Movatterモバイル変換


[0]ホーム

URL:


Spring til indhold
WikipediaDen frie encyklopædi
Søg

Hollywood

Koordinater:34°05′54″N118°19′36″V /34.0983°N 118.3267°V /34.0983; -118.3267
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Hollywoods berømte vartegn.
En stjerne påWalk of Fame.
Universal Studios i Hollywood.

Hollywood er en bydel, grundlagt i1857 iLos Angeles,Californien. Ordet "Hollywood" bruges også ved omtale affilm- ogtv-industrien i det sydlige Californien, afledt af den berømte bydel.

IIndien erBollywood kælenavnet for den del af landets filmindustri, der har hjemme iMumbai, det tidligere Bombay. Navnet er opstået som en sammentrækning af "Bombay" og "Hollywood".Dolly Partonsforlystelsespark er navngivet Dollywood.

Historie

[redigér |rediger kildetekst]

I begyndelsen af1900-tallet begyndte filmselskaber fraNew York City ogNew Jersey at flytte til det solrige Californien på grund afsollyset og de længere dage. Selvom der fandteselektrisk lys på den tid, var det ikke kraftigt nok som lyskilde til filmoptagelser. Det førstefilmstudie i Hollywood-området blev grundlagt i1911 afDavid Horsley forNestor Company. Samme år slog femten andre uafhængige filmselskaber sig ned i området.

Det sydlige Californiens afstand fra New Jersey gjorde det også mere besværligt forThomas Edison at håndhæve sinepatenterlevende billeder. På det tidspunkt ejede Edison næsten alle patenter som var relevante ved filmproduktion, og i øst blev filmskabere, der arbejdede uafhængigt af EdisonsMotion Picture Patents Company, ofte sagsøgt eller fikfogedforbud af Edison og hans repræsentanter. Derimod kunne filmskaberne i Californien arbejde udenfor Edisons kontrol, og hvis Edison sendte sine repræsentanter til Californien, havde man som regel hørt om det, før de nåede frem, så filmskaberne kunne nå at stikke af til det nærtliggendeMexico.

Skiltet

[redigér |rediger kildetekst]

Det berømtevartegn på Mount Lee[1] var oprindeligt HOLLYWOODLAND. Det blev opført i1923 somreklame for et nyt boligområde i bakkerne over Hollywood, og skulle efter planen stå i et halvt år. Den britiske skuespillerinde Peg Entwistle begikselvmord ved at kaste sig ud fra skiltet i1932, vistnok fra bogstavet H.

I flere år forfaldt vartegnet, men i1949 tilbød Hollywoods Handelskammer at fjerne de sidste firebogstaver og reparere resten. Samme år fjernede man også de lyspærer, som havde prydet skiltet. I1978 blev originalbogstaverne erstattet med vejrbestandige bogstaver afstål.[2] De er ca 15 m høje og 9 m brede. Vartegnet er nu et registreretvaremærke og må ikke anvendes uden tilladelse fra Hollywoods Handelskammer, der også står for det berømtefortov kaldetWalk of Fame. Skiltet må ikke ændres, selv om teksten i nogle dage var forvandlet til HOLYWOOD underpave Johannes Paul 2.s besøg i1987.[3]

Noter

[redigér |rediger kildetekst]
  1. The Easy Hollywood Sign Hike Guide - HikingGuy.com
  2. "A Crumbling Hollywood Sign in 1978, Before It Was Torn Down and Replaced". Arkiveret fraoriginalen 21. november 2018. Hentet 18. juli 2019.
  3. Reddit - Dive into anything

Se også

[redigér |rediger kildetekst]

Eksterne henvisninger

[redigér |rediger kildetekst]

34°05′54″N118°19′36″V /34.0983°N 118.3267°V /34.0983; -118.3267

Autoritetsdata
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Hollywood&oldid=12079500"
Kategorier:
Skjulte kategorier:

[8]ページ先頭

©2009-2025 Movatter.jp