Haapsalu ligger påEstlands vestkyst og har 9.812(2023)[1] indbyggere. Den erhovedby foramtetLäänemaa ogkommunenHaapsalu. Haapsalu er et gammeltbispesæde og er siden, i lighed medPärnu, blevet kendt som kurby, idet havbunden omkring byen er præget af sort slam, der anvendes tilmudderbade. Byen var det foretrukne kursted for den russisketsarfamilie og fik i den anledning en jernbaneforbindelse. Den er nu atter nedlagt, men byens stationsbygning rummer detestiske jernbanemuseum.
Haapsalu var indtil2. verdenskrig et kulturelt centrum for Estlandssvenske mindretal, der boede i egnene nord for byen og i Haapsalu bl.a. havde en svensk afdeling af det lokale gymnasium. Befolkningsgruppen mindes endnu iAibolands Museum, der beskæftiger sig med den svenske kultur.
Haapsalus mest besøgte seværdighed erBispeborgen, der delvis er en ruin, men også rummer byens størsteprotestantiske kirke, der af navn er domkirke. Domkirken er kendt for sin "hvide dame" (Valge daam), et optisk fænomen. Endvidere findes en estisk-ortodoks kirke. Byen er herudover præget af lave træhuse og af sin beliggenhed på to lave næs, der omslutter flere mindre vige.
I Haapsalu boede i en stor del af sin barndom den nu svenske illustratorIlon Wikland, der har doneret mange af sine originale værker til et galleri i byen.