for at afhjælpe problemer med underskud påbetalingsbalancen. Indsatsen rettes især mod lande i svære økonomiske problemer. Til gengæld for lånet forpligter landene sig til at iværksætte reformer.
Den Internationale Valutafond har 188 medlemslande.
IMF har pr. 2014 188 medlemslande (det 188. medlemsland varSydsudan, som blev medlem af IMF i april 2012).[1] Organisationen arbejder for at sikre "international finansiel stabilitet og monetært samarbejde, facilitere international handel, fremme højbeskæftigelse og bæredygtigøkonomisk vækst samt reducerefattigdom".[2]
Under den verdensomspændendedepression i 1930’erne brød den internationale samhandel nærmest sammen, da de fleste vestlige lande indførte handelsrestriktioner som toldbarrierer og importkvoter og begrænsede deres borgeres muligheder for at eje udenlandskvaluta. VedBretton Woods-mødet i 1944, hvor 45 lande mødtes for at aftale rammerne for et kommende internationalt økonomisk samarbejde efter2. verdenskrig, blev det derfor blandt andet besluttet at oprette IMF. Den formelle oprettelse skete året efter, og IMF havde fra starten 29 medlemslande. Organisationen skulle overvåge det internationale monetære system, sikre stabilevalutakurser og tilskynde medlemslandene til at fjerne valutarestriktioner og andre tiltag, der forhindredefrihandel.
Indtil 1971 var det derfor en vigtig opgave for IMF at forsøge at opretholde det gældendefastkurssystem. DaUSA gik fraguldet i 1971, brød dette Bretton Woods-system imidlertid sammen, og valutakurserne mellem f.eks. USA og de største vesteuropæiske valutaer har siden været flydende. IMF’s opgave er derfor også skiftet. I dag opfatter organisationen det som sin hovedopgave at styrke den globale finansielle stabilitet. Det sker ved at rådgiveregeringer ogcentralbanker, skabeforskning og internationalstatistik, givelån til medlemslande i økonomiske vanskeligheder og yde teknisk assistance og oplæring for at hjælpe medlemslandene med at forbedre deres økonomier.[3]