Der har boet mennesker i Grønland i mindst 4.500år. Det var primært arktiske folkeslag, som indvandrede fraCanada.[11] I begyndelsen af det10. århundrede bosatte norske vikinger sig i det sydlige Grønland. Efterkommerne af disse forsvandt i slutningen af det15. århundrede. Det førsteInuit-folkeslag ankom i det13. århundrede. I starten af det18. århundrede blev der igen skabt kontakt mellemSkandinavien og Grønland.Danmark-Norge opfattede landet som et norskbiland, og da den danske konge i 1814 afstod Norge til Sverige efternapoleonskrigene, overgik Grønland sammen med de øvrige norske bilandeFærøerne ogIsland ifølgefredsaftalen til Danmark. Grønland blev dermed formelt en dansk koloni i 1814.
Ved ændringen af dendanske grundlov den 5. juni 1953 blev landets kolonistatus ophævet, og landet blev herefter etdansk amt. Derved omgik man FN's vedtagelse om, at kolonier skulle have deres selvstændighed. Grønland gik med i det daværendeEF sammen med Danmark i 1973. Grønland fikhjemmestyre den 1. maj 1979, og tre år senere besluttede et flertal ved enfolkeafstemning, at Grønland skulle udtræde af EF, hvilket blev officielt i 1985. I 2008 stemte grønlænderne veden ny folkeafstemning med 75% af stemmerne for at flytte mere magt fraDanmarks regering via en ændring fra det hidtidige hjemmestyre til et mere vidtgående lokaltselvstyre. Under den nye politiske struktur, der officielt trådte i kraft den 21. juni 2009, har Danmarks regering fortsat ansvaret for udenrigsanliggender, forsvar, politi, det juridiske system ogpengepolitikken (dvs. den fælles valuta kronen). Den danske stat giver årligt etbloktilskud til Grønland, der i 2024 var 4,3 mia. kr. Derudover dækker den danske stat direkte udgifter på over 1 mia. kr. til områder som forsvar, politi og retsvæsen. Grønlandske politikere udtrykker jævnligt ønske omgrønlandsk selvstændighed som et langsigtet mål. I 2025 blev spørgsmålet særlig debatteret i forbindelse med, at USA's præsidentTrumps ønske om at erhverve Grønland skabte en alvorlig udenrigspolitisk krise forRigsfællesskabet.
Grønland har siden 2018 været inddelt i femkommuner.
Iforhistorisk tid var Grønland hjemsted for flere forskellige forhistoriske inuit "palæoeskimoiske" kulturer.[12] De første forhistoriske inuitter- eller mere kendt som "palæoeskimoer" menes at stamme fraAsien, hvorfra de førsteinuitiske stammer vandrede overBeringstrædet tilAlaska og videre til de nordlige canadiske øer, hvorfra de formodentlig omkring år 2500f.Kr. i gode klimaperioder vandrede over det snævre stræde til Inglefield Land iNordøstgrønland. Denne kultur benævnesIndependence I-kulturen.[13] Independence I-kulturen varede indtil omkring 1300f.Kr.[14]
Fra omkring 2500 f.Kr. til 800 f.Kr. blev det sydlige og vestlige Grønland desuden beboet afSaqqaq-kulturen, der jagede fra bopladser i det nordlige og østlige Grønland fraDiskobugten tilScoresbysund.[14] Efter at Saqqaq-kulturen forsvandt, opstodIndependence II-kulturen i det nordlige Grønland og den tidligeDorset-kultur i det vestlige Grønland. Der er en vis debat om tidspunktet for overgangen fra Saqqaq til tidlig Dorset.[14]
Dorset-kulturen var den første kultur, der befolkede hele Grønlands kystnære områder, både på vest- og østkysten. Dorset-kulturens befolkning levede primært af landpattedyr som rener og moskusokser.[13]
Mens inuitterne var jægere og nomader, har Grønland i tidlig tid også haft en befolkning, der var landbrugere. Det varnordboerne, skandinaver udvandret til Grønland, der for en tid levede i det sydlige Grønland under en midlertidig varmeperiode. Det var dem, der gav øen navnet Grønland. På det tidspunkt var der skovområder i Grønland, og man dyrkede bl.a. korn på markerne. En anden forklaring på navnet finder man i islandske sagaer, hvori det siges, at den norsk-fødteErik den Røde var drevet i eksil formord. Sammen med sinetrælle og sinfamilie drog han til Grønland for at finde et land, der efter sigende skulle ligge mod nordvest. Han gav landet dets navn i håb om, at det tiltalende navn ville tiltrække folk, der ville bosætte sig i landet.[15][16][17][18]
De sidste skriftlige vidnesbyrd omnorrøne grønlændere er fra et ægteskab i 1408 iHvalsey Kirke, der i dag er de bedst bevarede ruiner efter nordboerne i Grønland.
Fra 986 e.Kr. blev Grønlands vestkyst altså beboet afislændinge ognordmænd i to bosættelser ved fjordmundinger i det sydvestlige Grønland.[19] De var ikke i kontakt med den sene Dorset-kulturs indbyggere, der beboede de nordlige og østlige dele (uvist hvor længe), men fra 1300-tallet med Thule-kulturen der kom fra nord. Norrøne grønlændere undergav sig norsk styre i det 13.århundrede. Kongeriget Norge var i personalunion medDanmark fra 1380 og en del afKalmarunionen fra 1397.[20]
Bosættelserne, såsomBrattahlid, bestod i 4-5 århundreder, men forsvandt engang i det 15.århundrede, måske i starten af denden lille istid.[21] Dvs. beboelsen varede ca. lige så lang tid som fra deres forsvinden til i dag.
Fortolkninger afiskerner ogmuslinger tyder på, at områderne omkring fjordene i det sydlige Grønland mellem 800 og 1300 e.Kr. har oplevet et relativt mildt klima med temperaturer adskillige grader højere end normalt i Nordatlanten[22] og med træer og urteagtige planter og kvægopdræt.Byg blev dyrket som en afgrøde op til den 70.breddegrad, måske kun som foder - ligesom i dag.[23] Desuden viser iskernerne, at Grønland har oplevet dramatiske temperaturskift mange gange i løbet af de seneste 100.000år.[24]Landnámabók noterer sig de vintre, hvor "gamle og hjælpeløse blev dræbt og kastet ud over klipperne".[25]
Disse bosættelser forsvandt i løbet af det 14. og 15.århundrede, årsagerne er uklare.Vesterbygden var allerede forladt omkring1350.[26]Teorier om degeneration var moderne i 1930'erne, men der er ikke fundet degenererede skeletter. Et fald i temperaturerne under den lille istid og/eller væbnede konflikter med inuit er formentlig også forklaringer på kulturens nedgang og forfald. Engelske og tyske pirater hærgede ret voldsomt på Ísland i 1400-1500-tallene,[27] Newfoundland blev opdaget 1472, og bragte fiskere til torskebankerne der og videre op i Davis Strædet.
