Engeneral (latin:generalis, "almindelig") er en officer af (næst)højeste militær rang, sædvanligvis brugt ihære, men forekommer i nogle nationersluftvåben ogpolitistyrker.
Rangen over general er entengeneraloberst, som kun findes i visse lande, eller(general)feltmarskal, som oftest kun bruges i krigstid.
Den tilsvarende titel i sømilitære styrker (marinen) eradmiral.
Graden kan spores tilbage til 1567, daDaniel Rantzau blev udnævnt til "generalkaptajn og feltoberst" afFrederik 2..[6] Eftersom Danmark brugte tysk som kommandosprog og var stærkt inspireret af tyske grader, blev rangen senere gjort tjenestespecifik med "general til fods" og "general til hest".[7][8] Den 25. maj 1671 udgaveChristian 5. den førsteRangfølgen i Danmark. Her blev generaler placeret under Feltmarskal Lieutenant, og over adelsrangen afgreve og den militære rang afgeneralløjtnant.[9]
VedHærloven af 1842 blev feltmarskal graderne fjernet, hvilket gjorde general til den højeste rang og udelukket for kongen ogArveprins Ferdinand.[10] Som en del afHærloven af 1867 blev gradernemajor ogoberstløjtnant fjernet, samt med at de individuelle general grader blev sammenlagt.[11] VedHærloven af 1880 blev de forskellige general grader genindført.[12] Her blev kommanderende generaler for1. og2. Generalkommando generalløjtnant, mens alle andre tidligere generaler blev generalmajor.[12] Dermed blev graden igen gjort eksklusiv for de kongelige.[10]
Med oprettelsen afForsvaret ogForsvarskommandoen blev det besluttet, at officerer som blev udnævnt tilForsvarschef ville få graden som general eller admiral.[13] Samtidig blev graden af general også den højeste rang ved det nyligt oprettedeflyvevåben.
Den første officielle generalsuniform blev indstiftet den 29. september 1737.[14] Selvom de første uniform designs ikke har overlevet, var det sandsynligvis røde frakker med meget pynt.[15] Den røde frakke forblev indtil 1768, daClaude-Louis de Saint-Germain indførte hvide uniformer til generaler, disse varede dog kun kort tid, og blev fjernet igen i 1769.[16] I 1772 blev de første rigtige gradstegn introduceret, hvor at generaler havde tre guldringe på manchetterne, generalløjtnant havde to og generalmajor havde én.[17] Dette forblev med ændring indtil 1785, da disse gradstegn blev fjernet.[18]
I 1801, kom der nye uniform til hele hæren, og gradstegn til alle officerer. Officererne fikepauletter, hvor generalerne havde store seksspidsede stjerner.[19][5] Generalernes gradstegn forblev mere eller mindre uændret indtil 1979, da Danmark vedtog NATO STANAG 2116.[5] Det blev bestemt at den nyeBrigadegeneral grad skulle have én stjerne, hvilket ville betyde at general ville få fire stjerner.[5] Dette blev dog anset for at være for voldsomt og der blev derfor specialdesignet en ny distinktion med marskalstave.[5] Dog blev den kun brugt underO.K. Linds tid som forsvarschef, og daJørgen Lyng blev udnævnt havde han fire stjerner.
Danmark havde i 2009 29 officerer af generalsklassen[20][21][22][23]. en firestjernet general, fire generalløjtnanter, fjorten generalmajorer og ti brigadegeneraler.
En general iRomerriget varlegatus, iGrækenlandstrategos og iJapanshōgun. Hos stormagter kan en firestjernet general have kommandoen over enarmé (ca. trearmékorps), og være underlagt enfeltmarskal. EnAir Chief Marshal iRoyal Air Force svarer til en firestjernet general.
Military Committee Land Standardization Board (13. januar 2021).STANAG 2116 (7. udgave). NATO Standardization Agency.
Forsvarsministeriet (9. januar 2017)."Historik".forpers.dk. Forsvarsministeriets Personalestyrelse. Arkiveret fraoriginalen 22. februar 2019. Hentet 8. april 2021.
Krigsministeriet (1880). "Love og Bestemmelser, som angaae hæren".Kundgjørelser for hæren samt Love og Bestemmelser, som angaae hæren. København.
Petersen, Karsten Skjold (2014).Kongens klæder - Hærens uniformer og udrustning i Danmark-Norge (1. udgave). Slovenien: Historika.ISBN9788793229006.
.svg)
