Movatterモバイル変換


[0]ホーム

URL:


Spring til indhold
WikipediaDen frie encyklopædi
Søg

Haifa

Koordinater:32°49′09″N34°59′57″Ø /32.8192°N 34.9992°Ø /32.8192; 34.9992
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Haifa
חֵיפָה
Haifas byvåbenHaifas byflag
Overblik
Land Israel
DistriktHaifa-distriktet
BorgmesterYona YahavRediger på Wikidata
Grundlagt1761Rediger på Wikidata
Postnr.33000Rediger på Wikidata
UN/LOCODEILHFARediger på Wikidata
Demografi
282.831(2021)Rediger på Wikidata
 - Areal57,0 km²
 - Befolknings­tæthed4.962 pr. km²
Andet
TidszoneUTC+2 (normaltid)
UTC+3 (sommertid)Rediger på Wikidata
Højdem.o.h.475 mRediger på Wikidata
Hjemmesidewww.haifa.muni.il
Oversigtskort

Haifa (Hefa) (hebraisk:חֵיפָה) er en by iIsrael.

Haifa har282.831(2021) indbyggere og er landets tredjestørste by. Ca. 10 % af indbyggerne er palæstinensere.

Haifa kan karakteriseres med udtrykkeneen by, der arbejder, "Den røde by", religiøs tolerance ogbyen, hvor alting kan lade sig gøre. Haifa-borgerne forklarer rollefordelingen mellemIsraels tre største byer på denne måde: ITel Aviv morer man sig, iJerusalem beder man og i Haifa arbejder man.

Haifa har Israels vigtigste havn med en dybtvandshavn og landets største containerhavn. Historisk set har der været en havn fra omkring 1.000 f.Kr. Betydningen af havnen har varieret gennem tiden; men det var først i den britiske mandatperiode og efter staten Israels grundlæggelse i1948, at Haifa udviklede sig til en storby med en ny moderne havn, jernbane, lufthavn, industri mm. Byen har etolieraffinaderi,stålindustri, petrokemisk industri,cementfabrikker og andensværindustri. Endvidere findes her det førendemaritime center i Israel, shippingvirksomheder samt mange højteknologiske virksomheder og små produktionsvirksomheder. Haifa er et moderne industri- og handelscenter med to universiteter, grønne parker, mange museer, gode strande, mange muligheder for sport og et levende natteliv på diskoteker, natklubber og barer.

Fra den oprindelige placering på den smalle kyststribe mellemMiddelhavet og det bibelskeKarmelbjerg (Mount Carmel/Har Kamel) har Haifa bredt sig op ad bjergskråningerne.

Haifa er hovedsagelig anlagt i tre niveauer:

  • Midtby (kyststriben) med havn, industrikvarterer, Hovedbanegården, forretningscentre og restauranter.
  • Hadar på Karmels forbjerge med udsigt, den gamle bydel, moderne indkøbscentre, gågader, elegante forretninger mm.
  • Central Carmel øverst oppe på Karmelbjerget, et eftertragtet boligområde, hvor der også er mange hoteller, indkøbscentre, museer, parker og Haifa Zoo. Herfra er der i godt vejr udsigt over det nordlige Israel.

Haifas indbyggere repræsenterer fem religioner:Jøder,muslimer,kristne,drusere ogbaha'i. De har alle helligdomme i byen eller på Karmelbjerget. Der er en udbredt tolerance mellem de forskellige religiøse samfund og mellem verdslige og religiøse grupper. Det betyder bl.a., at mange forlystelser hér er åbne påsabbaten (lørdag) i modsætning til i det øvrige Israel.

Selv om der findes enkelte blandede områder i Haifa, foretrækker de fleste palæstinensere at bo i deres egne homogene kvarterer. Det er Wadi Nisnas ved Hadar (shiitter ogsunni-muslimer), Kababir på Karmelbjerget (Ahmadya-muslimer) og de to drusiske byer Isfiya og Daliyat el-Carmel/Daliyat el-Karmil på Karmelbjerget.

Haifa er en afAalborgs venskabsbyer.

Referencer

[redigér |rediger kildetekst]

    Eksterne henvisninger

    [redigér |rediger kildetekst]
    En gade i Downtown
    Autoritetsdata
    Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Haifa&oldid=11601295"
    Kategorier:
    Skjulte kategorier:

    [8]ページ先頭

    ©2009-2025 Movatter.jp