Det er Thule-kulturens folk, der er forfædre til den nuværende befolkning i Grønland, og der er ikke fundet gener fra de tidligere palæo-eskimoer hos nulevende grønlændere.[13][28][29] Thule-kulturen begyndte at migrere fraAlaska omkring år 1000e.Kr. og nåede Grønland omkring år 1300. Thule-kulturen var den første, der indførte de tekniske opfindelser somhundeslæden ogharpunen, som forbindes med Grønland i dag, samtuloen, der er et redskab af jern.[30]
1500-1814
Mens der var handel mellem Grønland og Norge i de første par århundreder, ophørte denne i 1300-tallet. I midten af 1300-tallet forsvandt Vestribyggð og omkring 1500 også Eystribyggð, som nordboerne var forsvundet fra.[31]
I slutningen af 1500-tallet og begyndelsen af 1600-tallet blev Grønland besøgt af adskillige ekspeditionsnavigatører og blev efterfølgende brugt til hvalfangst af hollandske, hamborgske og engelske hvalfangere. Selvom Danmark proklamerede Grønland for sig selv, var Danmark økonomisk svækket afTrediveårskrigen og var ude af stand til at etablere en rentabel hvalfangst. Europæisk hvalfangst i Grønland intensiveredes med den faldende hvalfangst ud forSvalbard fra omkring 1700 og fortsatte et godt stykke ind i kolonitiden frem til omkring 1800.[32]
KongChristian IV's ekspeditioner til Grønland i årene1605-1607 kom i stand med henblik på at finde den forsvundne østlige nordbobosættelse og hævde dansk suverænitet over Grønland.[33] Ekspeditionerne mislykkedes, dels på grund af manglende erfaring med vanskelige arktiske is- og vejrforhold, dels fordi ekspeditionernes ledere blev givet instrukser om at søge efter Østerbygden på østkysten af Grønland lige nord forKap Farvel, som er næsten utilgængelig på grund afdrivis. Kaptajnen på alle tre rejser var den engelske opdagelsesrejsende,James Hall.[34]
Efter de nordiske bosættelser døde ud, kontrolleredes området af forskellige inuit-grupper, men den danske regering havde ikke glemt eller opgivet Grønland. Da kontakten med Grønland blev genetableret i det tidlige18. århundrede, var det på privat initiativ, den dansk-norske trone hævdede da stadig sin suverænitet over øen.
I1721 blev en ekspedition under ledelse af den dansk-norske missionærHans Egede sendt til Grønland,[35] uvidende om den norrøne bosættelse stadig var at finde på øen. Egede anlagdeen dansk koloni bestående af handelsstation ogmission. Missioner og handelsstationer blev skabt på den danske konges vegne og Grønland blev en del af kongerigetDanmark-Norge.
Efter 15 år i Grønland efterlod Hans Egede sin sønPaul Egede med ansvar for missionen i Grønland og rejste til Danmark, hvor han etablerede et grønlandsk seminarium. Den nye koloni blev anlagt iGodthåb på den sydvestlige kyst. EfterHans Egede fulgteHerrnhuternes mission i 1733.[36]
Grønland var i 1261 blevet etbiland under den norske konge, og det blev derfor fortsat betragtet som norsk efter atHans Egede slog sig ned i Grønland i 1721.[37]
Sommertelte iAmmassalik på østkysten, slutningen af 1800-tallet/begyndelsen af 1900-tallet.
Da rigsfællesskabet mellem Danmark og Norge efterFreden i Kiel i 1814 blev opløst, ogNorge efterDen svensk-norske krig samme år indgik en personalunion medSverige, forblev de tidligere norske oversøiske områder Grønland,Færøerne ogIsland og de fælles kolonier somVestindien under den danske konge.[37] Personalunionen mellem Sverige og Norge omfattede kun en fælles udenrigspolitik og blev opløst i 1905.
Da Danmark blev besat afNazi-Tyskland den9. april 1940, blev Grønland styret afEske Brun.[40] Forbindelsen mellem Danmark og Grønland blev brudt, hvorefter Danmarksgesandt i Washington,Henrik Kauffmann, på egen hånd indgik en aftale medUSA, kendt som Grønlandstraktaten af 1941. Han underskrev "på kongens vegne" og med tilslutning fralandsfogederne i Grønland en overenskomst medUSA om forsvaret af Grønland og levering af forsyninger til grønlænderne (som Danmark var afskåret fra at levere). Den gavUSA ret til at byggemilitære anlæg i den daværende danskekoloni. Den danske regering protesterede mod overenskomsten, afskedigede Kauffmann og sigtede ham forhøjforræderi. De danskegeneralkonsuler iUSA erklærede sig dog solidariske med ham, hvorefter også de blev afskediget, hvorefter USA overtog forsvaret af Grønland, men anerkendte dansk overhøjhed til Grønland. Dette ledte til begyndelsen af amerikansk militær tilstedeværelse i Grønland.
Den amerikanske tilstedeværelse forsvarede landet mod en mulig tysk invasion.[41] Under krigen forsynedes Grønland med varer fraUSA ogCanada, idet der solgteskryolitminen i Ivittuut.
Under2. verdenskrig var Grønland en vigtig mellemstation for de allieredes flytransporter fraUSA tilEngland.Siriuspatruljen, der blev grundlagt i 1942, fik til opgave at bevogte de nordøstlige kyster med hundeslæder. Da de fandt adskillige tyskevejrstationer,[42] alarmerede de de amerikanske soldater, som derefter ødelagde dem.
Efterkrigstiden
Grønland havde været et beskyttet og meget isoleret samfund indtil 1940.[43] Grønland var en koloni, og man mente, at dette samfund ville blive udsat for udnyttelse eller endda udryddelse, hvis landet blev åbnet. Derfor opretholdtes et strengt monopol pågrønlandsk handel, der dog blev ophævet i 1950.[44]
Med G-50-rapporten fra1950 blev de første skridt til moderniseringen af Grønland taget. Grønland skulle være en modernevelfærdsstat med Danmark som forbillede.[37] I 1953 blev Grønland derfor en del af det danske rige og styredes som et amt. Denne periode varede indtilGrønlands Hjemmestyre indførelse i1979.[37]
Efter Anden Verdenskrig udvikledeUSA engeopolitisk interesse i Grønland og tilbød at købe Grønland fra Danmark for USD 100.000.000, men Danmark afslog tilbuddet.[45][46][47][48][49] De følgende år prøvede Danmark at få USA til at tilbagetrække deres militære styrker. Der blev dog efter Danmarks indtræden iNATO indgået en nyGrønlandstraktat, der fastlagde rammerne for den amerikanske militære tilstedeværelse i Grønland. I 1950'erne blev amerikanske baser og radarstationer udbygget; mest kendt erThule Air base,[50] der blev påbegyndt i 1951 og afsluttet i 1953, som en del af enNATO's samledekoldkrigs-strategi.
Med grundloven af 1953 blev Grønlands koloniale status ophævet, og øen blev et amt i det danske rige, idet grønlænderne fik danskstatsborgerskab. Dette resulterede også i en ændring i den danske politik overfor Grønland; man gik fra kolonialisering til assimilation og danisering. Dansk var embedssprog, og grønlændere tog til Danmark for at få en uddannelse. Som et forsøg blev der i denne periode sendt en snes særligt fremmelige børn til Danmark for at lade dem få en dansk skolegang, så de kunne vende tilbage til Grønland som forbilleder. Forsøget er problematiseret i en bog afTine Bryld og er skildret i filmenEksperimentet.
