Movatterモバイル変換


[0]ホーム

URL:


Spring til indhold
WikipediaDen frie encyklopædi
Søg

Hjernehinde

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Hjernehinde
meninx
Hjernehindernes relation
Detaljer
SystemCentralnervesystemet
Arteriearteria meningea media,arteria meningea posterior,Ramus accessorius arteriae meningeae mediae, forgrening afArteria ethmoidalis anterior,rami meningei arteriae vertebralis
Nervenervus meningeus medius,nervus spinosus
Identifikatorer
GræskMeninx
MeSHA08.186.566
Dorlands
/Elsevier
12523818
TAA14.1.01.001
FMA231572
Anatomisk terminologi

Hjernehinden er de membraner der omslutter hjernen ogrygmarven.Centralnervesystemet er omgivet af fire bindevævshinder (gr.meninx, meninges), der superficielt til profundt er navngivet:Dura mater, Arachnoidea mater (ofte blot arachnoidea), Pia mater og Subarachnoid lymphatic-like membrane (SLYM).[1][2][3]

Struktur

[redigér |rediger kildetekst]

Dura mater er en kraftig membran af kollagent bindevæv, der beklæder kranieknoglerne som den intrakranielleperiost, beskytter hjernen mod mekanisk manipulation, og opdeler kraniekassen i segmenter.[1]Falx cerebri adskillerhjernehemisfærerne imidtsaggitalplanet,falx cerebelli ogtentorium cerebelli danner skillevæg hhv. internt icerebellum, og mellem cerebellum ogtelencehphalon.[1]

Arachnoidea mater

[redigér |rediger kildetekst]

Arachnoidea (da. spindelhinden) mater encephali følger kraniekassens inderside og dura maters skillesegmenter.[1]

Cerebrospinalvæske findes isubarachnoidalrummet mellem arachnoidea og pia mater.

Følger hjernens hvælvninger og er fæstnet tæt til hjernen.

Subarachnoid lymphatic-like membrane

[redigér |rediger kildetekst]

SLYM er immunfænotypisk adskilt fra de andre meningeale lag i menneske- og musehjernen og repræsenterer en tæt barriere for opløste stoffer på mere end 3 kilodalton, der effektivt underinddeler subarachnoidrummet i to forskellige rum. SLYM er vært for en stor population af myeloide celler, hvis antal stiger som reaktion på inflammation og aldring, så dette lag repræsenterer en medfødt immunniche, der er ideelt placeret til at overvåge cerebrospinalvæsken.

Hjernehinderne beklæderrygmarven igennemcanalis vertebralis, og ender somfilum terminale, der er enpia mater (en) forlængelse der løber gennemcanalis sacralis og hæfter kaudalt påos coccygis.

Klinisk relevans

[redigér |rediger kildetekst]

Referencer

[redigér |rediger kildetekst]
  1. 1234Rath, Martin Fredensborg & Møller, Morten. Centralnervesystemets anatomi, FADLs Forlag, 1. udg. 2020.ISBN 9788793590502.
  2. A mesothelium divides the subarachnoid space into functional compartments. SCIENCEVOLUME 379|ISSUE 6627|6 JAN 2023.
  3. Thingsted, Anne Sophie (5. januar 2023)."Sit livs opdagelse: 80-årig dansk forsker gør uventet fund i menneskehjernen".videnskab.dk. Hentet 6. januar 2023.
Lapper
Hjernestammen
Centralnervesystem
Perifere nervesystem
Somatisk
Autonome
CNS
Vævstyper
Celletyper
Neuronal
Glial
isolering:
andre
PNS
Generelt
Bindevæv
Neuroglia
Neurons/
nervefibre
Dele
Soma
Akson
Dendrit
Typer
Afferente nervefibre/
Sensorisk nerve
Efferente nervefibre/
Motorneuron
Termination
Synapse
Sensoriske receptorere
AnatomiSpire
Denne artikel omanatomi er enspire som bør udbygges. Du er velkommen til athjælpe Wikipedia ved atudvide den.
Autoritetsdata
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Hjernehinde&oldid=11701354"
Kategorier:
Skjulte kategorier:

[8]ページ先頭

©2009-2026 Movatter.jp