Hades ogKerberos, statue udstillet på arkæologisk museum påKreta.
Hades (græsk:ᾍδης,Hádēs; Ἅιδης,Háidēs, "den usynlige", "den usete"[1][2]) er i dengræske mytologidødsriget eller dødsrigetsgud. Et andet navn for samme gud erPluton ("den rige"[2]), fordi ædelmetaller kommer fra undergrunden.[3] Iromersk mytologi har han detlatinske navn Pluto (fra græsk) eller Dis pater ("Rig far")[4] og er guden for underverdenen og ædle metaller, mens dødsriget hedderOrcus.[5]
Hades var søn afKronos ogRhea og broder tilZeus,Hera,Hestia,Demeter ogPoseidon. Da Zeus havde besejret sin tyranniske far, delte de tre brødre verden imellem sig, så Zeus fik himlen, Poseidon havet og Hades underverdenen.
Hades røvedePersefone, sin søster Demeters datter, og giftede sig med hende. Persefone skulle være hos sin mand i vintermånederne og ellers hos sin mor. Demeter varagerbrugets gudinde, og Persefone symboliseredekornet, der jo er skjult i jorden vinteren igennem. Historien spillede en vigtig rolle ide eleusinske mysterier.
Fordi Hades var konge over dødsriget, var hans navn forbundet medfrygt, og han fik derforeufemistisketabunavne som "den rige" (Pluton), "den navnkundige" (Klymenos), "den rådsnare" (Eubuleus) og "den gæstfrie" (Polydegmon).
Ofte er Hades beskrevet med en magtfuld hjelm eller krone, der skulle give ham "kraften" til at gøre sig usynlig.
Det græske dødsrige Hades svarer ikke til det kristnehelvede. Det er ikke et sted, som de onde sendes til efter døden somstraf for desynder, de begik i livet. Det svarer heller ikke til de kristneshimmel. HosHomer beskrives Hades som et trist sted, hvor sjælene lever et evigt skyggeliv uden alt det, der bragte glæde i jordelivet.
En delmyter fortæller om heltes nedfart til dødsriget (græskkatabasis):Herakles, der som en af sine mange opgaver skulle stjæle dødsrigets trehovedede vagthundKerberos,Theseus ogPeirithoos, der ville stjælePersefone,Orfeus, der ville hente sin døde hustruEurydike tilbage til livet ogOdysseus på sin omflakkende rejse hjem fra Troja. Grækerne og romerne mente, der var nedgange til dødsriget mange steder fx Tainaros på det sydligePeloponnes og gennem søen Avernus nærCumae.
De dødessjæle kom til dødsriget ved at krydse den mytiske flod Acheron, som de blev sejlet over af færgemandenCharon, hvis de gav ham énobol: Det var derfor en udbredt skik ioldtiden at lægge en sådanmønt under tungen på de døde, der ikke skulle stå uden penge til overfarten. Ellers var de for evigt strandet på den anden bred. Vejen ud var spærret af vagthundenKerberos, der var venlig, når nogen trådte ind, men bidsk, når de ville ud.
Der var fem floder i Hades: Acheron, Kokytos, Flegethon, Lethe ogStyx. I den sidste flod blevAchilleus dyppet af sin morThetis i håb om at gøre ham usårlig.
Grækerne kunne ikke finde trøst i det triste dødsrige, og der opstod populæremysteriereligioner, der tilbødfrelse og evigt liv. Deorfiske mysterier lærte, at de døde skulle undgå at drikke af Lethe ("glemsel") og i stedet drikke af søenMnemosyne ("erindring"), som bragte frelse. Man begyndte også at forestille sig, at der sad tredommere i dødsriget:Minos,Rhadamantys ogAiakos, der sendte de onde tilTartaros (egentlig fængslet for detyranniske titaner i den gamle mytologi) og de gode til deelysiske sletter eller de saliges øer.
Herakles' sidste opgave var at fangeKerberos. Herakles tog først tilEleusis for at blive indviet ide eleusinske mysterier. Han gjorde det for at fritage sig selv for skyld for at dræbekentaurer og lære at komme ind og ud af underverdenen i live. Han fandt indgangen til underverdenen påhalvøenTaenarum, ogAthena ogHermes hjalp ham ind og ud. Herakles bad Hades om tilladelse til at overtage Kerberos. Hades accepterede det, så længe Herakles ikke skadede hunden. På vej ud med Kerberos, passerede han hulenAcherusia.