Hjemmestyre og selvstyre
Moderniseringen af Grønland vendte et selvforsynendejægersamfund til et urbaniseret lønmodtagersamfund. I perioden1952-1963 opførtes omkring 3.000 boliger,sygehusene blev udbygget ogtuberkulosen næsten udryddet fra 1963. Det førte imidlertid også til en fornyet hævdelse af grønlandsk identitet hos den grønlandske elite, som etablerede en hjemmestyrebevægelse, som nåede sit foreløbige højdepunkt i1970'erne.[51] Som en konsekvens af politiske komplikationer i forbindelse med Danmarks indtræden i EF i1972 fremmedes ønsket om hjemmestyre, der blev indført i 1979 og gav Grønland begrænset selvstyre med eget parlament, Landstinget, mensFolketinget fortsat havde ansvaret for udenrigspolitik, sikkerhed og naturressourcer. Loven trådte i kraft den 1. maj 1979 og blev overrakt af Dronning Margrethe II ved en højtidelighed i Grønland. Dronningen var Grønlandsstatsoverhoved, indtil indsættelsen af Kong Frederik X i 2024.
I 1985 ophørte GrønlandsEF medlemskab i protest mod unionens fiskeribestemmelser og forbud mod handel med sælskind.[52] Grønland ændrede i forbindelse med medlemskabets ophør, status til etOLT-land med et associeret forhold tilEF. Grønlænderne blev OLT-borgere og forblev derfor ogsåunionsborgere i EF, som vi i dag kender somDen Europæiske Union (EU). En folkeafstemning om øget selvstyre[53] blev gennemført den 25. november 2008 og resulterede i et ja.[54]
Den 21. juni 2009 overtog Grønland ansvaret for en række nye områder. Desuden blev grønlænderne anerkendt som et selvstændigt folk i henhold tilfolkeretten.[55] Danmark har fortsat ansvar for bl.a.udenrigsanliggender ogforsvar.[56][57][58][59] Danmark yder Grønland et årligt bloktilskud på 4,3 milliarder kroner (2024) og afholder desuden direkte en række andre udgifter i Grønland, der indebærer udgifter på over 1 mia. kr. Det drejer sig bl.a. om politi, retsvæsen og forsvar.[60] Hvis Grønland begynder at få indtægter af sine naturressourcer, vil tilskuddet gradvist blive formindsket.
Ønsket om fuldgrønlandsk selvstændighed spiller en væsentlig rolle i grønlandsk politik i 2020’erne. Selvstyreloven fastlægger, hvordan en eventuel proces, der fører til fuld selvstændighed for Grønland, skal forløbe: Hvis den grønlandske regeringNaalakkersuisut ønsker det, kan den indlede forhandlinger med den danske regering om en aftale om fuld selvstændighed. En sådan aftale skal efterfølgende opnå samtykke fra det grønlandske parlamentInatsisartut og fraFolketinget og derpå godkendes ved en folkeafstemning i Grønland.[61]
Spørgsmålet om økonomi anses for at være afgørende for, om og i så fald hvornår Grønland vil ønske at blive fuldt selvstændig. I 2025 finansieres omkring en tredjedel af den grønlandske offentlige sektor af bloktilskuddet fra Danmark, og dertil kommer yderligere udgifter til bl.a. politi og forsvar, som den danske stat betaler. Bortfalder disse tilskud, vil Grønland blive et økonomisk fattigere samfund med en offentlig velfærd, der vil være lavere end de standarder, der hidtil har været gældende. Økonomien er derfor det stærkeste argument for dem, der ønsker at bevareRigsfællesskabet. Nogle grønlandske politikere håber, at øgede indtægter fra brancher som turisme, fiskeri og muligvis minedrift kan gøre den grønlandske økonomi bæredygtig, men der var i 2025 ikke udsigt til, at disse brancher kunne komme til at spille en væsentligt større rolle indenfor i hvert fald de følgende ti år.[62]
I begyndelsen af januar 2025 udtalte den tiltrædende amerikanske præsidentDonald Trump, at hanønskede, at USA skulle kontrollere og eje Grønland, og at han ikke ville afvise, at USA ville bruge militær og økonomisk magt for at få kontrollen over området. Han truede også Danmark med enhandelskrig, hvis landet ikke fulgte hans vilje. Trumps udtalelser skabte en alvorlig udenrigspolitisk krise forKongeriget Danmark.[63][64]
USA's viceforsvarsministerPaul Wolfowitz og stab mødtes i 2004 med den danske udenrigsministerPer Stig Møller (højre) og Grønlands landsstyremedlemJosef Motzfeldt (midt) i Pentagon for at diskutere forsvarsemner af fælles interesse.
Historisk
Med gennemførelsen af Lov omGrønlands Hjemmestyre overførtes kompetence og dermed ansvar fra danske politiske myndigheder til grønlandske politiske myndigheder, der overtog såvel det økonomiske som det forvaltningsmæssige ansvar for en række opgaver fra den danske stat.[65] Fra denne dato var det derfor Grønlands Hjemmestyre, der havde såvel den lovgivende som den udøvende myndighed på et antal nærmere definerede områder.[65]
Ved en folkeafstemning om selvstyre i Grønland den25. november2008 stemte 75,54% af21.355 af 28.268 vælgere ja og 6.663 (23,57%) nej til spørgsmålet om selvstyre. Valgdeltagelsen blev på 71,96%.[66] Ja-stemmerne udgjorde således 54,36% af de 39.285 stemmeberettigede vælgere. Den21. juni2009 indførtes selvstyret officielt, idet Dronning MargretheII overrakte selvstyreloven til Landstingets formand,Josef Motzfeldt.[67] Med selvstyreloven blev grønlandsk gjort til det officielle sprog i Grønland.[68]
Grønland er en del afRigsfællesskabet og har i henhold tilSelvstyreloven selvstyre. Selvstyret består afGrønlands parlament, Inatsisartut, ogGrønlands regering, Naalakkersuisut. Grønlands parlament, Inatsisartut, har 31medlemmer og mødes til to samlinger om året, en i foråret og en om efteråret, iNuuk. Regeringen (tidligere Landsstyret) varetagerden udøvende magt i Grønland.
Områder som Grønland og Danmark er fælles om, kan afgøres i samarbejde mellem Selvstyret og Folketinget. Disse anliggender omfatter bl.a. udenrigs- og forsvarspolitik, politi og domstole og valuta.
Vedkommunevalg skal man havedansk indfødsret og skal have boet i kommunen i seks uger før valget. Man skal have haft fast bopæl i Grønland i mindst seks måneder forud for valget og have haft fast bopæl i det danske rige i mindst tre år. Ved valg til parlamentet skal man ligeledes have boet i Grønland i seks måneder før valget.[75]
De grønlandske kvinder fikstemmeret i1948.[76] Ti af 31 valgte til landstinget er kvinder, mens de to grønlandske repræsentanter i det danske Folketing begge er kvinder.
