Movatterモバイル変換


[0]ホーム

URL:


Spring til indhold
WikipediaDen frie encyklopædi
Søg

Dannebrogordenen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fraHvid ridder)
Dannebrogordenen
Storkorsets bryststjerne, eksemplar fra 1850
Tildeles af
Orden fra
MottoGud og Kongen
Statistikker
Etableret12. oktober 1671[1]

Ordensbåndet
Våben forFrederik 4. fra Riddersalen på Rosenborg. Skjoldet er omgivet af ordenstegnene for Dannebrogordenen ogElefantordenen.

Dannebrogordenen er en danskridderorden indstiftet afChristian 5. i1671 og senere forandret og udvidet.

Ordenens formelle grundlag erFrederik 6.såbne brev fra1808 suppleret med senere reskripter. Enkelte bestemmelser i ordenens statutter fra1693 er endnu gældende. Den regerende monark er ordensherre, og udnævnelser sker almindeligvis på grundlag af indstillinger, der har passeret et ministerium. Siden1951 har kvinder kunnet optages i ordenen.

Dannebrogordenen uddeles af regenten uden enministersunderskrift. Alle ordenstegn skal leveres tilbage, når bæreren dør.

Historie

[redigér |rediger kildetekst]

Af Dannebrogordenensstatutter fra1. december1693 fremgår det, at ordenen er en udmærkelse til dem,"som ved Dyd, tro Tieniste og mandige Bedrifter have giort sig frem for andre berømmelig". Ordenen havde i perioden 1671 til1808 kun én klasse og kaldtes oftedet hvide Baand. En "hvid ridder" skulle aflægge troskabsed til kongen. I begyndelsen kunne kun adelige og fyrstelige dekoreres, men i1679 blev hierarkiet erstattet af enrangfølge, der var betinget af placering i enevældens embedsvælde og ikke af adelig herkomst. Alligevel var det dog reelt kun adelige, der fik ordenen, for samtidig fandtes indtil1730 den såkaldterangadel, hvor indehaveren af en titel i de tre øverste klasser "automatisk" blev adelig. Efter 1730 optræder dog blandt riddernes tal enkelte høje officerer, som ikke var adelige.

Frederik 6. ændrede ved sin tronbestigelse 1808 (kgl. åbent brev28. juni) ordenen inspireret afÆreslegionen (oprettet afNapoleon1802), således at den fik flere grader. Den kunne nu tildeles personer uden for embedsværket og"belønne sande Fortienster, hos hvem de end findes" uafhængigt af rang og stand. Kongen understregede, at ikke kun militær tapperhed, men også"Nidkiærhed hos Embedsmanden, Fremskridt i Videnskab og Kunster, nye og heldige Anlæg i Landets Agerbrug, Industrie og Handel" samt generelle"Opofrelser for Konge, Fædreland og Medborgere" kunne hædres.

Johan Bülow som hvid ridder og bærendeNordstjerneordenen. Portræt afJens JuelFrederiksborgmuseet

Den oprindelige troskabsed til monarken blev da afløst af en løfteformular om"paa Ære og Samvittighed at være fremdeles min Arve-Konge og Herre huld, tro og lydig". De eksisterende hvide riddere blev indplaceret som Storkors af Dannebrog i det nye gradsopdelte system.

Frederik 6. oprettede samtidDannebrogordenens Hæderstegn (kgl. åbne breve af28. januar1809 og18. januar1812), der blev omdøbt i1952, og som nu sjældent uddeles. Dannebrogsmændenes Hæderstegn er etsølvkors, der kan tildeles såvel bærere af Dannebrogordenen som ikke-dekorerede personer og personer uden for rangordenen.

Konsekvensen af reformen i 1808 var, at mange flere personer kunne dekoreres. Ridderne før 1808 udgjorde en ret begrænset skare, hvoraf hovedparten var adelige og kun ganske få var borgerlige (ofte adlede) embedsmænd.

Ved reskript af21. februar1842 sattes Storkommandør-klassen foran og over ordenens tre andre klasser, og der optoges nu kun fyrstelige personer som storkommandører.

Indtil1861 (reskript af2. oktober) fandtes der kun én kommandørgrad (Kommandørkorset). Begyndende iFrederik 7.s tid deltes kommandørklassen konsekvent i to grader, med og uden brystkors.[2] I 1861 blev kommandørgrad delt i to grader ved tildeling til udlændinge, og underChristian 9. i1864 (reskript af21. marts) fulgte så en opdeling af kommandørgraden også gældende for danske modtagere.

