| Heinrich Christian Schumacher | |
|---|---|
 Litografi efter maleri afC.A. Jensen. | |
| Personlig information | |
| Født | 3. september1780 Bad Bramstedt,Slesvig-Holsten,Tyskland |
| Død | 28. december1850 (70 år) Altona,Hamborg,Tyskland |
| Gravsted | Heilig-Geist-Kirchhof |
| Mor | Sophie Hedwig Rebekka Schumacher[1] |
| Ægtefælle | Christine Schumacher[2] |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Georg-August-Universität Göttingen |
| Medlem af | Royal Society of Edinburgh, Royal Society (fra 1821), Videnskabernes Selskab, Kungliga Vetenskapsakademien, Accademia delle Scienze di Torino (fra 1823) med flere |
| Beskæftigelse | Astronom, geodæt, redaktør, universitetsunderviser,matematiker,jurist |
| Fagområde | Astronomisk observatorium,geodæsi,astronomi,matematik,jura |
| Arbejdsgiver | Københavns Universitet |
| Arbejdssted | Altona,København,Mannheim |
| Elever | Thomas Clausen |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Foreign Member of the Royal Society (1821), Kommandør af Dannebrog (1836), Ridder af Dannebrog (1819), Storkors af Dannebrogordenen (1847), Dannebrogordenens Hæderstegn (1824) med flere |
| Information med symbolet hentes fraWikidata.Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Heinrich Christian Schumacher (født3. september1780 iBramstedt,Holsten, død28. december1850 iAltona) var en dansk/tyskastronom oggeodæt.
Schumacher var søn af den kongelige danskeamtmandAndreas Schumacher iSegeberg Amt i Holsten. Allerede som 7-årig blev han af faderen fremstillet for den daværende kronprins, den senere kongFrederik VI og Schumacher kunne flere gange senere i sit liv nyde godt af kongens gunst. Da han var 10 år gammel døde faderen, og moderen og sønnen flyttede til Altona, hvor Schumacher kom igymnasiet. Fra1799 til1804 studerede han jura ved universiteterne iGöttingen ogKiel og efter at have afsluttet studiet kom han til universitetet iDorpat (Tartu) i det nuværendeEstland somdocent iretsvidenskab. Her mødte han den derværende professor i astronomi og direktør for observatoriet,Johann Wilhelm Andreas Pfaff, som fik hans interesser drejet i retning af matematik og astronomi. Schumacher havde allerede fra barndommen haft en vis interesse for disse fag.
I1807 kom Schumacher tilKøbenhavn for at tiltræde en stilling vedRentekammeret. På grund af krigsforholdene blev ansættelsen ikke til noget, og i stedet fik han et kongeligt etårigt stipendium til fortsatte studier i astronomi. Han rejste til Göttingen, hvor han mødte den kun tre år ældre, men allerede berømte matematiker og astronomCarl Friedrich Gauss. Denne fik ham specielt begejstret for geodæsien, dvs. videnskaben om jordklodens form. Efter udløbet af det etårige stipendium vendte Schumacher tilbage til sim hjemby Altona, hvor han knyttede forbindelse med Johann Georg Repsold, som var leder af observatoriet i nabobyenHamborg.
I1810 blev Schumacher ekstraordinær professor i astronomi vedKøbenhavns Universitet. Da den daværende ordinære professor,Thomas Bugge, ikke ønskede hans tilstedeværelse i København, forblev han i Altona og var oven i købet en overgang direktør for observatoriet iMannheim. Ved Bugges død i 1815 overtog han det ordinære professorat i astronomi. Året efter var han initiativtager til oprettelsen afDen danske Gradmaaling (det senereGeodætisk Institut) og blev denne institutions første direktør. Ved endnu et udslag af kongelig nåde fik han dog lov til at blive i Altona, bl.a. fordi han havde fået til opgave at foretage geodætiske opmålinger af hele den jyske halvø fraSkagen tilLauenburg. Disse opmålinger skulle sammenkobles med opmålinger, som Gauss samtidig foretog syd forElben, således at det danske område blev integreret i den europæiske opmåling. I 1820 fik han afVidenskabernes Selskab i København til opgave at foretage en opmåling og kortlægning af hele Holsten.
I 1821 købte Schumacher et hus i Altonas pragtgade, Palmaille, og her indrettede han sig i haven sit eget observatorium. Endnu engang var det muliggjort af en kongelig gunst, som gav ham et årligt budget til medarbejdere og desuden gav ham tilladelse til at forblive i Altona resten af sit liv, til trods for, at han stadig var indehaver af professoratet i astronomi ved Københavns Universitet. Samtidig begyndte Schumacher udgivelsen af tidskriftetAstronomische Nachrichten, som hurtigt blev det førende kommunikationsmiddel mellem alle verdens astronomer med bidrag fra Gauss, Encke, Olbers, Herschel og mange flere. Schumacher var en verdensmand og overordentlig gæstfri. Tidens berømte astronomer kom på besøg i Altona og kunne regne med at bo hos ham. De unge astronomer, som han antog som elever og medarbejdere, boede som regel også hos ham privat. Det gælder f.x.Thomas Clausen,Peter Andreas Hansen,Theodor Brorsen ogAdolf Cornelius Petersen, som i øvrigt alle kom fra det nuværendeNordslesvig (Sønderjylland).
Ud over de allerede nævnte opgaver, som blev udført mere eller mindre fuldstændigt i Schumachers tid, kan nævnes, at han i1824 ved hjælp af kronometre foretog en nøjagtig bestemmelse af længdeforskellen mellemGreenwich og Altona. I1830 foretog han længdebestemmelser ved hjælp af pendulsvingninger på Fyn. Han foretog i1844 en opmåling aftracéen for jernbanelinjen mellem Altona ogKiel og bestemte en middeltid for jernbanens fartplaner mere end 40 år før den første internationale meridiankonference og 50 år før indførelsen afmiddeleuropæisk tid. Efter den store brand i Hamborg i1842 foretog han en trigonometrisk opmåling af byområdet. Han udgav desuden et utal af astronomiske og matematiske hjælpetavler og årbøger.
Schumacher var fra barns ben svagelig, og den megen rejseaktivitet i forbindelse med de forskellige undersøgelser tog hårdt på ham. Desuden fik han økonomiske problemer i forbindelse med kongeskiftet i1839. Den nye konge,Christian VIII var ikke nær så gavmild, som Frederik VI havde været. Problemerne kulminerede i forbindelse med denTreårskrigen i1848–1850. Schumacher havde altid været en kongetrohelstatsmand, og som sådan måtte han finde sig i at blive sat i husarrest af den slesvig-holstenske regering, som i øvrigt var fuldstændig uinteresseret i hans videnskabelige foretagender. Alle disse genvordigheder knækkede ham, og han døde den 28. december 1850.
Observatoriet i Schumachers have i Altona var i funktion indtil1872, da det blev besluttet at nedlægge det og flytte instrumenterne til observatoriet i Kiel. Det smukke barokhus i Palmaille blev offer for et allieret bombeangreb i1941. Schumachers gravsten findes stadig ved resterne af den i øvrigt nedlagte Helligånds-kirkegård i Altona. TidskriftetAstronomische Nachrichten eksisterer den dag i dag.
