Humaniora beskæftiger sig med mennesket som et kulturvæsen, der både har skabende evner og en kultur og historie, og som får en stor del af sinidentitet ved at forholde sig til historien. Humaniora bruger mest metoder, der kan betegnes som analytiske, empiriske, kritiske eller spekulative til forskel fra naturvidenskab, der bruger empiriske og eksperimentellemetoder. Eksempler på de humanistiske fag er sprogfag,lingvistik,historie, litteraturvidenskab,filosofi,religionsvidenskab, oldtidskundskab og kunstneriske fag. I de humanistiske videnskaber interesserer man sig for emner som psyke, identitet, normer, værdier, bevidsthed og tilværelsesfortolkninger. Man forsker for at få en større menneskeforståelse og en forståelse af samspillet mellem mennesker, også på tværs af tid. Humaniora handler om samspillet mellem enkelte individer, i forhold til samfundsvidenskab, som har mere interessere i samspillet mellem grupper af individer. Det særlige ved mennesket er dets særdeles udviklede brug af symboler (fx sproglige begreber eller billeder). Det betyder, at mennesket udtrykker forståelsen af sig selv og omverdenen gennem sprog, arkitektur, billedkunst, litteratur, musik og religion. Anvendelsen af sprog og andre symboler gør det muligt for mennesker at leve i omfattende samfund med regler og værdier, som det selv har skabt eller accepteret, og som det viderefører eller ændrer. En betydelig del af symboldannelsen sker i den form for kommunikation, som kaldes tekstarbejde (læsning eller produktion). Derfor er humanioras genstandsfelt i høj grad tekster og billeder og arbejdsmetodenanalyse ogfortolkning