Rekriptet af 1861 bestemte også, at Storkorset"af Reciprocitetshensyn til Udlandet" ikke herefter skulle tildeles udlændinge i diamanter, men at det kors, der af kommandørerne bæres om halsen, også skulle være dekoration for ridderne af Dannebrogsordenens 1. klasse eller Storkors og således bæres i skulderbåndet. Reskriptet af 1864 udstrakte også denne praksis til danske modtagere.

Siden 1951 (reskript af10. oktober) kan både mænd og kvinder dekoreres med Dannebrogordenen. Ved samme lejlighed blev ridderklassen opdelt (reskript af21. marts1952) i to grader. BetegnelsenRidder af Dannebrog forkortesR. iKraks Blå Bog, idødsannoncer og undertiden pågravsten (se yderligere forkortelser nedenfor).

I1924 foreslog statministerThorvald Stauning en reduktion og langsigtet afskaffelse af ordensvæsenet, men den blev aldrig til virkelighed.

Storkommandører

[redigér |rediger kildetekst]
UddybendeUddybende artikel:Storkommandører af Dannebrogordenen

Storkommandør-graden er forbeholdtfyrstelige personer og der har siden indstiftelsen af denne i 1808 været i alt 43 Storkommandører. Pr. 2024 er der syv storkommandører:

Med H.M. Kong Konstantins død i 2023 er der en storkommandørorden ledig. Det samlede antal storkommandører overstiger aldrig otte, da der kun er otte insignier til rådighed. Teoretisk er der ingen grænse for, hvor mange storkommandører der kan udnævnes.

Udformning

[redigér |rediger kildetekst]
Ordensbåndet
Storkorsets bryststjerne, eksemplar fra 1850

Ordenen har tre klasser med seks grader:
1. klasse

  • Storkommandører af Dannebrog (forbeholdt fyrstelige personer, forkortesS.Kmd.)
  • Storkors (forkortesS.K. ogS.K.i diam.)

2. klasse

3. klasse

Storkors-klassen giver ret til et våbenskjold ophængt iFrederiksborg Slotskirke. Det er foregået siden1694. Fra1961 er det kun undtagelsesvis, at udenlandske ridderes våben ophænges. Insignierne skal ved ordensindehaverens død leveres tilbage til Ordenskapitlet.

Dannebrogordenen har hvidt ordensbånd med røde kanter. Ordenstegnet består af et hvidemaljeret guld- eller sølvkors (ridder-klasserne) med en rød kant og en kongekrone over den regerende monarks monogram. Forsiden bærer indskriften: "Gud og Kongen" og Christian 5.s monogram.

Storkommandørkorset har 14 taffelsten i stedet for hvid emalje, og resten af forsiden erbrillanteret; på bagsiden sesValdemar 2.s, Christian 5.s og Frederik 6.s monogrammer og ordene "Gud og Kongen". Til storkorset hører en kæde af guld bestående af skiftevis Valdemar 2.s og Christian 5.s monogrammer imellem emaljerede dannebrogskors. Til storkommandørkorset og storkorset hører enbryststjerne, hvorpå der er et emaljeret kors med Valdemar 2.s monogram og ordene "Gud og Kongen". Stjernen til storkorset kan som en speciel udmærkelse tildeles med brillanter. Til kommandørkorset af 1. grad hører et brystkors svarende til korset på storkorsstjernen, men med brillanteret sølvbund i stedet for hvid emalje.

Storkommandørkorset og kommandørkorsene bæres om halsen, storkorset i skærf over højre skulder eller i kæden, ridderkorset af 1. grad og Dannebrogordenens Hæderstegn i bånd på brystet medroset og ridderkorset i bånd uden roset. Bortset fra storkorset bærer kvinder dekorationerne i sløjfe på brystet.

Højtidsdage

[redigér |rediger kildetekst]
Detaljer af en "hvid ridders" ordensdragt, tegnet ca. 1750 afMarcus Tuscher.Kobberstiksamlingen.
Dannebrogordenens statutter, Zar Peter den Stores eksemplar.

Dannebrogordenens har fire højtidsdage, hvor ordenskæden bæres. De er28. januar, Frederik 6.s fødselsdag,15. april, Christian 5.s fødselsdag, den regerende monarks fødselsdag (26. maj) samt28. juni, angiveligt Valdemar 2.s fødselsdag.

