| Hedehusene | |
|---|---|
 Hedehusene station | |
| Overblik | |
| Land |  Danmark |
| Region | Region Hovedstaden |
| Kommune | Høje-Taastrup Kommune |
| Sogn | Hedehusene Sogn |
| Postnr. | 2640 Hedehusene |
| Demografi | |
| Hedehusene by | 16.049[1](2024) |
| Kommunen | 57.540[1](2024) |
| - Areal | 78,41 km² |
| Andet | |
| Tidszone | UTC +1 |
| Hjemmeside | www.htk.dk |
| Oversigtskort | |
.svg)  Hedehusene Hedehusenes beliggenhed55°39′0″N12°11′55″Ø / 55.65000°N 12.19861°Ø /55.65000; 12.19861 | |
Hedehusene er enstationsby påNordøstsjælland beliggende iHøje-Taastrup Kommune. Byen har et indbyggertal på 16.049 indbyggere (2024)[1] og hører tilRegion Hovedstaden. Den fungerer somsatellitby tilHovedstadsområdet. Hedehusene opstod ved den første jernbanestrækning fra København modVestsjælland.
Der er for få eller ingenkildehenvisninger i dette afsnit,hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angivetroværdige kilder til de påstande, som fremføres.Kallerupstenen er en af Danmarks ældsterunestene. Den er fra ca.800 – 825. Stenen blev fundet vedKallerup nord for Hedehusene i1827. Den står vedAnsgarkirken. Teksten er:"Hornbores, Svides ætlings sten."
Kirken fik sit navn ved indvielsen i 1921 efterAnsgar, der kom til landet i samme periode, som Kallerupstenen blev rejst.
På Kallerupstenen ses to små skålformede fordybninger. De menes at være elementer i en kult, der er meget ældre end runerne.
Ved anlæggelsen af den førstelandevej mellem København og Roskilde i 1642,Kongevejen, bød kongChristian IV, at der blev bygget et hus for enfoged til bevogtning af bommene ved vejen. Det blev det første huspå Heden – senere Hedehusene. KongChristian IV er sådan set Hedehusenes grundlægger. Vejen måtte opgives som kongevej omkring 20 år senere, ogKongens Hedehus blevkro.
Kongevejen forfaldt og erstattes i1700-tallet af den nuværendeRoskildevej, der passerer Hedehusene. Det er i Hedehusene, at Roskildevej (vejen fra København mod Roskilde) går over i Københavnsvej (vejen fra Roskilde mod København).
En kro bliver til to-tre kroer[2], men det er stort set, hvad der sker med Hedehusene tiljernbanen bliver bygget i1847. At der blev anlagt en station i Hedehusene skyldtes først og fremmest, atlokomotiverne skulle have påfyldt vand. Mange amerikanske byer er skabt af samme årsag. Hedehusene var i mange år blot et par huse omkring kro og station med langt til landsbyerneKallerup,Fløng ogBaldersbrønde.
Fra 1900 sker der en betydelig vækst i Hedehusene især pga.Hedehus-Teglværket, der i begyndelsen af 1900-tallet var landets største, og de storegrusgrave i området.Hedehusene Station var en af Danmarks største godsbanegårde, da den nuværende 3. station i Hedehusene indviedes i1917.
Hedehusene stationsby havde 586 indbyggere i 1906, 859 i 1911 og 1.021 indbyggere i 1916.[3]
I 1911 havde Hedehusene 859 indbyggere, heraf ernærede 69 sig ved landbrug, 475 ved håndværk og industri, 114 ved handel og 91 ved transport.[4] Omkring 1920 havde byen missionshus (en kirke var under opførelse), vandværk, kro (Hedehuskro), andelsmejeri, købmandsforretninger og flere industrielle anlæg somKaffesurrogatfabriken Danmark, kalksandstensfabrik, skærvefabrik og teglværk.[5]
I mellemkrigstiden fortsatte Hedehusene sin udvikling: stationsbyen havde 1.197 indbyggere i 1921, 1.309 i 1925, 1.553 i 1930, 1.551 i 1935[6] og 1.603 indbyggere i 1940.[7]
Efter 2. verdenskrig fortsatte Hedehusenes udvikling: byen havde 1.676 indbyggere i 1945, 2.145 i 1950, 3.373 i 1955 og 4.420 i 1960. Byen havde da bredt sig fraHøje-Taastrup Kommune tilHvedstrup-Fløng Kommune, hvor bebyggelsenNy Fløng var opstået, ogReerslev-Vindinge Kommune.[8]
I dag er Hedehusene sammenvokset medKallerup ogFløng i nord ogBaldersbrønde i øst. Mod syd er bydelenNærheden bygget. Hovedgaden, som Roskildevej hedder på denne strækning, er den vigtigste handelsgade.Rockwool vest for byen er den største arbejdsplads.Byen har bl.a. apotek, bibliotek, restauranter, bager, supermarked og flere pizzeriaer.
