Huset Bonaparte |
---|
 |
Land | |
---|
Huset Bonaparte erfransk fyrstelægt (kejserslægt) afitaliensk–korsikansk oprindelse.
Huset nedstammer fraCarlo Buonaparte (1746–1785) ogLaetitia Ramolino (1750–1836).
Husets to mest kendte medlemmer erNapoleon 1. af Frankrig, der landets statsoverhoved 1799–1814 (og kortvarigt i 1815) (oprindeligt somførstekonsul (fransk:Premier consul de la République), fra 1804 som kejser), ogNapoleon 3. af Frankrig, der var statsoverhoved i 1848–1870 (først som prins-præsident (fransk:prince-président), fra 1852 som kejser). .
Siden 1879 har flere efterkommere af Napoleon 1.s lillebrorJérôme Bonaparte og dennes gemalindeKatharina af Württemberg (konge og dronning afWestfalen i 1807–1813) gjort krav på den franske trone. Fra 1997 erJean-Christophe Napoléon (født 1986) én af tronkræverne.
I 1796 blev Napoleon 1. gift med enkenJoséphine de Beauharnais (1763–1814). Joséphine blev kejserinde i 1804, og Napoleon udnævnte hendes børn fra første ægteskab til kejserlige prinser og prinsesser).Huset Beauharnais regnes for at være en del af den franske kejserslægt.
Fra 1817 og til 1974 havde overhovedet for Huset Beauharnais titlenhertug af Leuchtenberg.Josefine af Leuchtenberg var dronning afNorge og Sverige fra 1844 til 1859.
Napoleon 1.s brødre, søstre og svogre blev også kejserlige prinser og prinsesser (fransk:Altesse Impériale,prince français). Det samme blev en morbror (kardinal Joseph Fesch) til Napoleon 1.
Søstrenes og svogrenes nærmeste efterkommere regnes også for at være en del af den franske kejserslægt. Dette selv om de ifølgeden saliske lov ikke er en del af Huset Bonaparte.
Der er for få eller ingenkildehenvisninger i denne artikel,hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angivetroværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.