Halogenerne (afgræsk; "saltdannere"), er enkemisk serie afgrundstoffer i detperiodiske system, som omfatter den 17.hovedgruppe (i visse ældre udgaver af det periodiske system: gruppeVII eller VII-A):
Dertil vil man muligvis i fremtiden kunne syntetisere enkelte atomer af et sjette grundstof,tennessin, som formodentlig vil have kemiske egenskaber, der kategoriserer det som et halogen.
Astat ogtennessin er generelt så ustabile/radioaktive, at de normalt ikke kan forekomme i større mængde naturligt.
Halogener er stærkt reaktionsvillige stoffer, som bl.a. kan reagere medmetaller og derved dannesalte – deraf navnet "saltdanner". Eksempelvis er det stof, som de fleste forbinder med ordet "salt", nemlignatriumklorid, enkemisk forbindelse af halogenetklor, og metalletnatrium. I ren form og under normaletryk- ogtemperaturforhold optræder halogenerne somgasser af molekyler med to atomer i hver. Dog er brom flydende og jod et fast stof ved normale atmosfæriske forhold. Desuden kan atomer af forskellige halogener "danne molekyle-par" og derved skabe nogle gasser med egenskaber meget lig de "rene" halogener.
Halogener mangler alle énelektron i deres ydersteelektronskal for at opnå den blandt atomer "eftertragtede", helt fyldte yderste elektronskal: Halogenerne er meget "ivrige" efter at skaffe sig en ekstra elektron, typisk ved at indgå ikemiske forbindelser med andre stoffer.
Halogener kan gå i forbindelse medbrint og danner derved nogle ganske stærkesyrer;flussyre (HF),saltsyre (HCl),bromsyre (HBr) ogjodsyre (HI). Astat kan teoretisk set også danne en syre; "astat-syre" (HAt), men da alleisotoper af astat er meget ustabile og meget hurtigthenfalder til andre grundstoffer, nævnes denne forbindelse sjældent.