Grønland udgør en lille åben økonomi med en meget kraftig specialisering i fiskeri, hvilket gør landets økonomi ret afhængig af fangstmulighederne og udviklingen i fiskeripriserne på verdensmarkedet.
Grønlands BNP var i 2021 på 20,3 mia. kr., og BNP pr. indbygger var på 361.000 kr.[6] Den grønlandske økonomi klarede sig godt i begyndelsen af 2020'erne, hvor der var pandemi, energikrise og krig i Europa. De gunstige grønlandske konjunkturer skyldtes gode forhold for industrien og kraftigeinfrastruktur-investeringer.[77]
For fiskeriet er de vigtigste arter rejer, hellefisk og torsk.[78] Især spiller rejefiskeriet en dominerende rolle, hvilket gør Grønland til en af verdens mest specialiserede økonomier.[79] Rejefiskeriet er kvotereguleret ud fraGrønlands Naturinstituts vurdering af, hvad et biologisk holdbart niveau for fiskeriet er.Råstofudvindingen i Grønland har været svingende. Den danske økonomiprofessorTorben M. Andersen vurderede i januar 2025, at minedrift næppe ville komme til at spille nogen væsentlig rolle i den grønlandske økonomi indenfor i hvert fald de næste ti år.[62]
Offentlige finanser
Den offentlige sektor i Grønland afholdt i 2022 udgifter for 12.8 mia. kr., mens indtægterne udgjorde 13,5 mia. kr.[6]
Bloktilskuddet fra den danske stat var i 2024 på 4,3 mia. kr.[60] og udjgorde dermed omkring en tredjedel af Grønlands offentlige indtægter. Det fremskrives hvert år med et beløb svarende til inflationen. Hvis Selvstyret i fremtiden overtager flere sagsområder, som Danmark nu styrer, vil beløbet ikke stige.[80] Udover bloktilskuddet har den danske stat udgifter i Grønland til en række områder, der ikke er overtaget af selvstyret, fx til politi, domstole, fængsler, fiskeriinspektion, forsvar og forskning.[81] Disse udgifter beløb sig til mere end 1 milliard kr. i 2024.[60]
Selvstyrets aktiviteter finansieres af løbende skatter og overførsler fra udlandet,[81] ikke mindst bloktilskuddet fra Danmark, samt et beløb ifm. salg af fiskerilicenser og den årlige kompensation fra EU.[82] De kommunale aktiviteter finansieres primært via kommunale skatter på indkomst og et kommunalt bloktilskud fra Grønlands Selvstyre.[81]
Den grønlandskefinanspolitik vurderes af Grønlands Økonomiske Råd ikke at væreholdbar. Andelen af erhvervsaktive i befolkningen forventes at falde i fremtiden på grund af befolkningsudviklingen. Udgifterne til ældre og sundhed forventes at stige, og udgiftspresset vil ikke være finansieret med de gældende regler. I øjeblikket udgør bloktilskuddene fra Danmark lidt over halvdelen af Grønlands Selvstyres indtægter.[78]
Erhvervsliv
Grønlandsk designet og produceret sælskindsjakke.
Grønland blev ramt af en økonomisk nedgang i begyndelsen af1990'erne, men siden1993 er økonomien blevet forbedret. Der har været ført en stramfinanspolitik siden slutningen af1980'erne, som har bidraget til at skabe overskud på de offentlige budgetter og lavinflation.
Grønlands økonomi er baseret på et snævert erhvervsmæssigt grundlag med fiskeindustrien som den dominerende sektor med godt 90% af landets eksport. Hovedparten af fiskefabrikkerne ejes afRoyal Greenland, der ejes af Grønlands Selvstyre.Grønlands Turist- og Erhvervsråd står i spidsen for udviklingen af turismesektoren. De store afstande splitter hjemmemarkedet op i mange små enheder, som har store driftsudgifter.
Der er ikkeejendomsret til jord i Grønland. Man kan bygge parcelhuse, hvis man får en byggetilladelse, da ingen kan købe ejendomsretten til jord i Grønland.[83] Handel og produktion er stadig domineret af selvstyreejede virksomheder somKNI (engros og detailhandel),Tusass ,Royal Arctic Line,Arctic Umiaq Line m.fl. Disse bliver i dag drevet som aktieselskaber, hvor selvstyret har aktiemajoriteten.
Trods genoptagelse af flerekulbrinte- ogmineral-efterforskningsaktiviteter vil det tage flere år, før en eventuel kulbrinteproduktion kan komme i gang. Grønlands olieselskab,Nunaoil, blev oprettet for at hjælpe med at udvikle en kulbrinteindustri i Grønland. Formanden forGrønlands Økonomiske Råd, der rådgiver Selvstyret, Torben M. Andersen, vurderede i januar 2025, at der ikke ville kunne nå at ske en væsentlig udvikling i minedriften indenfor de næste 5-10 år. Minedrift i Grønland er meget omkostningstung på grund af isen og de geografiske forhold.[79]
Kort over GrønlandGrønland. Et screenshot fraNASA World Wind.
Grønland er det tredjestørste land iNordamerika,førMexico, og har et areal lige over to millioner km². Det ligger mellem den 59. og 84.breddegrad og 11. og 74.længdegrad. Øen afgrænses i syd afAtlanterhavet, i vest afDavis Strædet ogBaffinbugten, i nordvest afSmith Sund ogNares Strædet, i nord afLincolnhavet ogWandelhavet, der begge er en del afIshavet. Mod øst dannes afgrænsningen afGrønlandshavet ogDanmarksstrædet, hvorfra der kun er 240km tilIsland. Det nærmeste land mod vest er Canada, som Grønland (pr.2022) også deler sin eneste landegrænse med påHans Ø.[84] Grønland harverdens største nationalpark, er verdens største ø og er det største afhængige territorium i verden. Grønland har tre tidszoner: En for henholdsvis Øst-, Vest og Nordgrønland. I Vestgrønland er zonenGMT minus tre timer, Østgrønland GMT minus én time og i Nordgrønland GMT minus fire timer.
Øen er langs kysten præget af dybe fjorde, høje bjerge og en enorm stor mængde af øer og rev iblandet isbjerge og pakis, der omgiver den. Kystlinjen er på over 44.000km og øerne strækker sig fra 59°sydlig breddeKap Farvel til 83°nordlig bredde til øenKaffeklubben. Grønland er 2.670km lang og ca. 1.050km bred. Grønlands sydspids,Kap Farvel,Nunap Isua, ligger på højde medStockholm ogOslo. Fra Grønlands nordspids,Kap Morris Jesup, er der 740km tilNordpolen. Grønland er dermed det nordligste landområde påjorden.[kilde mangler]
Ligesom på Antarktis har der i det indre af Grønland samlet sig enorme mængder af frossen nedbør. På midten er temperaturen næsten konstant under nulpunktet og nedbøren smelter dermed ikke. Lag på lag af sne og is danner den i gennemsnit 1.500m højeindlandsis, der presser overskydende is, som store og småisbjerge, ud i havet. Kun 410.449km2 eller 19% af øens areal på 2.166.086km2 er isfrit, idet indlandsisen dækker alt undtagen en snæver kant langs med randen. Øens højeste punkt erGunnbjørns fjeld, der er på 3.700m; størstedelen af Grønland ligger imidlertid under 1.500 meters højde.
