| Helen Reddy | |
|---|---|
 | |
| Personlig information | |
| Født | 25. oktober1941 Melbourne,Victoria,Australien |
| Død | 29. september2020 (78 år) Los Angeles,Californien,USA |
| Politisk parti | Demokratiske parti |
| Søskende | Toni Lamond |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Tintern Grammar[1] |
| Beskæftigelse | Tv-skuespiller,filmskuespiller, filmmusikkomponist,sanger,kvinderetsforkæmper,skuespiller,komponist,sangskriver |
| Genre | Popmusik |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Stjerne på Hollywood Walk of Fame |
| Eksterne henvisninger | |
| Helen Reddys hjemmeside | |
Information med symbolet hentes fraWikidata.Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Helen Maxine Reddy (født25. oktober 1941, død29. september2020[2]) var enaustralsk-amerikansk sanger, forfatter, skuespiller og aktivist.
Hun var født iMelbourne ind i en familie, der arbejde i showbusiness, og hun begyndte at optræde som fireårig. Hun sang i radio og på tv, og vandt i 1966 talentkonkurrencenBandstand på tv. Her var belønningen en tur tilNew York City samt en pladeindspilning, som dog ikke førte noget med sig. Hun sigtede mod en international karriere og flyttede i den anledning først tilChicago, senere tilLos Angeles. Hun fik udsendt sine to første singler, "One Way Ticket" (1968) og "I Believe in Music" (1970). B-siden af sidstnævnte var "I Don't Know How to Love Him", og den blev et mindre hit med en ottendeplads på det canadiske bladRPM's hitliste.[3] Det blev anledningen til, at hun fik en kontrakt medCapitol Records.
I løbet af 1970'erne fik Helen Reddy bred succes, især i USA, hvor hun fik 15 singler blandt de 40 bedste påBillboard Hot 100. Seks af dem nåede top ti og tre af dem, heriblandt hendes signatursang "I Am Woman", nåede førstepladsen.[4] Hun fik som den første australier et timelangt tv-show i bedste sendetid på amerikansk tv, og en række enkeltstående programmer med hende blev sendt i over 40 lande.
I 1980'erne og 1990'erne dyrkede hun ved siden af sangkarrieren ogsåmusicalgenren som sanger og skuespiller, og i 2002 trak hun sig tilbage fra sceneoptræden. Hun vendte herefter tilbage til Australien. Hun tog eksamen ihypnoterapi ogneurolingvistisk programmering, hvorpå hun praktiserede som hypnoterapeut.[5] I 2011 vendte hun dog tilbage til musikken og begyndte igen at optræde.
I sine sidste år led hun afAddisons sygdom ogdemens; hun døde som 74-årig 29. september 2020.[6]
 | Spire Dennebiografi om enamerikaner er enspire som bør udbygges. Du er velkommen til athjælpe Wikipedia ved atudvide den. |  |
