Ejefald ellergenitiv (latincasus genetivus "oprindelsesfald") er enkasus.
Genitiv bruges ofte til at betegne ejerforhold i bred forstand. F.eks.mandens hat,hundens hale. Men som udgangspunkt er genitiv blot en kasus, der knytter tosubstantiver (evt. etsubstantiv og etadjektiv) sammen uden en bestemt betydning. Genitiv kan desuden i en del sprog, f.eks. tysk, latin og græsk, også bruges efter visseverber og vissepræpositioner – det sidste har vi rester af på dansk efterpræpositionentil:til lands,til fods,til vands.
I denlatinske skolegrammatik har man identificeret disse former for genitiv:
- genetivus possesivus (ejergenitiv):mandens hat
- genetivus qualitatis (egenskabsgenitiv): "en første klasses forestilling"
- genetivus partitivus (delens genitiv):husets nederste etage
- genetivus subjectivus (subjektiv genitiv):Folketingets beslutning (svarer tilsubjekt) for det tilsvarende verbum)
- genetivus objectivus (objektiv genitiv):Cæsars drab =drabet på Cæsar (svarer tilobjekt) for det tilsvarende verbum)
- genetivus explicativus / definitivus (forklaringsgenitiv):en tre kilometers rejse =en rejse på tre kilometer
- genetivus auctoris ("forfattergenitiv"):denne bogs forfatter =forfatteren til denne bog
Subjektiv og objektiv genitiv (et eksempel):
Englænderne bombarderede København i 1807.
Subjekt (grundled):englænderne; verballed (udsagnsled):bombarderede; objekt (genstandsled):København.
Verbetat bombardere bliver til verbalsubstantivetbombardement.
Subjektiv genitiv: Englændernes bombardement.
Objektiv genitiv: Københavns bombardement.
I begge tilfælde drejer det sig om detsamme bombardement, der foregik i 1807.Englænderne er logisk subjekt; København er logisk objekt.
Possessive pronominer (ejestedord) bøjet i genitiv:
- 1. person, ental — min, mit, mine
- 2. person, ental — din, dit, dine, Deres
- 3. person, ental — hans, hendes, dens, dets, sin, sit, sine
- 1. person, flertal — vores, vor, vort, vore
- 2. person, flertal — jeres, Deres
- 3. person, flertal — deres
