Hejaz markeret med rødt og det saudiske kongerige af 1923 markeret med grønt
Hejaz er en region i den vestlige del af denArabiske Halvø, der strækker sig langs detRøde Hav og ind i landet, hvor den omfatter dele af denarabiske ørken. Området er i dag delt mellemSaudi-Arabien ogYemen. Det var fra Hejaz dearabiske stammer begyndte deres ekspansion.Islams to helligste byer,Mekka ogMedina, ligger i Hejaz.
Hejaz hørte underkalifatet i Bagdad og kom ved dets fald 1258 underEgypten og tilfaldt sammen med dette land i 1517 detOsmanniske rige. Den virkelige magt lå imidlertid hos de lokale høvdinge, isærsharifen af Mekka. I begyndelsen af 1800-tallet blev de hellige steder indtaget og plyndret afwahhabitterne, men disse blev tvunget bort, og området blev styret som en egyptisk provins frem til 1845, da det kom direkte under regeringen iKonstantinopel.
Jernbanen fraDamaskus til Mekka blev færdig i 1908 og styrkede osmannernes stilling i regionen. Samme år blevHussein ibn Aliemir af Mekka. Han kom snart i modsætning til osmannerne, hvis overhøjhed fra 1845 var blevet mere mærkbar og havde vakt stadig større modvilje blandt lokalbefolkningen, og under1. verdenskrig samarbejdede han med briterne. De osmanniske garnisoner i Mekka ogJeddah bekæmpedes, osmannerne blev fordrevet fra landet, og Hussein udråbte sig selv tilkonge af Hejaz i 1916.
Hussein kom dog senere i konflikt med stammehøvdingenAbdul-Aziz Ibn Saud, og i 1924 kom det til åben krig, da Hussein udråbte sig selv tilkalif. Abdul-Aziz erobrede landet og blev kronet til konge over Hejaz ogNajd i Mekka 1926. Da han 1932 tog titlen "konge af Saudi-Arabien", ophørte Hejaz helt som selvstændig stat.