Indlandsisen har et volumen på cirka 2.850.000km³.[88]
Vægten af den massive indlandsis har udøvet et tryk på det centrale areal, der danner et bassin, der ligger mere end 300 m underhavoverfladen.[89][90][91]Isenflyder mod kysten fra midten af øen.
Alle byer og bygder i Grønland er beliggende langs den isfri kyst; befolkningen er koncentreret langs vestkysten. Den nordøstlige del af Grønland er ikke en del af en kommune, men er i stedet for verdens største nationalpark.Mindst fire videnskabelige ekspeditioners stationer og lejre er blevet etableret på indlandsisen i den isdækkede centrale del af Grønland:Eismitte,North Ice, Nord-GRIP Camp og The Raven Skiway. I øjeblikket er der en fast station,Summit Camp, på indlandsisen. Forskerstationen vedJørgen Brønlund Fjord, der udmunder iIndependence-fjorden, var indtil 1950 den nordligste permanente udpost i verden.
Det nordligste Grønland,Peary Land, er ikke dækket af en iskappe, fordi luften er for tør til at produceresne. Hvis indlandsisen i Grønland skulle smelte helt væk, ville havoverfladen stige med mere end 7 m.[92]
Mellem 1989 og 1993 borede amerikanske og europæiskeklimaforskere et par 3km lange iskerner ud af Grønlands indlandsis. Analyser af lagdelingen og den kemiske sammensætning af kernerne har skabt ny viden om klimaændringerne på dennordlige halvkugle i løbet af 100.000år og vist, at verdensvejr ogtemperatur ofte har skiftet hurtigt fra en tilsyneladende stabil tilstand til en anden med verdensomspændendekonsekvenser.[93] Gletsjere i Grønland bidrager også til en stigning i det globale havniveau med et hurtigere tempo end tidligere antaget.[94] Mellem 1991 og 2004 viste overvågninger af vejret på et sted (Swiss Camp), at den gennemsnitlige vintertemperatur var steget næsten 6°C.[95] Anden forskning har vist, at højere snefald fra dennordatlantiske oscillation forårsagede det indre af indlandsisen til at blive tykkere med et gennemsnit på 6cm pr. år mellem 1994 og 2005.[96]
Grønlands topografi viser høje bjerge langs kysterne, mens store dele af det indre af øen ligger under havniveau.
En nylig undersøgelse tyder på, at planeten har været meget varmere for relativt nylig igeologisk tid:
Forskere, der har udtaget prøver på to km fra Grønlands gletsjer for at finde det ældste plante-DNA har sagt, at planeten var langt varmere for hundreder af tusinder af år siden end generelt antaget.DNA fra træer, planter og insekter, herundersommerfugle ogedderkopper, fra isen under det sydlige Grønland blev anslået til at være 450.000 til 900.000 år gammelt, efter resterne hentet fra denne for længst forsvundne boreale skov. Dette synspunkt står i skarp kontrast til det herskende synspunkt om, at en frodig skov af denne art ikke kan have eksisteret i Grønland for 2,4millioner år siden. Disse DNA-prøver tyder på, at temperaturen formentlig har nået 10°C om sommeren og -17°C om vinteren. De angiver også, at i den sidstemellemistid, for 130.000-116.000år siden, hvor temperaturen i gennemsnit 5°C var højere end nu, var gletsjerne i Grønland ikke helt smeltet væk.[97]
I 1996 fandt den amerikanskeTop of the World-ekspedition verdens nordligste ø ud for Grønland:ATOW1996. En endnu mere nordlig ø blev spottet under ekspeditionens tilbagerejse, men øens status er endnu ikke bekræftet.
I 2007 blev eksistensen af en ny ø kundgjort.Uunartoq Qeqertoq (engelsk: "Warming Island", Opvarmningsøen) har altid ligget ud for Grønlands kyst, men har været dækket af en gletsjer. Denne gletsjer blev opdaget i 2002, da den smeltede, og i 2007 var den fuldstændig smeltet væk, så øen kunne ses i sin helhed.[98] Øen fik status af "Place of the Year" iOxford Atlas of the World i 2007[99]
Grønlandsgeologiske historie går 3.800 mio. år tilbage og indeholder dannelser fra næsten alle geologiskeperioder. Således finder der dannelser fra det tidligstePrækambrium.
Spor af liv
I Isua grønstensbæltet ved Nuuk er fundet afstromatolit-fossiler de næstældste spor af liv på Jorden dateret til at være 3.700 million år gamle, 200 millioner år ældre end tilsvarende fund i Australien.[100]
Grønlands råstoffer
I Grønland er geologien ofte nem at observere pga. lav bevoksning. Her ses en jura/trias forkastning ved Trailløen på Østgrønland
Der har væretkulminedrift i Grønland i mindre grad både i 17-, 18- og 1900-tallet.
Fra 1854 til 1987 blev der udvundet og solgtkryolit fra minen vedIvittuut, som rummede verdens største kryolitforekomst. Der var tale om et meget stort og langvarigt mineprojekt, hvor den samlede salgsværdi af den brudte kryolit over den 133-årige periode omregnet til 2025-beløb svarer til ca. 800 milliarder kroner.[101] Der blev bygget en mineby op omkring minen, hovedsagelig bemandet af minearbejdere og funktionærer fra Danmark. Da minen var udtømt, blev minebyen nedlagt i 1987.
Under forhandlingerne om grønlandsk hjemmestyre var spørgsmålet om rettighederne til den grønlandske undergrund – og dermed råstofferne i Grønland – et centralt og vanskeligt forhandlingspunkt. Forhandlingerne endte med et kompromis om, at "den fastboende befolkning i Grønland har grundlæggende rettigheder til Grønlands naturgivne ressourcer". Derfor blev det fastsat ved lov, at "forundersøgelse, efterforskning og udnyttelse" af de ikke-levende ressourcer fandt sted i henhold til aftale mellem den danske regering og Landsstyret. Bestemmelsen afgjorde således ikke spørgsmålet om,hvem der havde ret til råstofferne, men alene hvem der kunnedisponere over dem.
For at sikre den politiske ligestilling mellem Grønland og Danmark på råstofområdet blev der etableret fælles beslutningskompetence, så der ikke kunne træffes væsentlige beslutninger på området, uden at der var enighed mellem den danske regering og Landsstyret. I praksis opnåedes dette ved at begge parter kunne nedlæggeveto, hvis der skulle udstedes en tilladelse til efterforskning eller udnyttelse. Til dette formål oprettedesFællesrådet vedrørende Mineralske Råstoffer i Grønland, der var et dansk-grønlandsk politisk forum, hvor centrale spørgsmål vedrørende råstofområdet drøftedes. Fællesrådets opgave var at følge udviklingen på råstofområdet samt at afgive indstilling til den danske regering og Landsstyret i forbindelse med udstedelse af tilladelser på råstofområdet.