Hedeland vest og syd for byen er et enestående og særpræget naturområde i tidligere grusgravsområder.
Hedehusene har et rigt foreningsliv og gode idrætsfaciliteter blandt andet iFDF Hedehusene ogHedehusene Idrætspark. IFløng findes der en svømmehal.
Kvarteret Charlotteager var til 2020 påTransport- og Boligministeriets såkaldteSærligt udsatte almene boligområder (ghettolisten).[9]
Hedehusene Kulturpark blev anlagt i 1989 med en række skulpturer, bakker og beplantning. Den gang hed parken Hedehusene Bypark. I 2015 skiftede parken navn til Hedehusene Kulturpark og der blev etableret en oplevelsessti i parken, der formidler og iscenesætter Hedehusenes industrielle historie og landskab. Kulturparken er den første park i Danmark, der fortæller en bys historie.
Oplevelsesstien: Stien starter ved Hedevolden. Undervejs går stien forbi søen, skulpturer, Hedehuset og legepladsen.
Belægningen på oplevelsesstien er en blanding af beton, tegl, sten og grus. Belægningen afspejler de forskellige byggematerialer, der er blevet fremstillet i Hedehusene. Stiens belægning er således et historiefortællende element. Selve Hedehusene bys historie er fortalt gennem plancher nedlagt i stien og grafik i væggene på de gennembrudte bakker.
Stien slutter vedAnsgarkirken og spejderhytten.
Hedehuset: Midt i Hedehusene Kulturpark ligger Hedehuset. Det er et af Høje-Taastrups kommunes tre kulturhuse. Hedehuset blev bygget i 1988 og har en stor konferencesal, flere mødelokaler, loungeområder og café. I 2019 blev Hedehuset renoveret.[10][11]
Ved Hotelvej liggergravhøjen Gammelsøhøj. Gravhøjen er opkaldt efter den Gammelsø, der lå i en lavning, hvor det senere A/SHedehus-Teglværket lå. Søen var så stor, at den gik helt op til Gammelsøhøj. Højen blev opført i ældrebronzealder, det vil sige for over 3000 år siden, men højen blev brugt til begravelser helt op til yngre bronzealder, ca. 500 år før vor tidsregning. I 1934 blev højen udgravet afNationalmuseet, og her fandt man flere grave med brændte knogler samt gravgods, der bestod af en ragekniv, et spænde, nåle og dobbeltknapper. Efter udgravningen blev højen frigivet til sløjfning, men det lykkedes for lokale kræfter at få den fredlyst.[12]
Torsdag i ulige uger afholdes der om eftermiddagen torvedag på Den Røde Plads ved stationen. Markedet bliver kaldt for Hedemarkedet. Af boder er delikatesser, håndarbejde, genbrug, planter og blomster. Der kommer også oste – og fiskebil på markedet.[13]
Hvert år holdes der byfest på Hovedgaden. Hovedgaden afspærres og der opsættes boder, musikscene, øl – og madtelte. Byfesten er samtidig foreningernes dag. Byens foreninger, klubber, og politiske partier har boder, hvor de præsenterer deres aktiviteter og hverver nye medlemmer.[14]
Hedehusene Erhvervsforening er arrangør af tøndeslagningen på Hovedgaden til fastelavn, sommermarked og høstmarked samt juletræstændingen på Den Røde Plads. Juletræstændingen er lørdag før 1.søndag i advent. Til juletræstændingen er der gratis gløgg, æbleskiver, sang, brandbiler og julemarked i stationsbygningen.[15]
Hedehusene Erhvervsforening står også bag pyntningen af Hovedgaden og Vesterkøb til halloween, jul og påske.
