| Sisimiut | |||
|---|---|---|---|
| |||
 Luftfoto af Sisimiut By - 2006 | |||
| Overblik | |||
| Land |  Grønland | ||
| Kommune | Qeqqata Kommune | ||
| Landsdel | Vestgrønland | ||
| Grundlagt | 1756 | ||
| Postnr. | 3911 | ||
| Demografi | |||
| By | 5.485(2025[1]) | ||
| Andet | |||
| Tidszone | UTC -3 | ||
| Oversigtskort | |||
  Sisimiut Sisimiuts beliggenhed i Grønland66°56′20″N53°40′20″V / 66.93889°N 53.67222°V /66.93889; -53.67222 | |||
Sisimiut (tidligereHolsteinsborg) er en by iVestgrønland ud modDavisstrædet beliggende omtrent 320 km nord forNuuk. Byen er administrativt center forQeqqata Kommune og dennæststørste by iGrønland med et indbyggertal på 5.485 personer (2025)[2]. Befolkningen i Sisimiut er i dag en blanding af det oprindelige Inuit-folk og en deldanskere
Sisimiut betyder oversat fra grønlandsk"De der bor ved rævehulerne",[3] og det tidligere danske navn var Holsteinsborg opkaldt efter den danske greveJohan Ludvig Holstein. I1996 gik alle grønlandske byer officielt over til deres grønlandske navne.[4]
Fiskeri er stadig det vigtigste erhverv i Sisimiut, selvom andre typer af virksomheder er begyndt at skyde op.KNI og dets datterselskabPilersuisoq, der står for en kæde af statsejede butikker, har hovedsæde i byen.
Arkitektonisk er Sisimiut en blanding af de traditionelle mangefarvede enfamilietræhuse og boligblokke opført som følge af den danske centraliseringspolitik op igennem1960'erne. Byen er under udvikling imod nord. Især på den anden side af den smalle Ulkebugt modlufthavnen er et område blevet reserveret til moderne forstadsbebyggelse.
Byen har sin egen buslinje, der kører i fast rutefart. Desuden har byen mange taxier. Sisimiut har den nordligste havn, som er isfri året rundt.[5] Forsyningsskibe sejler fra Sisimiut til de fjerntliggende egne, såsomUummannaq,Upernavik og helt op tilQaanaaq iNordgrønland.
Byens lufthavn,Sisimiut Lufthavn, er serviceret afAir Greenland med forbindelse til flere byer på vestkysten og til resten afEuropa viaNuuk Lufthavn.
Hovedartikel:Saqqaq-kulturen.Sisimiut har været beboet i omkring 4.500 år af mennesker fraSaqqaq-kulturen, der ankom fra de arktiske egne afCanada. I løbet af den første periode bosatte de sig på talrige steder langs den grønlandske vestkyst.[7] På dette tidspunkt lå vandstanden en del over den nuværende, der dog gradvist er faldet efter mange årslandhævninger.[6] Saqqaq-kulturen forblev i det vestlige Grønland i næsten to tusinde år.[8] I modsætning til de efterfølgende indvandringer efterlod Saqqaq-kulturen et utal af grave og andre arkæologiske skatte langsDavisstrædet fraDiskobugten tilLabradorhavet syd for Nuuk.[7]
Undersøgelser nær lufthavnen har afdækket de skiftende bebyggelsesmønstre i Saqqaq-kulturen.[9] Her har undersøgelser vist, at kulturens boliger varierede fra telte af dyreskind til ildsteder af sten. Undersøgelserne viser også overgangen fra enfamiliesbebyggelser til små landsbyer med flere familier. Der er dog ingen tegn på, at kulturen har været struktureret i en større skala.[7] Til trods for dette er der bevis for, at der har været foretaget en koordineretrensdyr-jagt, der enten blev organiseret i landsbyen eller af individer, der var forbundet løst.[7] Selvom nutidens teknologi indenfor DNA forskning tillader, at forskere kan undersøge kulturens færden, er det ikke endnu lykkedes at finde grunden til kulturens forsvinden.[10]
Hovedartikel:Dorset-kulturen.Efter århundreder uden nogen permanent befolkning ankom den anden bølge af indvandrere fra Canada. Denne bølge bragte Dorset-kulturen til det vestlige Grønland og er kendt som Dorset I, der ankom omkring år 500 og bosatte regionen i omkring 700 år.[8] Den tidlige Dorset-kultur blev efterfulgt af Dorset II og har ikke efterladt sig mange arkæologiske artefakter nær Sisimiut.[8]De fleste artefakter fra Dorset-kulturen er blevet fundet længere mod nord især i området nær Diskobugten, mens der længere sydpå ikke er fundet betydelige mængder af artefakter.[11] Omkring Sisimiut er der især fundet rester af dyreknogler samtharpuner.[11]
