Havemalurt (Artemisia absinthium), ofte skrevethave-malurt, er en op til 100 centimeter høj urt, der iDanmark vokser vildt på strandvolde og nærbebyggelse. Alle overjordiske dele afplanten er forsynet med kirtler, der giver en stærk, ramduft. Planten har været brugt til at skræmmemøl og andre insekter væk samt som ingrediens i denalkoholiske drikabsint.
Havemalurt er enflerårig urt med en opret, busket vækst.Stænglen er furet og grågrøn, og den bærerspredtstillede, helrandedeblade, der er 2-3 gange fjersnitdelte, sådan at hvert bladafsnit erlinje- ellerlancetformet, hvilket blandt andet adskiller arten fraStrand-Malurt, der hartrådsmalle bladafsnit. Oversiden er grågrøn, mens undersiden er en smule lysere.
Blomstringen sker ijuli-august, hvor man finder de små kurveblomster siddende samlet i toppe ved skudspidserne og fra de øverste bladhjørner. Hver enkelt kurv er halvkugleformet og nikkende. De enkelte kroner er grønlige eller gule.Frugterne ernødder udenfnok.
Rodnettet består af vandrettejordstængler med mange, dybtgående rødder.
Højde x bredde og årlig tilvækst: 1,00 x 0,80 m (100 x 80 cm/år), heri ikke medregnet skud fra underjordiskeudløbere.
Arten hører hjemme påstepper og tørre bjergsider i Øst- ogSydeuropa. Den foretrækker lysåbnevoksesteder og varm,veldrænetjord med et højtkvælstofindhold.
Havemalurt findesnaturaliseret i Danmark på tør,sandet bund ved bebyggelseser og strandvolde. Den voksr hist og her i hele landet, men især i Nordjylland og på Bornholm.
Ved Mandra-søen ved Sortehavskysten iBulgarien findes den sammen med bl.a.:agerrævehale,cikorie,fennikel,pigæble,bjergrørhvene,dunet vejbred,gul kejserlys,gul snerre,lucerne,lægeoksetunge,markstenkløver,nikkende tidsel,pontisk vibeæg,påfugleanemone,sommerhyld ogtaghejre[1].
Alle overjordiske dele afplanten er forsynet med kirtler, der giver en stærk, ramduft. Det skyldes indholdet af bl.a. følgende stoffer:Æterisk olie med α- og β-thujon op til 35 %,azulener,sesquiterpen,laktoner, heriblandtartabsin,absinthin,anabsinthin ogartemetin. Det gør havemalurt meget bitter, måske den bitreste urt overhovedet næst efterRude.
Navnet malurt betyder møl-urt. Planten har siden tidernes morgen været brugt til at skræmme disse og andre insekter væk. Det latinske navn absinthium kommer af et latinsk ord for bitter, absinthial. Artemisia henviser sandsynligvis til gudindenArtemis, som urterne fra denne slægt tilhører.
I folkemedicinen har man brugt malurt som ormekur, imod for meget galde, generelt imod maveproblemer, imod forkølelser og til at lette fødsler. Indholdet af azulener gør urten effektiv imod infektioner. Menthujon er etgiftigt stof; det er dog muligt at lave et thujon-frit ekstrakt af planten.
Malurt er hovedingrediens iabsint. Indholdet afthujon fik i starten af1900-tallet skyld for at gøre absint-drikkeri særdeles sundhedsskadeligt, hvis man kom til at holde af drikken i større mængder.Thujon kan medførehallucinationer,søvnløshed, opkastninger og kramper. Det er dog særdeles tvivlsomt, om absint-drikkerne virkelig var thujon-forgiftede; meget tyder på, at det var kunstige tilsætningsstoffer samt ikke mindstalkoholen, der medførte "absintisme", som det kaldtes. Absint har nemlig en alkoholprocent omkring 50-80 %. Test af gamle flasker har vist, at thujon-indholdet generelt ikke var over de grænseværdier, der er tilladt i dag.
 | Søsterprojekter med yderligere information:
|
- Signe Frederiksen et al.,Dansk flora, 2. udgave, Gyldendal 2012.ISBN 8702112191.
- ^.biodiversity.bg: Milen Marinov:Management Plan for Poda Protected Area near Bourgas(engelsk)
