IMAX (forkortelse af "Image Maximum") er etfilmformat opfundet afCanadasIMAX Corporation. IMAX har kapacitet til at optage og fremvise billeder af langt større størrelse ogopløsning end konventionelle film-systemer. Siden 2002 er nogle spillefilm blevet opgraderet til IMAX-format, og nogle er også blevet delvist optaget med særlige IMAX-kameraer. IMAX-formatet understøtter både 2D og 3D. I slutningen af 2020 eksisterede der 1622 IMAX-biografer fordelt i 78 lande. I Danmark findes to af Skandinaviens fire IMAX-biografer til spillefilm i hhv.CinemaxX i KøbenhavnArkiveret 17. juni 2015 hosWayback Machine og iCinemaxX i Aarhus. De to andre IMAX-biografer i Skandinavien ligger hhv. i Oslo og Stockholm. Alle salene benytter IMAX Digital projektion på nær Odeon Oslo som benytter sig af IMAX Dual 4K Laser[1].Planetariet i København kan afvikle dokumentar- og undervisningsfilm udviklet til et selvstændigt format kaldet IMAX DOME.
Der findes forskellige IMAX-formater designet til at vise forskellige typer film i forskellige slags sale. IMAX til biograffilm og IMAX DOME.
IMAX DOME (originalt kaldet OMNIMAX) er et selvstændigt format og er designet til fremvisning med en filmprojektor i videnscentre eller museer med kuppellærred. Det bruges ofte til undervisnings- og naturfilm. Desuden kan OMNIMAX kun vise film af en times længde grundet spolestørrelsen.[2]
Når en spillefilm vises i IMAX-format, bruges der to digitale projektører frem for én, som er standarden i biografer. Derudover gennemgår alle spillefilm der vises i IMAX en særlig redigeringsproces, hvor billed- og lydside opgraderes gennem en særlig DMR®-proces (Digital Media Remastering). I en IMAX-sal er der desuden særligt formulerede krav til sæder, hældning i salen, lydbeklædning og lignende.[3]
Et IMAX-biograflærred til spillefilm er større end konventionelle biograflærreder og er desuden buet. En IMAX-biograf kan derfor vise helt op til 40 % mere af billedet end konventionelle lærreder (1.43:1 billedformat), hvilket giver et næsten kvadratisk billede. De fleste IMAX-lærreder har et filmformat svarende til 1.9:1 som giver omkring 26 % mere billede i top og bund sammenlignet med CinemaScope 2.4:1.[4]
Alle IMAX-spillefilm gennemgår den patenterede filmproces kaldet DMR (Digital Media Remastering). IMAX DMR-processen muliggør at også konventionelle film kan opgraderes til IMAX-format. Når en film gennemgår DMR-processen, er det både billed- og lyd-siden der redigeres. Den første officielle brug af DMR-redigeringsprocessen skete i 2002 med udgivelsen af ’Star Wars Episode II: Attack of the Clones’ og en genudgivelse af 'Apollo 13' fra 1995.
I Danmark kan undervisning og naturfilm opleves i IMAX DOME i Tycho Brahe Planetariet. Hos CinemaxX i København og Aarhus kan biograffilm opleves i IMAX og IMAX 3D.
Planetariet i København var den første filmfremviser til at bruge IMAX-formatet i Danmark. Her kan besøgende opleve natur- og undervisningsfilm i IMAX DOME. CinemaxX-biografen i København var den første biograf i Norden til at tilbyde IMAX og IMAX 3D spillefilm[5]. Den danske IMAX-biograf åbnede den 23. april 2015, hvor ’Avengers: Age of Ultron' var den første film, der blev vist. IMAX-salen hos CinemaxX har 550 sæder og et lærred på over 250 m2. Lærredet er dermed også Nordens største. CinemaxX i København har kun mulighed for at vise IMAX Digital, og ikke IMAX Laser eller IMAX 70mm/15 perf.[kilde mangler]
Den 14. december 2016 åbnede Skandinaviens tredje IMAX-biograf hos CinemaxX i BRUUN’s galleri i Aarhus. Biografen åbnede med filmen 'Rogue One: A Star Wars Story'. Den nye IMAX-sal – som erstatter den gamle sal 1 – rummer 417 luksuspladser og har Jyllands største lærred på over 200 m2.
Apollo 13 (2002): Første biograffilm opgraderet til IMAX-format ved hjælp af IMAX DMR-teknologi.
The Dark Knight (2008): Første Hollywoodfilm der benyttede IMAX–kameraer til udvalgte scener i filmen.
Skyfall (2012): Første film der blev formateret særligt til IMAX-biografer i 1.9:1 format, hvilket betød 26% mere billede i højden end den alm. biografversion.
Transformers: Age of Extinction (2014) og Star Wars – The Force Awakens (2015): Første film der benyttede IMAX 3D-kamera til udvalgte scener i filmen.
Captain America: Civil War (2016): Første film der delvist optages med det nye IMAX/Arri 2D-kamera.[6]