Hovedartikel:Thule-kulturen.Inuitterne blandt Thule-kulturens efterkommere udgør i dag størstedelen af befolkningen i byen og ankom for næsten tusinde år siden. De første optegnelser er dateret til omkring det 13.-14. århundrede. Thule-folket var meget mere teknologisk udviklet end den forrige Dorset-kultur, selvom de stadig ernærede sig ved jagt påhvalrosser, rensdyr og isærsæler. Dette er også kaldet subsistensøkonomi, hvor produktionen (her jagt) hovedsageligt går til privat forbrug og var gennemgående karakteristisk ved den tidlige Thule-kultur.[12]
Vandstanden var betydelig højere end i dag, og derfor var Sisimiutdalen øst for Ulkebugten delvist under vand. Det er her, de fleste artefakter og historiske grave er blevet fundet. Kystlinjen mellem Sisimiut ogKangaamiut havde en rigfauna, hvilket gjorde området attraktivt for indvandring. På baggrund af den store mængde af historiske artefakter er området fra2003 kandidat til at komme påUNESCOs Verdensarvsliste.[13]
Der er ingen tydelige tegn på historisk, nordisk bebyggelse i området. Med etableringen afHans Egedes førstedanske kolonier domineredehollandskehvalfangere området omkring Sisimiut. DaBergenskompagniet grundlagde en hvalfangststation påNipisat Ø, der ligger ca. 30 km nord for den nuværende by, blev den hurtigt brændt ned af de hollandske fangere. Det var først, daJacob Severin fik monopol på den grønlandske handel og samtidig fungerede som agent for dendanske flåde, hollænderne blev udkæmpet i en række vigtige slag i1738-39.[14]
Da den nuværende by blev grundlagt i1764 af det "Det almindelige Handelskompagni", var det som kolonienHolsteinsborg[15], opkaldt efter greveJohan Ludvig Holstein, der også var formand forMissionskollegiet og derigennem sørgede for en ordentligmissionering i befolkningen.[16] Ved grundlæggelse blev byen pågrønlandsk kaldtAmerloq efter fjordenAmerloq ved byen.[16] Kolonisterne anlagde flere landsbyer i området, hvor der i dag kun er to tilbage;Itilleq ogSarfannguit.[17] Ifølge "Den Kongelige Grønlandske Handel" var Holsteinsborg centrum for handel med rensdyrskind.[18]
Adskillige af de oprindelige bygninger fra18. århundrede findes stadig i Sisimiut, heriblandtGammelhuset fra1725 ogBlå Kirke fra1775, også kaldet Bethel Kirke, er[16] der er den ældste kirke i Grønland.[15]Blå Kirke blev oprindeligt opført i bygdenUkiivik, der indtil1764 var Holsteinsborg. Kirken blev flyttet til den nuværende placering sammen med resten af byen. Den nye kirke,Sisimiut Kirke, også kaldet Zions Kirke, på klippen blev opført i1926 og udvidet i1984.[15] Indgangen til kirkegården ved denBlå Kirke er dekoreret med en unik port afhval kæbeben.[15] I1801 blev byen ramt af en koppeepidemi, der dræbte 400 af indbyggerne. Byen overvandt hurtigt tilbagegangen og voksede i hele det 19. århundrede.[17]
I det20. århundrede oplevede byen industrialiseringen, da der blev etableret en havn. I1924 opførteRoyal Greenland den første fiskefabrik i Grønland. Fiskeri er stadig det primære erhverv i Sisimiut med bl.a. en specialisering indenfor rejeindustrien.
Indtil2008 var Sisimiut administrativt centrum forSisimiut Kommune, der blev til den nyeQeqqata Kommune fra den1. januar2009. Dog bevarede Sisimiut sin status som administrativt centrum, der udover Sisimiut Kommune består af den tidligereManiitsoq Kommune og den tidligere amerikanske flyvebaseKangerlussuaq, der tidligere var uden for kommunal inddeling. Kommunalbestyrelsen består af 15 personer ledet af borgmesterMalik Berthelsen (Siumut).