Forvaltningen af råstofaktiviteterne i Grønland blev fra 1. juli 1998 udøvet af Råstofdirektoratet i Godthåb, der var sekretariat for Fællesrådet, i et tæt samarbejde med bl.a.Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS),Energistyrelsen ogDanmarks Miljøundersøgelser (DMU). Som noget af det første efter selvstyrets indførelse blev råstofområdet hjemtaget og hører i dag under Grønlands ansvarsområder.
Klimaet i Grønland er overvejende arktisk. Det vil sige, at middeltemperaturen selv i årets varmeste måned ikke når over 10°C. I dalene, der ligger i forlængelse af de dybeste fjorde, overstiger middeltemperaturen dog lige grænsen på 10°C over den nordlige polarcirkel. Landets store udstrækning medfører betydelige klimatiske variationer mellem Nord- og Sydgrønland, men der er også store variationer mellem kystområderne, specielt mellem det område, hvor der er åbent vand hele året, og områder inde i landet.
Det åbne hav virker i sommermånederne afkølende på luften, mens det i vinterperioden virker opvarmende. Derfor er vintrene milde og somrene kølige langs kysten i det sydlige Grønland, mens det langs kysten nord for åbentvandsområdet er kølige somre og kolde vintre. Forskellen mellem vinter- og sommertemperaturer vil endvidere øges desto længere man bevæger sig ind i landet, hvor klimaet bliver fastlandspræget, med varme somre og kolde vintre. Men da luften er tør, virker det ikke så drastisk, som det kan lyde. Således kan man sammenligne temperaturerne for kystbyenHolsteinsborg med temperaturerne for indlandsbygdenSøndre Strømfjord, der ligger ca. 150km fra kysten, men på nogenlunde samme breddegrad som Holsteinsborg. I januar2003 var middeltemperaturen -12°C i Søndre Strømfjord, mens den i Holsteinsborg var -7°C. I juli 2003 var middeltemperaturen 11°C i Søndre Strømfjord, men kun 7°C i Holsteinsborg. Sommertemperaturerne fordelt over hele Grønland er overraskende ensartede på grund af sommerensmidnatssol nord forpolarcirklen.
Temperatur-ekstremer
Den 30. juli 2013 måltes den højestetemperatur nogensinde i Grønland; 25,9°C iManiitsoq (Sukkertoppen).[102] Der blev målt -69,6°C den 22. december 1991 inde i landet i 3.105 meters højde ved en vejrmålestation, Klinck, der var opsat midlertidigt, hvor indlandsisens topografiske højdepunkt er. Positionen er 72°18'Nord, 40°28'Vest. En af de laveste temperaturer blev målt til -52,1°C den 29. januar 1989 iHall Land i Nordgrønland.[103]
Nedbør
Nedbørsforholdene varierer betydeligt i Grønland. I Sydgrønland varierer de årlige nedbørsmængder fra ca.800 til over 1.400mm. Længere nordpå og inde i landet aftager nedbørsmængderne kraftigt. I de nordligste egne og inde i landet er den årlige nedbør således under 200mm, mens den enkelte steder, f.eks. iPeary Land, er så ubetydelig, at området kan betegnes som enarktisk ørken.
Daglængde
Dagens længde varierer betydeligt på forskellige lokaliteter i Grønland alt efter årstid. Nanortalik i Sydgrønland ogGodthåb i Midtgrønland, der ligger syd for polarcirklen, har ikke perioder med midnatssol ellerpolarnat og den længste dag for de to lokaliteter er henholdsvis 18,5 og 20,5timer. Ved polarcirklen vil der være få dage med midnatssol og polarnat. Jo nordligere, jo længere bliver de to perioder. IIlulissat nord for polarcirklen er der således ca. to måneder med midnatssol og polarnat, iUpernavik ca. tre måneder og iThule knapt fire måneder.[104]
Der er veje i byerne, men ikke mellem byerne,[105] fordi kysten har mange fjorde, der ville nødvendiggøre færgeforbindelser eller broer. Der er dog et relativt veludviklet system af veje i Søndre Strømfjord, ligesom der i et vist omfang findes grusveje i Sydgrønland, mellem fåreholderstederne.[105]Snescooter oghundeslæde er også udbredte transportmidler, men kræver naturligvis et underlag af sne.[106]
De mest udbredte transportmidler erfly oghelikoptere.[107] Der er både lufttransport internt i Grønland og mellem øen og andre nationer. Grønland har to store internationale lufthavne,Narsarsuaq der er en tidligere amerikansk luftbase i Sydgrønland,[108] ogSøndre Strømfjord, ligeledes en tidligere amerikansk base. Søndre Strømfjord ligger 300km nord for Godthåb og er Grønlands vigtigste lufthavn.[109] Disse to lufthavne fordeler trafikken til landets øvrige bosteder, idet den videre befordring foregår med mindre fly afDHC-7- ellerDHC-8-typen oghelikoptere, fxSikorsky S-61. Ved begge lufthavne bor meget få mennesker,[110] hvoraf de fleste arbejder med at betjene de rejsende. Søndre Strømfjord er gennem de sidste 20 år blevet Grønlands største bygd.[111] Man har igennem de senere år opnået at almindelige små fly kan lande ved alle byer, hvor man førhen var henvist til dyre helikopterrejser.[112] Flytransport er i høj grad støttet fra det offentlige; rutenettet er delt i en støttet del, der beflyves på såkaldte servicekontrakter med selvstyret, og en kommerciel del, der beflyves som en forretning.[113]
Den vigtigste og største rute går fra Søndre Strømfjord til København. Der er derudover forbindelser til Island og Canada.[114] I maj 2007 igangsatteAir Greenland en sommerrute til og fraBaltimore i USA,[115] men ruten blev indstillet den10. marts2008 på grund af finansielle tab.[116]Air Iceland opererer to gange om ugen fraKeflavík tilJakobshavn.[117] Ud over disse ruter er der internationale flyvninger mellemNarsarsuaq og København. Air Iceland driver også ruter mellemReykjavík og Narsarsuaq, Jakobshavn og Godthåb på vestkysten ogKulusuk ogScoresbysund på østkysten. Der er 12lufthavne, fem heliporte og 42helistop i landet. Lufthavnene drives afGrønlands Lufthavnsvæsen.[118]
Skibstransport
Krydstogtsskibet MS «Fram» på jomfrurejse ankret ud for havnen i Upernavik, Grønland. I baggrunden et isbjerg
Der er person- og fragttransport med kystnære færger i Grønland.Arctic Umiaq Line sejler en gang om ugen, idet det tager 76 timer at gøre turen i hver retning (fra Jakobshavn i Nord til Narsaq i syd).[119] IDiskobugten kan man sejle medDisko Line mellem flere byer og bygder.[114]
Skibsfarten kan besværliggøres pga. isbjerge og tilfrosset havvand i vintermånederne.[120] Da der er tale om store afstande og ustabilt vejr, må man ofte have tålmodighed, når man rejser i Grønland. Der er havneanlæg i 16byer, anløbs- og fiskeribroer i 60bygder.
