| Graeme Brown | |||
|---|---|---|---|
 Graeme Brown | |||
| Personlig information | |||
| Fulde navn | Graeme Allen Brown | ||
| Født | 9. april1979 (45 år) Darwin  | ||
| Land |  Australien | ||
| Højde | 180 cm | ||
| Holdinformation | |||
| Nuværende hold | Rabobank | ||
| Disciplin | Landevejscykling,BMX ogbanecykling | ||
| Rolle | Rytter | ||
| Ryttertype | Sprinter | ||
| Amatørhold | |||
| |||
| Professionelle hold | |||
| |||
| Store sejre | |||
| Commonwealth Games,scratch ogholdforfølgelsesløb (2002) Tour de Langkawi, 9 etaper og 2 pointtrøjer (2002,2003 og2005) Sommer-OL iAthen,parløb ogholdforfølgelsesløb (2004) Deutschland Tour, 2 etaper (2006) | |||
| Del afPortal:Cykling | |||
| Information med symbolet hentes fraWikidata. | |||
Graeme Allen Brown (født9. april1979 iDarwin,Northern Territory) er enaustralsk tidligere professionelcykelrytter, der startede karrieren i1995 i amatør-cykelklubben St. George. Han bor iMenai, enforstad tilSydney.
Han har gennem sin karriere etableret sig som en supersprinter på linje med prominente cykelryttere somTom Boonen,Robbie McEwen ogErik Zabel. Han har desuden modtaget en ordensmedalje,Medal of the Order of Australia, for "tjeneste værdig til særlig anerkendelse".
For Graeme Brown begyndte "karrieren" meget tidligt. Allerede før han blev tre år gammel, kastede han sig jævnligt op på naboens cykel og kørte derudaf.
Af denne grund købte hans forældre ham en cykel. Denne cykel havde naturligvis støttehjul, som hans straks beordrede afmonteret. Browns styrtede første gang, da han var tre år gammel og faldt på sin mors cykel og brækkede benet, hvilket krævede et hospitalsophold på ti dage.
Det var også, mens han var tre, at han kastede sig ud i at køreBMX. Graemes storebror, Raymond, kørte, så de begyndte at køre sammen. Efter familien var blevet flyttet tilTasmanien, begyndte han at deltage i lokale mesterskaber, hvoraf han sejrede i syv.
Efter dette flyttede de tilSydney, hvor han blev ved med at køre BMX. Graeme Brown deltog i tolv nationale titelløb i træk og tre internationale løb; i det sidste i1990 (i en alder af elleve) blev han nummer to i hele verden.
Mens Graeme og familien opholdt sig i Tasmanien, prøvede han for første gang at snuse tilbanecykling. Der var et sted, hvor man kunne leje en banecykel, men eftersom banesæsonen var nær enden, fik han ikke cyklet meget.
Men så kom landevejssæsonen, og Graeme Browns far købte ham en syvgearsShimano-cykel. Selvom han var relativt ny i sporten, vandt han sit førstelandevejsløb. Derefter prøvede Graeme at køre længere løb, men måtte opgive på grund af et fysisk problem. Hans krop kunne på daværende tidspunkt ikke holde til at sidde foroverbøjet i så lang tid, så lægen anbefalede ham at gå tilbage til BMX, indtil hans krop var mere udviklet; hvilket han så gjorde.
Det var i november1994, at det egentlige skift fra BMX til landevejscykling kom. En af hans skolevenner fik ham til at deltage i et løb kaldetSydney to the Gong, og selvom det var på den lille Shimano-cykel, nød Graeme løbet.
I januar1995 købte Graemes far ham en banecykel, så han kunne holde sig i form; hvilket han gjorde hver tirsdag aften i Hurstville-arenaen. Det var også i 1995, at Brown meldte sig ind i cykelklubben St. George Cycling Club, og det var med dén klubs holdtrøje, at Graeme Brown kørte sit første store landevejsløb, skoledrengenes mesterskaber, som han også vandt.
Kevin Standen, et medlem af samme klub, tog Brown under sine vinger, trænede ham og lærte ham alt det grundlæggende om cykelsport. Senere det år deltog han i de nationale mesterskaber iAdelaide. Derefter var det banesæson, og Graeme Brown fik en specialbygget cykel af Jim Bundy. Standen blev ved med at træne ham, og det førte til, at Graeme Brown i1996 iPerth kom hjem med både en guld og en sølvmedalje, efter at have repræsenteret Australien internationalt.
Derefter, i1997 overlod Standen træningen af Brown af Gary Sutton, som trænede ham frem mod juniorverdensmesterskaberne iholdforfølgelsesløb.
Graeme Brown blev professionel i2002 og kom til at kører påCeramica Panaria-Navigare. Her vandt han mange etapesejre i bl.a.Tour de Langkawi, hvori han også vandt pointtrøjen to gange.
Samtidig fortsatte han sin banekarriere: I2002 vandt han iscratch ogholdforfølgelsesløb iCommonwealth Games, og i2004 fik han et kæmpe gennembrud med to guldmedaljer tilSommer-OL; her var han også med til at sætte ny verdensrekord, hvilket han i sin karriere har gjort tre gange.
I2006 skiftede Graeme Brown tilRabobank, som kørte påUCI ProTour. Her kørte han til 2014, hvorpå han kørte sine sidste to sæsoner hos det australske hold,Drapac Professional Cycling.
Brown deltog i treolympiske lege, alle gange i banecykling. I2000 iSydney kørte han på det australskehold i 4000 m forfølgelsesløb, men holdet gik ikke videre fra kvalifikationsrunden og blev samlet nummer fem.[1]
Bedre gik detfire år senere iAthen, hvor han igen kørte holdforfølgelsesløb. Her indledte han kørslen ved sammen medBrett Lancaster,Peter Dawson ogStephen Wooldridge at vinde kvalifikationen. I første runde var Dawson og Wooldridge udskiftet medBradley McGee ogLuke Roberts, og her kvalificerede de sig til finalen i verdensrekordtiden 3.56,610 minutter. De samme fire ryttere var lige så overlegne i finalen modStorbritannien, hvor de lagde sig i spidsen efter 1000 m og vandt med et forspring på 3½ sekund.[2] Han stillede også op iparløb sammen medStuart O'Grady. Australierne vandt kun én af de indlagte spurter, men samlede point nok ind til at vinde en sikker sejr med 22 point, mens schweizerneFranco Marvulli ogBruno Risi på andenpladsen fik 15 point og briterneRob Hayles ogBradley Wiggins på tredjepladsen fik 12 point.[3]
VedOL 2008 iBeijing var han igen med på Australiens hold i forfølgelsesløbet. Kun tre af guldvinderne fra 2004 var tilbage på holdet, der kørte tredjehurtigst i kvalifikationen og derefter vandt sin kvartfinale mod Nederlandene, som de indhentede. Tiden var dog kun god nok til kvalifikation til kampen om bronze, og her tabte Australien tilNew Zealand og blev dermed nummer fire.[4]