Sisimiut ligger ca. 320 km nord for Nuuk, og ca. 75 km nord forpolarcirklen,[15] på den østlige side afDavisstrædet. Byen ligger på en stor halvø, der afgrænses mod nord af fjordenKangerluarsuk Tulleq og den brede fjordAmerloq mod syd.
Umildbart nord for Sisimiut, findes bugtenKangerluarsunnguaq (Ulkebugten), der skiller byen og lufthavnen. Lufthavnen findes ved den sydlige fod af det 544 meter høje fjeldPalasip Qaqqaa (Præstefjeldet).[19]Bugten er beskyttet fra det åbne hav og har gode besejlingsforhold. BådeSisimiut Havn og lystbådehavnen ligger på den sydlige bred af bugten. Den 4,1 km lange vej tillufthavnen passerer ved en bro bugten. Lige nord for broen er den nye bydelAkia under udbygning. Halvvejs mellem by og lufthavn findes en strand med mørkt sand, der i sommermånederne er populær.
Mod øst strækker sig en bred dal fra bunden af bugtenKangerluarsunnguaq (Ulkebugten), der mod nord afgrænses af udløberen til Palasip Qaqqaa (Præstefjeldet), og mod syd af fjeldet Majoriaq. Polarruten mellem Sisimiut Kangerlussuaq starter i dalen og alt efter valg af rute er mellem 150 og 170 km.[20]. I midten af dalen rejser det 411 meter høje fjeld sig, omkranset af flere søer, hvoraf den ene tjener som drikkevandsreservoir for Sisimiut. Der er god adgang til hele området vha. en grusvej, hvilket gør det til et populært udflugtsmål. Vandreservoiret har en årlig kapacitet på 7.200.000 m3, men der forbruges kun 882.000 m3 årligt.[21]
Mod sydøst afgrænses dalen af Nasaasaaq-massivet, der har flere høje toppe. Den højeste er det 784 meter høje fjeldNasaasaaq (Kællingehætten).[19]
Sisimiut ligger ipolarklima og tilhører kategori E indenforKöppens klimaklassifikation. Den gennemsnitlige temperatur er 10 °C eller lavere.[22] De koldeste måneder har en gennemsnitstemperatur ifebruar på -10,2 °C og imarts -10,1 °C.[22] De varmeste måneder erjuli ogaugust, der har gennemsnitstemperature på 9,8 °C og 9,3 °C og er de eneste måneder med temperaturer over 1 °C på den gennemsnitlige minimum temperatur.[22] Nedbørsmængden er meget lav i Sisimiut, og det meste nedbør forekommer i periodenjuli tildecember.[22]
| Vejr for Sisimiut, Grønland (1961-1990) | |||||||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Jan | Feb | Mar | Apr | Maj | Jun | Jul | Aug | Sep | Okt | Nov | Dec | År | |
| Gennemsnitlig maks °C | −9,4 | −10,2 | −10,1 | −3,6 | 2,9 | 6,8 | 9,8 | 9,3 | 5,8 | 0,7 | −3,2 | −6,9 | −0,68 |
| Gennemsnitlig min °C | −16,3 | −17,7 | −18 | −10,9 | −3,2 | 0,8 | 3,3 | 3,3 | 0,7 | −4,4 | −8,7 | −13,3 | −7,03 |
| Gennemsnitlignedbør mm | 19 | 20 | 22 | 28 | 18 | 30 | 44 | 52 | 51 | 37 | 38 | 23 | 382 |
| Kilde (2. juli 2010):Danmarks Meteorologiske Institut[22] | |||||||||||||
Med 5.460 indbyggere i2010[23] er Sisimiut en af de hurtigst voksende byer i Grønland,[24] som følge af øget tilflytning fra de omkringliggende bygder. Bortset fra Kangerlussuaq, er Sisimiut den eneste by i Qeqqata kommune, der udviser stabile vækstmønstre gennem de seneste to årtier.
Den skæve kønsfordeling er tydelig i Sisimiut, hvor der et stort overtal af mænd med omkring 20% færre kvinder i1990 og 13% færre i2010. Omkring 10% af byens indbyggere er født uden for Grønland. Det er et fald fra 16,5% i 1990 og 11,8% i2000.[24]
 |  | |
Forskellige typer af bebyggelse i Sisimiut, et præfabrikeret enfamilieshus (venstre) og lejlighedsblokke fra 1960'erne (højre). | ||
De fleste familier i Sisimiut bor i enfamilieshuse, der oftest er de præfabrikerende traditionelle og farverige træhuse sendt fra Danmark og næsten altid understøttet af et betonfundament grundetpermafrost. I1960'erne begyndte de daværende danske myndigheder opførelsen af kommunale beboelsesblokke i de fleste byer i Grønland, herunder Sisimiut.
