Guptariget (hindi: गुप्त राजवंश) er en tidligere statsdannelse, der blev styret af medlemmer fra gupta-dynastiet fra perioden fra ca.280 til550. På sit højdepunkt (ca. 350-450) omfattede Guptariget det meste afNordindien, dele af det østligePakistan og det som i dag er det vestligeIndien ogBangladesh. Hovedstaden i Guptariget varPataliputra, det nuværendePatna i den indiske statBihar.
Guptarigets hovedstad var Pataliputra (nutidensPatna), hvor der var kontrol over forvaltningerne i rigets provinser med fastlønnede embedsmænd, ligesom der blev opkrævet skatter fra vasalkonger.
Guptarigets fremgang under guptaernes lederskab skabte grundlag for i kunst og videnskab, og tiden under Guptariget beskrives af historikere[1]. som Indiens guldalder indenfor videnskab, teknologi, matematik, astronomi, religion og filsosofi. Historikere placerer Gupta-dynastiet sammen medHan-dynastiet,Tang-dynastiet ogRomerriget som eksempel på en klassisk civilisation.
I modsætning til efterfølgeren,Chandragupta I, der blev kaldt "Maharajadhiraja", blev Sri Gupta og hans søn,Ghatotkacha, kaldt "Maharaja". I begyndelsen af det 4. århundrede skabte og regerede guptaerne nogle få, mindrehindukongeriger iMagadha og omkring nutidensBihar.
Det er uklart, hvornår Guptariget blev grundlagt. Den mest sandsynlige dato for etableringen knytter sig til Sri-Gupta, der regerede ca. 240-280. Hans efterfølgerGhatotkacha herskede sandsynligvis fra ca. 280-319. I inskriptioner benævnes de begge som "Maharaja".[2]
Op gennem 300- og 400-tallet ekspanderede Guptaene riget og indlemmede en række mindre kongedømmer iMagadha og i området omkring nutidensUttar Pradesh.
Guptariget blev i slutningen af 400-tallet truet af invaderendeheftalitter eller "hvidehunerne", kendt i Indien somHuna, fra nordvest. Hvidehunnerne blev slået tilbage omkring477, men krigene tærede på rigets ressourcer og bidrog til dets nedgang.
I 480'erne gennembrød den heftalittiske kongeToramana guptaenes forsvar i nordvest, og meget af Guptariget blev overtaget af heftalitterne inden år 500. Imperiet faldt fra hinanden under angreb fra Toramana og hans efterfølgerMihirakula. Heftalitterne erobrede flere provinser i Guptariget, herunderMalwa og Gujarat, mensThanesar brød ud under lokale dynastier. Inskriptioner tyder på, at guptaene fortsatte med at kæmpe mod heftalitterne, selv om Guptaernes magt var meget mindre, lykkedes det med alliancer med de uafhængige kongedømmer at drive heftalitterne tilbage fra det meste af det nordlige Indien i løbet af 530'erne.
Titalssystemet, der ofte fejlagtigt tilskrivesaraberne, blev oprindeligt udviklet af matematikere i Guptariget.
Indenfor medicin og lægevidenskab var guptaene kendt for etablering af et gratis sygehusvæsen. Selv om fremgang indenforfysiologi ogbiologi blev hindret af religiøse indvendinger mod kontakt med døde legemer, der forhindrede dissekering oganatomi, var indiske læger dygtige i brug af medicin,kejsersnit, benbrud oghudtransplantation. Indiske medicinske fremskridt blev hurtigt adopteret i de arabiske og vestlige verdendele.
^N. Jayapalan:History of India up to 1206, bd. 1, 2001,ISBN978-8171569144, side 130(engelsk)
^Majumdar (1977), R.C.Ancient India. New Delhi, Indien: Motilal Banarsidass. s. 474.ISBN81-208-0436-8.{{cite book}}:|access-date= kræver at|url= også er angivet (hjælp)
