.JPG)
Hvalstranding er en hændelse, hvorhvaler strander, dvs. svømmer på land og ikke selv kan svømme tilbage på tilstrækkeligt dybt vand til at undslippe. Hvalstranding sker oftere og oftere, men det er uklart, hvad årsagerne er hertil.
Det eksisterer flere teorier om årsagen til hvalstranding. En teori består i, at hvalerne fejlnavigerer, eksempelvis på grund afjordskælv eller såkaldtakustisk forurening der påvirker evnen til navigation. En anden teori er, at hvalerne går i panik og flygter på land, eksempelvis fordi de(n) jages af fjender, eksempelvis jagendespækhuggere, eller på grund af panik som følge af støj. En tredje teori er, at hvaler strander på grund afsygdom, men da sker dette kun for enkeltindivider.
På der seneste har teorien om akustisk forurening opnået stadig større tilslutning. ProfessorChris Parsons vedGeorge Mason University (Fairfax iVirginia,USA) er medlem afden internationale hvalfangstkommissions videnskabelige komité (fra 1999) og har studeret fænomenet. Han hævder at, "hvis en større hvalstranding finder sted, så er der som oftest en militærøvelse i nærheden». Sonar dræber flere hvaler end vi ved om, hævder Parsons.[1]
De fleste hvaler, der strander er arter, der normalt holder til på dybt vand, eksempelvisgrindehval ogkaskelot, hvilket er årsagen til teorien om fejlnavigering.
Den mest omfattende massestranding man kender til i nyere tid fandt sted påNew Zealand i1985, hvor ca. 400 grindehvaler strandede. I2005 strandede 129 grindehvaler på New Zealand, men da fik myndighederne reddet de 108.[2]
Hvalstrandinger finder også sted i Danmark fra tid til anden.[3][4] I februar 2014 strandede to kaskelothvaler vedHenne Strand.