I modsætning tilNuuk, har de moderne, og miljøvenlige, byggeteknologier endnu ikke fundet indpas i Sisimiut. Fra2010 planlægger Qeqqata Kommune at udvide byen mod nord på den anden side af broen over Ulkebugten, forbeholdt enfamilieshuse.[25] Den nye bydel vil komme til at hedde Akia.[26]
Fiskeri er den vigtigste industri i Sisimiut med store bestande af rejer, laks, hellefisk og torsk.[8] Royal Greenlands fiskefabrik på havnen er den største i Grønland og er blandt de mest moderne rejefabrikker i verden.[8] I2008 behandlede fabrikken 20.180 tons rejer, omkring 1.680 tons per måned.[27] Jagt er stadig også en af de vigtige lokale levebrød, hvor der primært jagtes sæler,hvalros,hvidhval,narhval, rensdyr ogmoskusokser.[8]
KNI og dets datterselskabPilersuisoq, der er en kæde af almindelige butikker i Grønland, har hovedsæde i Sisimiut.[28] Pilersuisoq-kæden fungerer som statslig forsyning af mindre bygder og byer uden supermarkeder. Et række butikker og supermarkeder findes i Sisimiut, der bl.a. tællerBrugsen ogPisiffik.[29]
Polaroil, der er et oliedistributionsvirksomhed har hovedsædet i Sisimiut.[30][31] Poloroil beskæftiger 70 medarbejdere og ejer 70 tankstationer i Grønland.[30] Hovedsædet blev flyttet fra Maniitsoq i slutningen2000'erne[31]. KNI forventer at flytte deres olieenhed til Sisimiut, som en følge af flytningen. Det har medført protester i Maniitsoq,[31] der i forvejen oplever affolkning.[32]
Andre institutioner inkluderer to banker,[33] et bibliotek, etposthus[34] og et lille sygehus med 19 senge.[35]
Sisimiut Vandkraftværk blev sat i drift7. april2010 Anlægget har to turbiner, som hver producerer 7,5megawatt strøm. Anlægget forsyner byen via en 27,4 km lang højspændingsledning.[36]
Selvom nedbørsmængden er lav har Sisimiut rigelige naturlige forsyninger af drikkevand, der indsamles fra en reservoir ved foden af Alanngorsuaq.[21] Byen har også en anden sø, beliggende 2,5 km væk i bjergene. Om vinteren bruges en elektrisk optønings-teknik, som sikrer vandforsyning i vintermånederne.[21] Vandforsyningen er i stand til at producere 882.000 m3 årligt, mens de to søer årligt har en kapacitet på mere en 7,2 millioner m3.[21]
Sisimiut Forbrændingsanlæg blev indviet15. november2000, og er opført med tilskud fraMiljøministeriet.[37] Anlæggets overskudsvarme anvendes til opvarmning af en del af husene i Sisimiut.[37]
Knud Rasmussens Højskole blev grundlagt i1962. Højskolen tilbyder højskoleophold af ca. 8 måneders varighed bestående af 2 moduler af hver 16 ugers ophold, hvor eleverne blandt andet undervises i fagene: dansk, engelsk, grønlandsk, Grønlands historie, kultur, drama, håndarbejde, økonomi styring , personlig udvikling og idræt. Desuden afholder højskolen kortere kurser som familiehøjskole, samt ordblinde kurser. I sommerperioden, når der ikke er elever, bliver højskolen brugt som kursussted for foreninger og organisationer.[38]
Taseralik Kulturcenter (en) arrangerer koncerter, teaterforestillinger, kunstudstillinger og andre former for underholdning. Centeret blev indviet i 2008 og og ligger i den østlige del af Sisimiut. Kulturhuset er en arkitekttegnet bygning på 1400 kvadratmeter. I selve bygningen er der foyer og reception og en cafe. Den udvendige del af koncertsalen og foyeren bruges også til udstillinger.[39]
I et pakhus på havnen ligger Kunstnerværkstedet, hvor der blandt andet fremstilles tupilakker, smykker, kajakker, rensdyrtakker, moskushorn, hvalrostænder, sælskind, fedtsten, hvalbarder og smykkesten. Stedet er frit tilgængelige for værkstedets besøgende. Der er åbent hele året.[40]
I en historisk bygning nær havnen liggerSisimiut Museum (en), der er specialiseret i den grønlandske handel, industri og søfart. På museet findes der artefakter fra ti års arkæologisk forskning og udgravninger af den gamle Saqqaq-kultur, og dens bosættelser uden for byen, giver et indblik i regionen for 4.000 år siden.[41][42][43][44]
Museet har også en samling af værktøj, der blev indsamlet i løbet af årene1902-22, en opgørelse fra den oprindeligeBlå Kirke og dennes oprindelige altertavle dateret til1650. Der findes også en samling malerier fra1790'erne og en rekonstruktion af ettørvhus, som blev bygget gennem det20. århundrede med oprindelige møbler, brugt som indretning af huset.[42] Udstillingen omfatter også resterne af enkajak fra det18. århundrede.