Uddelingspraksis

[redigér |rediger kildetekst]

Det er typisk ministeriernesdepartementschefer, der overvejer indstillingerne og sender dem videre tilkabinetssekretæren. Når departementschefen og kabinetssekretæren er enige om at foreslå dekorering af en person, forelægges sagen af kabinetssekretæren for ordensherren.

Uddelingen af Dannebrogordenen følger et mere konservativt mønster end de øvrige europæiske monarkiers ordensvæsener. Ordenen favoriserer tilknytning til staten og uddeles primært til loyale officerer, embedsmænd, diplomater og politikere for tro tjeneste. De kan forvente at få ordenen,[forklar yderligere] når de når et vist hierarkisk niveau i embedsværket ellerForsvarets værn, har siddet 10 år iFolketinget eller tilhører en bestemtrangklasse ellerlønramme (typisk lønramme 37 i staten).[3]

Tidligere modtog en del erhvervsfolk et ridderkors, mens det i dag er relativt få danskere inden for erhvervslivet, som tildeles ordenen. Kun få kulturpersonligheder modtager et ridderkors.

Indtil1909 blev regeringens ministre automatisk udnævnt til Kommandører af Dannebrog, når de tiltrådte, lige som de indtil da også fik udleveret enuniform ogkårde.[4]

Rigsmarskal og topnazistHermann Göring fik tildelt Storkorset af Dannebrogordenen med bryststjerne idiamanter den25. juli1938. Göring fik dekorationen overrakt den6. august 1938 afkammerherreHerluf Zahle. Ved kongeligresolution af10. oktober1946 blev Göring slettet af riddernes tal og hans våbenskjold nedtaget. Hvor skjoldet befinder sig i dag, vides ikke.

Politikere fraEnhedslisten,Socialdemokraterne,SF - Socialistisk Folkeparti ogRadikale Venstre afviser typisk at tage imod et tilbudt ridderkors, da deres partier ikke anerkender ordensvæsenet. Der er dog undtagelser, særligt blandt borgmestre: Bl.a. de socialdemokratiske borgmestreSteen Dahlstrøm,Henning Jensen,Jens Kramer Mikkelsen,Henrik Zimino ogKarin Søjberg Holst har i de senere år modtaget ordenen. I 2024 brød den siddende statsministerMette Frederiksen med traditionen og blev den første socialdemokratiske statsminister, der har takket ja til at modtage et ridderkors.[5]

I stedet tilbydes disse politikere ofteFortjenstmedaljen, da den ikke forudsætter en troskabsed til monarken. Ikke kun politikere, men også musikerenKim Larsen har sagt nej til et ridderkors (i2006). Larsen udtalte i en pressemeddelelse:

CitatDa jeg ikke synes, det sømmer sig for en gammel gadedreng og popsanger at føre sig frem med kors og bånd og stjerner, takker jeg pænt nej til ridderkorset ... Det kunne ellers have været hyggelig at ryge en smøg med dronningen inde i privaten - hvis hun ellers må for personalet.[6]Citat

Samme år takkede også skuespillerenJesper Christensen nej med begrundelsen:

CitatSelve ideen om at have et kongehus er en slags forbrydelse mod medlemmerne af samme og aldeles ude af trit med et moderne menneskesyn.[7]Citat

Også tidligere forsvarsministerClaus Hjort Frederiksen[8] samt tidligere finansministerKristian Jensen har afslået at blive dekoreret.[9]

I 2009 vakte det opsigt, at departementschefMichael Dithmer iBendt Bendtsens ministertid havde bedt om at få dekoreretPalle Skov Jensen, ejeren afJensens Bøfhus, med ridderkorset i2007.[10] Palle Skov Jensen er personlig ven af den tidligere minister. Meget få erhvervsfolk modtager et ridderkors, og først i2008 fikPeter Straarup, tidligere direktør forDanske Bank med 20.000 ansatte, et ridderkors. Endnu færre restauratører er gennem tiden blevet indstillet til denne ære.[11]

Fra2006 til2014 kunne man finde oplysninger om samtlige nulevende danskere og udlændinge dekoreret med Dannebrogordenen iDen Fællesoffentlige Adressedatabase.

Fra13. juli2018[12] kan samtlige nulevende danskere og udlændinge dekoreret med Dannebrogordenen efter1947 slås op i den digitale database påkongehusets hjemmeside[13]

Fratagelse af ordenen

[redigér |rediger kildetekst]

Før 1808 blev kun to modtagere frataget ordenen:Peder Schumacher Griffenfeld (tildelt 12. oktober 1671, frataget 13. marts 1676) ogSamuel Christoph von Plessen (tildelt 8. november 1693, frataget 1699).