TV-apparater: 97 pct. af alle husstande har TV (2002)
Aviser:Atuagagdliutit/Grønlandsposten (AG) ogSermitsiaq. Aviserne er ultimo 2009 blevet lagt sammen til en koncern, men udgives dog som to forskellige aviser, som udkommer hver en gang om ugen.)
Internetudbydere:Tusass er langt den største internetudbyder i Grønland. Selskabet er i konkurrence med de mindre udbydere Nanoq Media og Comby (2019).[122][123]
Grønlands befolkning fordeler sig med ca. 50-60.000 indbyggere i 18byer og ca. 8.517 indbyggere i ca. 60bygder, som er beliggende på øer eller halvøer, overvejende langs den grønlandske vestkyst. Kun ca. 3.514 mennesker er bosat på Østgrønland, fordelt på to byer og ni bygder. Centraliseringen af befolkningen har medført, at mange mindre bygder ikke har helårsbeboelse mere.
I bygderne varetages opgaverne af en bygdebestyrelse bestående af tre til fem medlemmer. En del af disse bygder er meget små, hvor der typisk bor 30-75 indbyggere, mens der kun er meget få bygder, der har over 200indbyggere.
Administrativt er landet siden 1.januar 2018 inddelt i 5kommuner. Den1. januar2009 blev de tidligere 18kommuner sammensluttet til fire i en grønlandsk pendant til den danskestrukturreform. Kommunerne kom til at hedde:Kujalleq,Qaasuitsup,Qeqqata,Sermersooq. Kommunerne blev sammensat som følger:
Fra 1.januar 2018 blevQaasuitsup Kommunia delt i to: en nordlig kommune,Avannaata Kommune, og en sydlig kommune,Qeqertalik Kommune. Qaasuitsup Kommune "Stedet med polarmørke" (pågrønlandsk: Qaasuitsup Kommunia) var verdens arealmæssigt største og nordligste kommune på i alt 660.000km² med 18.243 indbyggere (2008).Kommunekoden var 958.
Folkekirken i Grønland er et stift med biskop. De tre landsdele har hver sin provst. De gamle kommuner er stadig i kirkelig sammenhæng administrative enheder, nemlig de såkaldte præstegæld. Der er således 17præster, en i hver af de gamle kommuner. Dog omfatter præstegældet i Paamiut begge kommunerne Ivittuut og Paamiut.[125] Det kommunale selvstyre er af væsentlig ældre dato end hjemmestyret. Allerede i1975 fik kommunerne den grad af selvstændighed de har i dag. Kommunerne opnåede bl.a. ret til at udskrive skatter. De kommunale opgaver er ikke defineret i nogen lov, men kommunerne har – som i Danmark – ret til selv at bestemme hvilke opgaver de vil påtage sig, alene begrænset af lovgivningen. De vigtigste kommunale opgaver er en række tekniske funktioner, sociale opgaver, opgaver inden for kultur, undervisning og idræt samt lokale miljøopgaver. Kommunerne er sammensluttet i de grønlandske kommuners landsforening,KANUKOKA (Kalaallit Nunaanni Kommuneqarfiit Kattuffiat).
De kommunale opgaver finansieres dels ved egne indtægter, i form af skatter, dels indtægter udefra, hovedsagelig i form af bloktilskud fra Grønlands Hjemmestyre. Desuden foregår der en betydelig omfordeling via udligningen af skatter fra de mere velstillede til mindre velstillede kommuner. Desuden opkræves en fælleskommunal skat. Kommunerne er i dag borgernes vigtigste kontaktled til hele den offentlige sektor. Inden for den enkelte kommunes grænser er der desuden en række bygder, hvor kommunalbestyrelsen er ansvarlig for såvel drift som styrelse af disse.
Områder uden for kommunal inddeling
Beliggenheden afHans Ø i Kennedy-kanalen på grænsen mellem Grønland (Danmark) og Canada
Grønlands befolkning er etmultietniskfolk, overvejende af blandetinuit ognordeuropæisk oprindelse med en større dansk etnisk minoritetsgruppe. Det er kun 140år siden, den sidste indvandring fra Canada fandt sted. Vestgrønlænderne er mere blandet med europæerne end øst- og nordgrønlænderne. Flertallet af det grønlandske folk har grønlandsk som modersmål, mens et mindretal af de etniske grønlændere, udover den danske minoritet, har dansk som modersmål.[kilde mangler]
Den hurtige udvikling i Grønland har betydet radikale ændringer i den traditionelle familiestruktur, der har resulteret i, at der er opstået mange sociale problemer, som Grønlands befolkning har fælles med andre befolkninger, der har gennemlevet lignende samfundsmæssige forandringer.[kilde mangler]
Der var 56 542 indbyggere i 2025. 49 738 af disse eller 88% af befolkningen var født i Grønland, mens de sidste 6804 var født uden for Grønland. I hovedstaden Nuuk boede der 19 903 personer.[5] Befolkningstætheden var på 0,14 pr. km² isfrit areal (2021).[6]
Hvert år offentliggør Grønlands Statistik antallet af grønlændere i Danmark. Her medregnes alle personer, der er født i Grønland. I 2023 var dette tal på 17.079 personer.[126]
Specielt tidligere i 17-1800-tallet var der mange blandede norsk-grønlandske par, og blandt blandingsslægterne kan nævnes Dalager-, Egede- og Motzfeldt-slægterne. Baggrunden er, at koloniembedsfolkene frem til 1814 var for en stor dels vedkommende fra Norge. Mange af de tyske familienavne i Grønland, som f.eks. Chemnitz, Kleist og Kreutzmann, stammer fra koloniembedsfolk med tysk baggrund (fra før 1864), specielt fraSlesvig-Holsten (Hertugdømmerne), som giftede sig med grønlandske kvinder. Men der sås også navneadoption fra specielt de kristne Herrnhut-missionærerHerrnhuter. De tyske missionærers efternavne blev således i flere tilfælde overtaget af grønlandske familier som familienavne.[kilde mangler]
Grønland har i årtier haft en af verdens højeste selvmordsrater. I 2021 angav en undersøgelse, at der var 45 selvmord, hvilket svarer til en rate på 81 pr. 100.000 indbyggere årligt. Det var ca. 8 gange mere end i Danmark.[127]
Kultursammenstødet mellem nordboerne og inuit dokumenteres af arkæologiske fund, fx er et fragment af enringbrynje fundet i Grønland,[128] mens en figur afhvalrostand er blevet fundet iBergen.[129] Begge genstande er klare vidnesbyrd om samhandelen.
Inuit-kulturen dominerede dog øen fra slutningen af middelalderen til rekoloniseringen i det tidlige 18. århundrede, hvor den europæiske kultur blev genindført. I dag er den grønlandske kultur en blanding af traditionel inuit kultur ogdansk kultur:[130]
"...[K]ategorierne 'grønlandsk' og 'dansk' [er] ikke entydige, afgrænsede kategorier – qua koloniseringen er den moderne grønlandske kultur en blandingskultur, og stort set alle grønlændere har danskere i slægten."
To udtryk for grønlandsk kultur har vundet global betydning:Kajakken[131] oganorakken[132]. Både begreberne og genstandenes design findes over hele verden.
Siden grønlandiseringen fra 1970'erne og frem er der kommet en stigende interesse for den traditionelle inuit-kultur, herunder trommedans og -sang. I 2021 blev traditionen optaget påUNESCOs verdensarvsliste over immateriel kulturarv.[133]
Den grønlandske uddannelsessektor er opdelt i grundskoleuddannelser, studieforberedende uddannelser, erhvervsuddannelser og videregående uddannelser.[137]
I den grønlandske folkeskole er der 10års undervisningspligt, og skolen er opdelt i et yngstetrin for de første tre år, et mellemtrin der dækker de næste fire år og et ældstetrin, der varer tre år.[137] Der er trintest efter yngste- og mellemtrinnet.[137]
Grønland har haft ansvaret for folkeskolen siden 1. januar 1980.[138]
Der findes studieforberedende uddannelser i hele landet. Der er en handelsskole og etgymnasium i Qaqortoq (Julianehåb), en handelsskole og etgymnasium i et Nuuk (Godthåb), etgymnasium i Aasiaat (Egedesminde) og et kombineret teknisk og alment gymnasium i Sisimiut (Holsteinsborg). Der udbydes desuden gymnasiale suppleringskurser i Mantiisoq (Sukkertoppen) og i Sisimiut (Holsteinsborg).[137] Alle studieforberedende uddannelser er dansksprogede.[137]
Herudover er der mulighed for at søge optagelse på uddannelser i Danmark og i andre lande.[137]
Religion
Kirken i Scoresbysund, Østgrønland
Den traditionelle grønlandske religion (inuitisk religion), som inuitterne før i tiden praktiserede, har i nutiden kun en begrænset indflydelse.Leif Eriksson bragte år 1000kristendommen til Grønland, men først medHans Egede begyndte man at omvende inuitter til kristendommen fra 1721.
I 2025 er 91% af den grønlandske befolkning medlem afden danske folkekirke. Det gjaldt 96% af den del af befolkningen, der er født i Grønland, og 53% af tilflytterne.[140] Der findes også mindre religiøse samfund, somkatolikker,baptister,Jehovas vidner og tilhængere afBahai.
DetNy Testamente blev oversat tilgrønlandsk mellem1766 til1893, og den første oversættelse af heleBibelen blev afsluttet i 1900. En ny oversættelse blev afsluttet i 2000.[141]
I 1993 blev Grønland et selvstændigtstift. Nærmere regler for kirken i Grønland fastsættes af landstinget. Sagsområdet er et eksempel på et område, der er fuldstændig overgået til selvstyret. Da folkekirken er en del af grundloven kan lovgivningen for den grønlandske kirke ændres af landstinget inden for disse brede rammer. Der er p.t. ikke vedtaget en forvaltningslov for kirken i Grønland og derfor er der opstået en ret speciel praksis. De grønlandske provstier har eksempelvis selvstændige hovedkonti til egen drift og provstiets præstelønninger, og forhandler direkte med centraladministrationen herom, som ét eksempel på et krydsfelt uden afklaring. Biskoppen fører altså tilsynet med den gejstlige betjening, men kan grundlæggende ikke ”gøre noget ved det” dersom et område findes at skulle betjenes anderledes, idet provstens selvstændige bevilling bliver bestemmende for hvad der skal ske. Den grønlandske kirke forvaltes altså p.t. på provsteniveau. Der er imidlertid en forvaltningslov i støbeskeen der dog ikke har været til vedtagelse endnu.[142]
De to fremherskende sprog i Grønland er grønlandsk (kalaallisut) og dansk. Kalaallisut er etinuitsprog, og dansk er etgermansk sprog. Grønlandsk er det sprog af de eskimoisk-aleutiske sprog, som tales af flest.
Kalaallisut indeholder tre indbyrdes relativt forskellige hoveddialekter: Østgrønlandsk (tunumiutut), vestgrønlandsk (kitaamiutut), og nordgrønlandsk (avanersuarmiutut).[143] Vestgrønlandsk er det dominerende sprog, men ifølgeUNESCO er dialekten sårbar (vulnerable), mens de to øvrige er i regulær fare (definitely endangered).[144]
Både grønlandsk og dansk har været anvendt i offentlige anliggender siden indførelsen af hjemmestyret i 1979, og størstedelen af befolkningen kan tale begge sprog. Grønlandsk blev det eneste officielle sprog i juni 2009.[145] I praksis er dansk stadig meget udbredt i administrationen, som et sprog for videregående uddannelse,[146] men også som det første eller eneste sprog for dele af befolkningen i Godthåb og andre større byer. En debat om den rolle, grønlandsk og dansk skal have i fremtidens samfund er i gang.[147] Landet har ingen analfabetisme.[148]
Fodbold er Grønlands nationalsport. Sporten er organiseret iGrønlands Boldspil-Union (Kalaallit Nunaanni Arsaattartut Kattuffiat), der dog ikke er medlem afFIFA.[151] Grønland er derimod det 17. medlem afNF-Board.[152] Grønland lavede i 2015 en samarbejdsaftale om at anlægge fire til seks kunstgræsbaner frem mod 2025.[153]
↑Hans Christian Gulløv, Peter A. Toft:Den førkoloniale tid.In:Grønland. Den arktiske koloni(=Danmark og kolonierne).Gads Forlag,Kopenhagen2017,ISBN978-87-12-04955-5,s.16–43.
↑Eske Willerslev; Enrico Cappellini; Wouter Boomsma;Rasmus Nielsen; Martin B. Hebsgaard; Tina B Brand; Michael Hofreiter; Michael Bunce; Hendrik Poinar;Dorthe Dahl-Jensen; Sigfus Johnsen; Jørgen Peder Steffensen; Ole Bennike; Jean-Luc Schwenninger; Roger Nathan; Simon Armitage; Jan C.M. de Hoog; Vasily Alfimov; Marcus Christl; Juerg Beer; Raimund Muscheler; Joel Barker; Martin Sharp; Kirsty Penkman; James Haile; Pierre Taberlet; Marcus Thomas Pius Gilbert; Antonella Casoli; Elisa Campani; Matthew Collins (6. juli 2007), "Ancient biomolecules from deep ice cores reveal a forested southern Greenland",Science,317 (5834): 111-4,doi:10.1126/SCIENCE.1141758,PMC2694912,PMID17615355,WikidataQ24647596
Steffen, Konrad, N. Cullen, and R. Huff (2005). "Climate variability and trends along the western slope of the Greenland Ice Sheet during 1991-2004,"Proceedings of the 85th American Meteorological Society Annual Meeting (San Diego).
Stern, Pamela R. Historical dictionary of the Inuit. Scarecrow Press, 2004.ISBN978-0-8108-5058-3
.svg)
_Greenland._Summer_tents_at_Ammassalik_(9665015564).jpg)
_parked_at_Kangerlussuaq_Airport.jpg)
.png)