Museet har en udstilling af Poul Madsen, en samling af håndværk, kunst, hus poster og etnografiske genstande indsamlet i periode på 50 år.[42] På Bygge- og Anlægsskolen findes en udstilling om grønlandske sten og geologi.[41]
Byen har to folkeskoler. Byens mange uddannelsesmuligheder præger den erhvervsmæssigt og kulturelt.
Uddannelserne i Sisimiut er koncentreret i uddannelsescenteret "Sanaartornermik Ilinniarfik" midt i byen. Centeret har uddannelser i bygge- og anlæg, teknisk gymnasium (GUX), råstofskolen, sprogkurser og en maskinmesteruddannelse i samarbejde med Maskinmesterskolen København. Gymnasiet GUX tilbyde tre naturvidenskabelige og to almene studieretninger.[45]
Center for Arktisk Teknologi afholder de tre første semestre af uddannelsen til arktisk ingeniør, ligesom centeret fungerer som base for forskningsprojekter i Grønland.Grønlandsk kunsthåndværk, fremstillet på små værksteder på havnen, bliver solgt i små butikkerne langs hovedgaden.
Byen har et lavfrekvent busnetværk. Busserne køres af selskabet Sisimiut Bussii.[46] Om vinteren sker megen landtransport vha.hundeslæder ogsnescootere.
Sisimiut Lufthavn er placeret 4,1 km nordvest for byen, ved udmundingen af Ulkebugten. Før lufthavnen blev åbnet1990'erne,[47] blev Sisimiut betjent af den nu lukkede heliport i den østlige udkant af byen. Lufthavnen har en kort landingsbane på kun 799 m,[48] og det er derfor kun muligt at lande medSTOL-fly. Forbindelse til byer i udlandet sker gennem skift iKangerlussuaqog Nuuk Lufthavn.Air Greenland har skemalagte forbindelser til Nuuk,Maniitsoq ogIlulissat.[49] Taxier og en lavfrekventbybusservice forbinder byen og lufthavnen med Sisimiut.
Sisimiut Havn er det meste af året betjent to gange ugentligt af kystfærgen fraArctic Umiaq Line, der forbinder byerne langs vestkysten.[50] Der er også en ugentlig afgang medRoyal Arctic Line til bygderneItilleq ogSarfannguit.[51]Havnen i Sisimiut er den nordligste havn, der er isfri året rundt i Grønland,[15] og fungerer som landets maritime centrum nord for Nuuk. Her udgår forsyningsskibe fra, og betjener det meste af vestkysten fra Uummannaqfjord-regionen tilQaanaaq.[52]M/S Akamalik er et af de største skibe i Royal Greenlands flåde, der er hjemmehørende i Sisimiut. Det første skibsværft i Grønland, blev opført i byen i1931.[53] Havnen håndtere 50 krydstogtskibe årligt.[52] Den lokale kajakklub er i bugten umildbart øst for havnen.[41]
I Sisimiut findes der flere hoteller, et vandrehjem og et konferencecenter. Byen har en opvarmetsvimmingpool, der er placeret på pæle, for at undgå at varme skal smelte permafrosten under swimmingpoolen. Der findes flere campingpladser i byen, samt enskilift op ad Kællinghætten, som er i drift hele vinteren.
Turisme er blevet vigtigere og vigtigere for byen. Året rundt tilbydes forskellige aktiviteter somhundeslædekørsel,heliskiing, guidede vandreture, bjergbestigning, kajak og sejlsport. Siden 1998, har der hvert år været afholdt det 160 km langelangrendsløb,Arctic Circle Raceway med mange internationale deltagere.[54][55]
Sisimiut har følgende venskabsbyer.
.JPG)
<ref>-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnetmap<ref>-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnetCultural{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)<ref>-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnetglguide
