Harreslev (tysk:Harrislee) er en kommune og forstad tilFlensborg, beliggende syd for den dansk-tyske grænse iSydslesvig. Administrativt hører kommunen under Slesvig-Flensborg kreds i dennordtyske delstatSlesvig-Holsten. Den nuværende kommune hører historisk dels underHanved og dels underBov Sogn (beggeVis Herred,Flensborg Amt).
Harreslev er i dag helt sammenvokset med Flensborg og betragtes som enforstad hertil. Forstaden er præget af et stort erhvervsområde med mange grænsemarkeder for især danske kunder.
Kommunen grænser i øst op mod Flensborg ogFlensborg Fjord, i nord modAabenraa Kommune og i syd og vest modHanved. Kommunen omfatter følgende landsbyer og bebyggelser:
Klus, Kobbermølle og Nyhus hørte før grænsedragningen 1920 tilBov Sogn, Harreslev, Himmerig og Katrinegaard derimod tilHanved Sogn.
MedKlusris i nord ogFrueskov er der større skovområder i omegnen. I øst danner Vesttangenten (B 200) grænsen mod Flensborg. På skellet modGottrupelle liggerIlsø[7] (Ihlsee).
Byen blev nævnt første gang i 1352 iSlesvig domkapitel.Harreslev Rovhøj,Kong Arrilds Høj i byens østlige udkant ogdyssen Røverkaptajnsbjerg/Räuberhauptmannsberg i Sosti vidner derimod om, at her har været mennesker allerede isten- ogbronzealder. Der har tidligere været mindst seks yderligere gravhøje på området, som nu er overpløjet.
Selve byen Harreslev blev første gang nævnt i 1352 somHaringslof. Stednavnet er afledt af mandenavnHarre elleroldnordiskHarekr eller af oldnordiskhörgr foralter[8][9]. Stednavnet refererer måske tilHarald Klak. Ifølge sagnet var der 826 et slag i nærheden, hvor Harald Klak blev slået og flygtede derefter tilLudvig den Fromme. Haralds kampfæller bosatte sig derefter i området og grundlagde ifølge sagnet byen Harreslev[10]. Om Harald Klak minder også den nærliggendeHaralsdal samt Kongekilden ved gænsen til Padborg[11]. Frem til 1864 hørte den sønderjyske by til Danmark. En betydende erhvervsgren var de seksteglværker, som fandtes i byen. Det sidste af dem ved Hærvejen lukkede i 1970. Juridisk hørte byen tilVis Herred iFlensborg Amt. I kirkelig henseende var Harreslev underlagt kirken iHanved. Først 1928 blev den nuværende tyske kirke indviet.Den danske kirke blev indviet i 1994. Ved siden af byens tyske og danske kirke findes der nu også en katolsk kirke ogJehovas Vidners forsamlingshus.
Med den nye grænsedragning i 1920 blev Harreslev grænseby. Selvom byen forblev tysk, er der fortsat en stor dansksindet befolkningsgruppe i byen. I 1938 skete indlemmelsen afKobbermølle (Kupfermühle) ogNyhus (Niehus) samtSosti (Wassersleben). Kobbermølle blev bygget af den danske konge Christian 4. i 1602.
Ved Hærvejen opstod i efterkrigstiden store erhvervsområder. Tilsvarende steg byens befolkningstal, og byen mistede sin landlige karakter. På trods af naboskabet til Flensborg bevarede kommunen sin selvstændighed.
^Anders Bjerrum:Sydslesvigs stednavne, 4. bind, København 1979-1984. s. 185
^ M. Mørk Hansen: Kirkelig Statistik over Slesvig Stift: Med historiske og topografiske bemærkninger, bind 2, Kjøbenhavn 1864, side 165
^Generalstaben:Den dansk-tydske Krig i Aarene, 1848-50, Kjøbenhavn 1848, side 453
^oprindelig Mosebæk, betegner egnen omkring Gammel Frøslev Vej og Nyhusmark, en praktisk betgenlese for alle dem, som ikke boede i den egentlige landsby, fra:De gamle boplads-navne en berigelse for Harreslev, i: Flensborg Avis den 7. april 1970
^Johannes Kok:Det danske folkesprog i Sønderjylland, 2. bind, København 1867, side 278
^ M. Mørk Hansen: Kirkelig Statistik over Slesvig Stift: Med historiske og topografiske bemærkninger, bind 2, Kjøbenhavn 1864, side 376
^Anders Bjerrum:Sydslesvigs stednavne, 4. bind, København 1979-1984. s. 206
^Johannes Kok:Det danske folkesprog i Sønderjylland, 2. bind, København 1867, side 166
^Wolfgang Laur:Historisches Ortsnamenlexikon von Schleswig-Holstein, 2. oplag, Neumünster 1992, side 310
^Gemeinde Harrislee (Udg.):Chronik – 650 Jahre Harrislee – 1352-2002, 2002, sider 33 og 601
^Jens. P. Tarp: Statistisk-topographisk beskrivelse af Hertugdømmet Slesvig 4, 2. bind, Kjøbenhavn 1861-64, side 465