.jpg)
Modstandsbevægelsen i Hedehusene startede på det lokale fodboldhold. I Hedehusene var der ventegrupper og en aktivgruppe. Der var omkring 60 modstandsmænd i Hedehusene. Englænderne kastede våben ned vedSkjoldenæsholm. Roskildegrupperne kørte våbnene fra Skjoldenæsholm tilVindinge, hvor modstandsgruppen i Hedehusene hentede dem. Både våben og ammunition blev fragtet fra Vindinge til Hedehusene på cykel. Da våbnene kom til Hedehusene, blev de fordelt i krat og grøfter. Bomberne blev gemt iBoserup Skov. Ved slutningen af krigen blev våbnene opbevaret påAnsgarkirkens loft. Der blev også gemt våben i et drivhus iReerslev.[16][17]
Sabotage mod Kemikaliekompagniet DANYDEA A/S
Den 14. juni 1943 udførte modstandsbevægelsensabotage mod Kemikaliekompagniet DANYDEA A/S. Fabrikken lå på A/SHedehus-Teglværkets grund.
Fabrikken arbejdede ikke direkte forVærnemagten, men var et nyoprettet datterselskab afF.L. Smith, som havde betydeligt arbejde for besættelsesmagten. Samtidigt gik der rygter om, at fabrikken skulle fremstillegiftgas. En sprængladning blev anbragt på fabrikkens dampkedel. Eksplosion satte bygningen i brand. Der blev sprængt hul i kedlen, og døre og vinduer i maskinhuset blev revet ud. Næsten hele bygningen, der hovedsageligt var bygget af træ, stod omspændt af flammerne.[18]
Sabotage ved viadukten
Den 1. juli 1944 tippede modstandsbevægelsen en togvogn ned fra jernbanesporet på viadukten, så den faldt ned og spærrede Roskildevej. En anden togvogn, der også blev skubbet, blev hængende på viadukten. Togene blev skubbet med lygtepæle. Der deltog omkring 50 mand i aktionen. Flere af dem, der medvirkede ved aktionen forsvandt ud af byen for at gåunder jorden. Senere samme dag var der voldsom skydning i gaderne i Hedehusene; teglværksingeniør Fabricius blev skudt ned, fordi han var enarmet og ikke kunne løfte begge hænder, da tyskerne råbte: ”Hænderne op!”. Tyskerne troede fejlagtigt at han var bevæbnet.[19][16][20][21]
Hedehusene Skole
Hedehusene Skole blev i 1945 beslaglagt af tyskerne, der brugte den somkaserne. Undervisningen af børnene i Hedehusene foregik derfor i i Missionshuset, Falkereden,Ludvig Finds Atelier, Baldersbrøndes gamle skole og i sognefoged Olsens spisestue i Baldersbrønde. Da tyskerne senere i 1945 forlod Hedehusene Skole, blev skolen ryddet. Efter sigende stank der afgule ærter, som tyskerne havde efterladt.[22]
Befrielsesstenen
Ved Fritidspladsen iBaldersbrønde blev der den 14. oktober 1945 rejst en befrielsessten. På stenen er der indhugget:
”TIL MINDE OM DANMARKS BEFRIELSE 5.MAJ 1945”[23]
Modstandsbænken
Den 4. maj 2018 blev modstandsbænken i Hedehusene indviet. Bænken er inspireret af den lokale modstandsbevægelse i Hedehusene. Bænken forestiller en væltet togvogn. Op ad togvognen hviler en lygtepæl af den type, som blev brugt til at vælte togvogne med ved viadukten. Bænken er en hyldest til modstandsbevægelsen i Hedehusene og dens kamp for at sabotere besættelsesmagten under krigen.[24][25]
I februar 1888 tog en gruppe landmænd ved et møde på Hedehuskroen en beslutning om, at oprette etandelsmejeri i Hedehusene. Det blev den spæde begyndelse på Hedelykke, der allerede den 19. september 1888 var klar til sin virksomhed, som det første andelsmejeri på egnen.[26][27]
De første år var man oppe på at få indvejet 3000 kgmælk om dagen, stigende til 7000 kg dagligt omkring år 1900.
I 1913, hvor mejeriet havde 25 års jubilæum, var der 240 leverandører, hvoraf den største havde 24 køer.
Den årlige produktion lød nu på 3,6 millioner kg mælk og 140.000 kg smør.[27]
Det nye mejeri:
Mejeriet blev efterhånden for lille til den store produktion, så i 1931 blev man enige om at bygge et helt nyt mejeri med plads til mælk-, smør- og ostefabrikation, bl.a. FionaRygeost.
På dette tidspunkt var man oppe på 275 leverandører med 1900 køer, en produktion på ca. 5.6 millioner kg mælk og 185.000 kg smør.
I de næste år steg produktionen stille og roligt, bl.a. fordi flere af de omkringliggende mejerier blev nedlagt, og gårdmændene derfor leverede deres mælk til Hedelykke.
Produktionen i 1973 var oppe på ca. 12 millioner kg mælk og ca. 25.000 kg smør.
Særligt smørret var med til at gøre Hedelykke berømt, idet det vandt talrige bronze- og sølvmedaljer. I 1984 blev det endog til en guldmedalje og en ærespræmie.
Samme år var der på generalforsamlingen afstemning, om man skulle gå med i mejerisammenslutningenMD Foods. Det blev besluttet med et meget lille flertal.
Denne aftale løb til 1990, hvor den kunne fornyes. Dette blev aldrig aktuelt, så den 2. juli 1990 lukkede Andelsmejeriet Hedelykke efter 102 år i Hedehusene.[27]
Hedelykke i dag:
Hedelykke fremstår meget velholdt og er løbende renoveret. Ved renoveringen er hesteboksene fra 1888 og de store mejerihaller blandt andet bevaret.
Hedelykke er i dag en investeringsejendom. Hedelykke er på 3.135 m2 og indeholder 18 lejligheder, 8 klubværelser, 5 erhvervslejemål samt en selvstændig villa på 328 m2 med 8 klubværelser.Profil Optik har hovedsæde på Hedelykke.
Udover bygningerne minder to vejnavne i Hedehusene, om at Hedelykke var et af Sjællands største Andelsmejerier,: Hedelykke og Mejerivej.[26]
Datamuseet drives af Dansk Datahistorisk Forening og ligger på den nedlagte skole Charlotteskolen.[28]
Dansk Datahistorisk Museums opgave er at indsamle, registrerer og bevarer udstyr og dokumenter fra den danske data-udvikling.[29] På museet kan man få indblik i datalogiens danske historie. Museet har udover, faste og skiftende udstillinger, også en stor foredragssal. Museet blev indviet 13. februar 2022, hvor borgmesterMichael Ziegler klippede den rødehulstrimmel over.[30]
Hedehusene er blevet brugt som filmlokation i flere film. Blandt andet i:
Fra slutningen af 1970'erne til begyndelsen af 1980'erne bosatte de første indvandrere sig i Hedehusene, og de var blandt de første der lejede boliger i Charlotteager lige efter dens opførelse. I dag ses beboere af 30 forskellige nationaliteter. Den største indvandregruppe er fraTyrkiet hovedsageligt fra byerneSivas (Şarkışla),Konya (Cihanbeyli) ogAnkara (Haymana). Men der er mindre grupper fra det tidligereJugoslavien (Bosnien,Kosovo,Kroatien),Pakistan,Marokko,Afghanistan,Iran ogIrak. Deres tilstedeværelse præger det varierede udbud af forretninger.
Der er omkring 1.000 – 1.500 indvandrere i Hedehusene.
Der er opsat skulpturer flere steder i Hedehusene.
Der er mange cykel- og løbe/vandreruter i Hedehusene.
Kløverstierne:
FraHedehusene Station udgår Kløverstierne. Stierne slynger sig rundt og forbinder aktivitetsmuligheder og lokale seværdigheder. Der er opsat informationstavler ved rutens interessepunkter, hvor der fortælles om lokalhistorie.[45]
Rødrute er 7,5 kilometer og den sorte er 11 kilometer lang.
Ruten er afmærket med forskellige typer skilte med kløverpile. Nogle er små klistermærker med kløverpile mens andre er metalskilte. Skiltene sidder på forskellige ting f.eks. lygtepæle.[45]
Pilgrimsruten:
Den Danske Pilgrimsrute går gennem Hovedgaden. Seværdigheder på strækningen der går gennem Hedehusene erAnsgarkirken ogKallerupstenen.[46]
Maratonringen:
Maratonringen er en 42 km. lang, afmærket motions- og cykelrute, der er velegnet til naturoplevelser, leg og bevægelse i et spændende og afvekslende landskab. Langs hele Maratonringen er der etableret rekreative faciliteter og opholdsmuligheder.[47]
Maratonringens røde rute på 42 km går gennem Hedehusene. Den blå maratonring på 21 km og den grønne på 30 km går også gennem Hedehusene.[48]
Hedeland:
IHedeland findes der en afmærket natursti på 5 km.[49] En afmærket rødrute på 6 km[50] og en afmærket blårute på 9 km.[51]
