 | Denne artikel behøver tilretning af sproget. Sproget i denne artikel er af lav kvalitet på grund af stavefejl, grammatikfejl, uklare formuleringer eller sin uencyklopædiske stil. Begrundelsen kan findes pådiskussionssiden eller i artikelhistorikken. Du kan hjælpe Wikipedia ved atforbedre teksten.(april 2016) (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked) |
Generalstaterne (hollandsk:Staten-Generaal) er det hollandske parlament. Det består af to kamre, hvoraf det vigtigste er det direkte valgte andetkammer –Tweede Kamer. Hertil kommer et af provinsforsamlingerne indirekte valgt førstekammerEerste Kamer. Generalstaterne afholder sine møder iBinnenhof iHaag.
Det hollandske ord "staten" svarer til det danske stænder, som var betegnelsen for de overordnede grupper, som samfundet var inddelt i: adel, borger, præster og almue. Generalstaterne er en parallel til enstænderforsamling, dvs. en forsamling hvor de forskellige stænder optrådte samlet.
Hollandske opdagelsesrejsende døbte forskellige lokaliteter "Staten Island"[kilde mangler], som er afledt af navnet på parlamentet.
Generalstaternes to kamre holder normalt særskilte møder, men mødes til fællesmøde mindst en gang om året vedPrinsjesdag, hvor regenten holder sin trontale. Når generalstaterne stemmer om et kongeligt bryllup, når en ny regent bestiger tronen, eller når et medlem af kongehuset dør, mødes begge kamre også til et fællesmøde (Hollandsk:Verenigde Vergadering) under forsæde af senatets præsident. Det foregår i riddersalen i Binnenhof, mens kroninger foregår iNieuwe Kerk iAmsterdam.
Ifølge den hollandske grundlov har de to kamre de samme beføjelser, bortset fra retten til at fremsætte lovforslag og ændringsforslag. I praksis ligger disse funktioner i andetkammeret, da førstekammeret kun mødes en gang om ugen.
Siden midten af det15. århundrede mødtes generalstaterne bestående af repræsentanter fra provinsforsamlingerne i det område, som blev regeret af hertugen afBurgund[1]. Det første møde blev afholdt den9. januar1464 iBrügge iFlandern på begæring af Filip 3. af Burgund. Senere blev der holdt møder iCoudenberg ogBruxelles. Efter at de syv nordlige nederlandske provinser dannede republikken deForenede Nederlande i 1581, overtog generalstaterne kongens rolle som øverste myndighed i landet. Medlemmerne af generalstaterne blev valgt af de syv uafhængige provinsforsamlinger, som hver havde én stemme. 20% af landet var ikke underlagt en af de syv provinser og havde ingen stemme i generalstaterne. DetNederlandske Ostindiske Kompagni og detNederlandske Vestindiske Kompagni blev styret direkte af generalstaterne.
DeSpanske Nederlande beholdt deres generalstater i Bruxelles.
Generalstaterne i både Haag og Bruxelles blev opløst i 1795. De sydlige provinser blev annekteret af Frankrig, og i nord blev denBataviske Republik etableret. Her samledes i stedet en nationalforsamling, som første gang mødtes den 1. marts 1796.
BetegnelsenStaten-Generaal blev imidlertid genoplivet, da detForenede kongerige Nederlandene blev etableret i 1814 efterNapoleons fald. I begyndelsen havde det et kammer, fra 1815 to.
Under den tyske besættelse af Holland 1940-1945 var generalstaterneopløst.