| H.V. Clausen | |
|---|---|
| Født | 14. januar1861 Odense,Danmark |
| Død | 7. oktober1937 (76 år) |
| Nationalitet |  Dansk |
| Uddannelse og virke | |
| Beskæftigelse | Historiker |
Information med symbolet hentes fraWikidata.Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Hans Victor Clausen (14. januar1861 iOdense -7. oktober1937 iKøbenhavn) var en danskhistoriker.
Hans forældre var farver og klædefabrikant Niels Julius Victor Clausen (1836-99) og Caroline Nielsen (1834-1919). Han blevstudent1878 fraOdense Katedralskole, tog1885magisterkonferens i historie og kom1887 tilFrederiksberg Gymnasium, hvor han virkede fra1916 som overlærer, fra1919 somlektor, indtil han1926 tog sin afsked.1925 blev han Kommandør af 2. grad afDannebrogordenen.
Han er begravet påVestre Kirkegård.
I 1916 skrev han afhandlingen "Studier over Danmarks Oldtidsbebyggelse" iAarbøger for nordisk Oldkyndighed, hvor han på grundlag af det ældstestednavnsmateriale forsøgte at tegne et billede af landets bebyggelse (bygder) ifolkevandringstiden og senere. Selvom flere af hanshypoteser har vist sig ikke at være holdbare, har dette værk inspireret forskningen helt op til nutiden.
Se også:Genforeningen i 1920#Zoneinddelingen. | Der er ingenkildehenvisninger i dette afsnit,hvilket er et problem. Begrundelsen kan findes pådiskussionssiden eller i artikelhistorikken. Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande, der fremføres. Hvis ikke der tilføjes kilder, vil artiklen muligvisblive slettet(marts 2024) (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked) |
Størst betydning fik han ved sin indsats i det sønderjyske spørgsmål. Sammen med historikerenJohan Ottosen stiftede han i1887 foreningen "4 S" inden forStudentersamfundet som et modstykke til den tilsvarende forening inden forStudenterforeningen "To Løver". I1888 udsendte han et sprogkort, som han senere ud fra sit kendskab tilMellemslesvig forsvarede mod tyske angreb i afhandlingen "Folkesproget i Sønderjylland" iSønderjyske Aarbøger i1892, og i1890 udgav han en i sin tid kendt rejsehåndbog for Sønderjylland.
Endelig gav han i den store afhandling "Nordslesvig 1863-93" iSønderjyske Aarbøger i1894 en detaljeret oversigt over den nationale forskydning af ejendomsforholdene på landet bygget på et under hånden indsamlet mægtigt statistisk materiale, der siden opbevares i Rigsarkivet og kom til at spille en betydelig rolle i grænsestriden. Han kortlagde her den grænse mellem dansk og tysk, der i det store og hele skulle blive den endelige, kendt som "Clausen-linjen". Kortet blev i 1901 bragt iHaandbog i det nordslesvigske Spørgsmaals Historie, hvor han beskrev hvorledes, linjen faldt sammen både med de naturlige skel og med sindelaget.
Skønt han i1918 tillige havde markeret den sydligste grænse, som han fandt "forsvarlig" - en forløber for "2. zone" (undtagenFlensborg), blev han dog stærkt angrebet, ikke mindst fordi Flensborg ikke var medtaget. Angrebene tiltog, da regeringen i1919 sendte ham tilParis som sagkyndig rådgiver for den danske gesandt underfredsforhandlingerne.Folkeafstemningerne i 1920 gav hans bedømmelse medhold, og han modsatte sig den under forhandlingerne foreslåede "3. zone" (befolkningen i Sydslesvig fik aldrig lov til at stemme).