Bærere kan fratages ordenen, hvis de bliver dømt forkriminalitet.[14] FxPeter Adler Alberti (1910),Erik Ninn-Hansen (1995),Peter Brixtofte (2008),Christian Kjær (2019)[15][16] ogInger Støjberg (2021)[17]

EfterTreårskrigen blev de officerer og embedsmænd i dansk tjeneste, som var gået over til fjenden og havde deltaget i det slesvig-holstenske oprør, frataget Dannebrogordenen, med mindre de havde fåetamnesti af kongen.

Noter

[redigér |rediger kildetekst]
  1. ^Robertson, Megan C. (16. december 2011)."Kingdom of Denmark: Order of the Dannebrog".Medals of the World. Hentet 28. december 2012.
  2. ^Lars Stevnsborg,Kongeriget Danmarks ordener, medaljer og hæderstegn. Kongeriget Islands ordener og medaljer, Odense:Syddansk Universitetsforlag 2005, s. 118.ISBN 87-7838-911-9
  3. ^"Dannebrogordenen hos Forsvaret". Arkiveret fraoriginalen 6. juni 2014. Hentet 5. juni 2014.
  4. ^Inge Adriansen,Nationale symboler i det danske rige 1830-2000, København:Museum Tusculanums Forlag 2003, s. 114.ISBN 87-7289-794-5
  5. ^https://nyheder.tv2.dk/samfund/2024-11-22-mette-frederiksen-modtager-kongelig-orden
  6. ^"Kim Larsen: Nej tak til ridderkors".Politiken. 24. november 2006. Hentet 14. april 2010.
  7. ^Politiken, 5. december 2006
  8. ^"Nu siger han ja tak til dronningen",Ekstrabladet.dk, 3. november 2010.
  9. ^Opslag iBorger.dk.
  10. ^Bendtsens jagtven fik ridderkors | Indland/Fyn | Fyens.dk
  11. ^Bendtsen indstillede ven til Ridderkors – DR
  12. ^Nyt fra kongehuset: Tjek hvem der har fået en medalje af dronningen - DR
  13. ^"Kongehuset - Modtagere af danske dekorationer".
  14. ^Disse personer er straffet af kongehuset
  15. ^Tidligere kommunalpolitiker bliver frataget sine kongelige titlerAltinget - Alt om politik: altinget.dk
  16. ^Christian Kjær taler ud om krise på tv - Avisen.dk
  17. ^Ritzaus Bureau (17. december 2021),Støjberg returnerer orden til kongehuset efter fængselsdom,TV 2 Nyhederne, hentet 17. december 2021.https://nyheder.tv2.dk/politik/2021-12-17-stojberg-returnerer-orden-til-kongehuset-efter-faengselsdom

Litteratur

[redigér |rediger kildetekst]
  • Albert Fabritius (red.):Hvide Riddere. Riddere af Dannebrog-ordenen 1671-1808, København: Liber 1965 (særtryk af afsnit i:De kongelige danske ridderordener og medailler, bind 5, 1965.
  • Poul Ohm Hieronymussen og Jørgen Lundø:Europæiske ordner i farver, København:Politikens Forlag 1966.
  • Johannes Madsen:De Kgl. Danske Ridderordener: Personalhistorisk Festskrift udgivet i anledning af Hans Majestæt Kong Christian Den Niendes 40 aarige Regeringsjubilæum paa foranstaltning af H. F. Grandjean Oberstlieutenant, A. Christiansen 1903
  • Johan Daniel Timotheus Manthey:Ridderes Levnetsløb 1809-17 (upubliceret manuskript).
  • Poul Reitzel:Dannebrogs-Riddere: ("Hvide Riddere") og Storkors-Riddere af Dannebrog, 1949.
  • Lars Stevnsborg:Kongeriget Danmarks ordener, medaljer og hæderstegn. Kongeriget Islands ordener og medaljer, Odense:Syddansk Universitetsforlag 2005.ISBN 87-7838-911-9
  • Christian Wohlfrom:Samling over Ridderne af Elefant- og Danebrogsorden 1660-1757, 1757.
  • Christian Wohlfrom:Kompendium over de i Live værende høje Herrer af Elefant- og Danebrogsordenen for 1762, 1762.

Eksterne kilder/henvisninger

[redigér |rediger kildetekst]
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Dannebrogordenen&oldid=11907056"
Kategorier:
Skjulte kategorier:

[8]ページ先頭

©2009-2025 Movatter.jp